tirsdag den 26. august 2008

En billedhuggers verden



Efter bogen om Jens Jørgen Thorsen måtte jeg have fat i den anden provo, som ikke kun er et vidende menneske, men også en meget spændende kunstner af den rimeligt uhæmmede slags.
Henrik Juul Jensen, på min alder, har interviewet professor på Kunstakademiet Bjørn Nørgård i dagevis på Fanø, på Møn, i Kina & på Frederiksberg.
Billeder og tanker fra et liv i bevægelse kalder Henrik Juul Jensen det selv, og det må man sige der er. Bjørn Nørgård gror der ikke mos på og denne her bog er der vitaminer i.


Her er et citat fra bogen (hvis ikke du kan læse teksten, så klik på den).

Karen & jeg faldt i sin tid omgående for Bjørns herlige fornyelse af boligbyggeriet på Bispebjerg Bakke, men vi var for sent ude. Alle de små stuelejligheder var væk.

tirsdag den 12. august 2008

Hjemme igen


Så er vi hjemme igen. Sally ligger på sin sædvanlige plads i SSF og vi er trætte & våde cyklet hjem med kamera og computer til vores tre fede katte. Det betyder ikke, at historien slutter her, tværtimod. Snart vil der være mange flere historier og billeder efterhånden som jeg får gravet mig igennem nogle gigabyte billeder.
Som du kan se her, var en del af hjemturen ret skummel. Der kom nogle gevaldige regnbyger med rigtig meget luft, omkring 14 m/s, og meget dårlig sigt.


Vi holdt os helt ude af DW ruten. De er for store og for hurtige.


Og fruen tog det i stiv arm.

mandag den 11. august 2008

Nu sejler vi sgu hjem!


Både fordi fruen skal arbejde & fordi vi synes vejret tegner for kedeligt.
Vi er nået til Vordingborg, hvor vi kom snigende ind på en foran for tværs i nattens mulm & mørke og fandt værftets lille bro med en elegant landing, når vi sæl' skal sige det... Det var en meget frisk & våd tur i 10-14 m/s fra SSØ.
Hurtigt op med en dåse løgsuppe, godt med ost & brød & et par glas rødvin til å' så på køjen.
Turen fra Lundeborg til Agersø i forgårs var også særdeles frisk, især den sidste bid fra Omøsund til havnen i Agersø. Her stod den friske havnefoged parat på molen og hjalp os ind på en plads ved værftets slip.

Der kommer snart mere og især flere billeder fra turen. lige nu sidder jeg i Vordingborg Sejlklubs hus på deres gratis trådløse internet med min egen computer, men når fruen kommer fra indkøb er der afgang mod Bøgestrømmen og Kalvehave, måske Nyord eller Rødvig.

mandag den 4. august 2008

Å' vejret ...



Pjaskede ned i morges. Men det var næsten vindstille, så da regnen holdt op, skyndte jeg mig at flå teltet af og montere skødeblokkene igen. Men inden jeg nåede at få rebet sejlet og få det op, væltede regnen ned igen. Jeg ville godt ha' set om det kunne lade sig gøre.
DMI siger "op til stormende kuling og masser af regn", så vi sejler ingen steder hverken i dag eller i morgen.


Det her kæmpe skiv ligger ved mastekranen lige bag os.

søndag den 3. august 2008

En tur op i vores mast


Drengene i gang med at hejse mig op med bagbord fokkespil.


Så skal der tape på.


Det hele gik bare som det skulle. Det var den østtyske sejler, der lærte mig tricket.


Og der var masser af publikum på kajen. En turist videofilmede. Her en lokal interesseret tilskuer.

Et fint lille lysthus i Lohals


Tæt ved havnen står det, med skifertag og sjove vinduer. Det trænger til en meget kærlig hånd.

Godt med godt selskab i Lohals


Niels & Lene bor lige ved havnen og er meget gæstfri i deres dejlige hus. Det kommer vi nok til at lukrere på lidt endnu, med vores dårlige mast og den vejrudsigt vi lige har set på tv; Øv! Lavtryk, regn & strid blæst i dagevis. Men lige nu skinner solen.

lørdag den 2. august 2008

Blæst inde i Lohals


Skummelt & blæsende i Lohals.

Vi kom ind til Lohals sent fredag aften i næsten vindstille og silende regn efter en meget frisk tur fra Vordingborg, hvor vi måtte krydse ud, mens spilaben krydsede fingre for, at alt gik godt og vi ikke kom for langt uden for renden.

Vel ude sejlede vi for fulde gardiner under Storstrømsbroen og gennem Smålandsfarvandet; skipperen ville have været til Agersø, men ombestemte sig hurtigt pga. den høje fart (vi var oppe over 9 knob på en bølge!) og vi satte kurs mod Omøsund med vinden ind fra agter og godt gang i kareten!! Vi skulle over Storebælt i dag, for der var endnu mere frisk luft og dårligt vejr på vej; målet var Lundeborg.

Ud for Langelands nordspids døde vinden næsten helt og det begyndte at regne lige så stille, så vi besluttede os for at gå ind i Lohals for natten. Det havde været en lang dag.

Da vi skulle have sejlet ned, viste det sig, at hulkehlen var flækket i toppen.


Vores masteproblem: Du kan se det flækkede stykke, der hænger og blafrer.

Skipperen ringede til Hanne Risvang i det sydfynske, der lagde sit snedkerhoved i blød for at finde en løsning på problemet. Hun huskede mig på, at Niels & Lene bor i Lohals. Vi gik en tur og de fik øje på os inde fra deres nye hus og sprang op. Rundvisning, ordentligt håndværk med mange fine detaljer og sans for traditionerne. Lige ved havnen og så tæt på vandet, at vi kan følge vejret og skibene og se over til masterne i Lundeborg.


En tysk sejler prøvede at komme op i masten for at tape det flækkede, men det lykkedes ikke.


Et stort flot skiv i Lohals, men jeg kunne ikke se navnet; det står sikkert på hækken.

fredag den 1. august 2008

Vordingborg Havn

Vi er nu nået til Vordingborg, hvor vi landede sidst på eftermiddagen i går i frisk luft & uden søkort fra Bøgestrømstønden til Vordingborg... øh, en mindre forglemmelse. Havnelodsen trænger også til en opdatering, så nu lejer vi et par cykler til en indkøbstur i den maritime bix på Masnedø, inden turen går videre til Agersø, måske helt til Lundeborg på Fyn...