onsdag den 25. maj 2011

Ny arkitektur

København er beriget med ny, festlig arkitektur med C.F. Møllers moderne tilbygning til Sølvgade skoles nye tilbygning i Kronprinsessegade tæt ved krydset til Sølvgade.


Billedet er taget med min håndværkertelefon og rettet op i photoshop.

Der var meget ballade, da det nye anneks blev planlagt, men mon ikke de fleste vil synes godt om resultatet...
C.F. Møller har også stået for renoveringen af skolens gamle bygninger.

tirsdag den 24. maj 2011

Hva' fanden laver vores postvæsen?


Efter ikke at ha' fået vores avis (og måske øvrige post?) i dagevis, fik vi i dag en samlekuvert med et julekort fra Rosalind i Skotland, dateret 30.11.2010, Information fra mandag den 29. november 2010 og Information fra den 18. maj i år.

Man undrer sig såre, men nogen forklaring kommer der næppe ...

fredag den 13. maj 2011

Det selvfede Christiania

Der er simpelthen ikke noget, der pisser mig så meget af som tomt pral, især når det er på miljøets bekostning.
Vi har en genbrugsstation på Christiania. Den er lavet i samarbejde med kommunen og ligner de andre, bare meget mindre. Forskellen er hovedsagligt, at her er klunsning tilladt, modsat de kommunale, hvor det betragtes som tyveri.
Men ambitionerne er store: Christiania stræber mod 100 % genbrug! Hva' sir' du så? Jeg synes, de kommunale genbrugspladsers 82 % er meget fint.
Jeg kan fortælle dig, at langt det meste af vores skrald ender samme sted som alt andet skrald: Amagerforbrændingen. Vejen dertil er desværre pt. noget bøvlet.
Genbrugsstationen genbruger regnvandet fra taget til lokummet. Er du så imponeret...
Spildevand bliver nogle få steder, hvor der er for langt til en kloak, renset biologisk, i rodzoneanlæg. Det virker vist ok. Det kan bruges i tyndt befolkede områder, ligesom en septiktank.
Der er også enkelte multtoiletter på Christiania, grundet samme sparsomme kloakering.
Så praler folderen også af 'composing in every home'. Det er faneme en sandhed med modifikationer. Der er rimelig få af de helt frivillige grønne kompostbeholdere, som jeg iøvrigt synes er en udmærket ide. Vi komposterer selv alt vegetabilsk affald.
'Many of Christianias communal buildings', øh nej, badehuset har en solfanger, der så også er rigtig stor og leverer halvdelen af det varme badevand om sommeren. Enkelte store private huse har også solfanger.
I Mælkevejen har et par ildsjæle lavet et fjernvarmesystem, der bruger træpiller og leverer varme og varmt vand til flere store huse. Men tilslutte hele Chrsitiania til den kommunale fjernvarme: Fy faen!! Det er da ellers den billigste og reneste form for opvarmning, man kan tænke sig, og forbandet meget renere end alle de brænde-, petroleums- og oliefyr, der nu varmer op.
Christiania er en bilfri by. Fordi huslejen er lav, er der rigtigt mange biler. De holder bare udenfor.

Kulinariske oplevelser, du aldrig glemmer

Engang i 70'erne var jeg på campingtur med gode venner i Sydfrankrig. I le Puy ved kanalkysten spiste vi på en lille restaurant ude ved vandet. Forretten var en halv krabbe. Jeg husker ikke hovedretten. Men vi pillede velsmagende krabbekød og drak hvidvin i næsten en time...Bedre end den bedste hummer.

På samme rejse, i Paris, blev vi inviteret ud af en britisk ven, ingenør på bygningen af Centre Pompidou. Vi spiste på et lille sted, med plads til måske en snes gæster. Tony & jeg havde valgt majspandekager til forret. Jeg kan stadig huske den rige, fyldige smag af majs.

Er der læsere derude, der kan huske 60'ernes førende spisested i København? Le Escoffier i Borgergade, tæt på Kongens Have. Jeg var svend hos fotograf Finn Rosted i Sølvgade. Vi arbejdede over og Finn bestemte, at dér gik hele holdet hen og spiste. Jeg kan stadig huske tomatsalaten, med modne tomater, tynde skiver løg og en let, fantastisk dressing.

Jeg besøger Lisbeth på Frimanns Quartier, hvor hun er kok, på Gråbrødre Torv. "Jeg har noget, du skal smage" og hun stikker mig et lille whiskyglas ud med en isterning og noget, der ligner kaffe med for meget fløde. "Du skal ikke drikke den nu; lad isen smelte lidt først!" Det var første gang, jeg smagte Baileys.

Juleaften '94 er jeg sammen med min daværende svenske samarbejdspartner Tanya fra universitetet i Linköbing på vej med bussen fra Mopti i det nordlige Mali i Vestafrika tilbage til hovedstaden Bamako, hvor vi skal holde jul med franske og maliske venner. Den som sædvanligt overfyldte bus stopper i den lille flække San ved halvsyv tiden. Da vi stiger ud af bussen er det bælgmørkt. Efterhånden kan vi ane små lys og vi går efter dem i mørket. Der er  et plankebord og nogen, der sælger mad. Vi spiser verdens bedste grillstegte perlehøne på afrikansk manér med fingrene. Hvert eneste ben bliver slikket. Da vi er færdige med den sidste lille velsmagende knogle og sidder med fedtet drivende til albuerne og øhh..., dukker der en skylleskål med varmt vand & et rent håndklæde frem af mørket.
Vestafrikanske perlehøns og andre høns lever et frit & velsmagende liv, meget langt fra danske papkyllinger. I Grand Bassam i Cote Ivoire har jeg spist traditionel kylling i jordnødder og samme fugl tilberedt med lime er en udsøgt delikatesse på San Toro i nærheden af Hotel l'Djenne hvor vi tit bor i Bamako.

Når jeg i Rio ventede på sporvognen op til hotellet på Santa Theresa, kunne jeg vælge mellem mange slags frugtis. Advokado sorbet af moden frugt med den lidt tørre, nøddeagtige smag var den absolutte favorit.
Den lækreste og dyreste frugt på markedet lige nedenfor hotellet var de allermindste mangoer, lidt mindre end en tennisbold, rynkede og plettede lignede de noget, der sku' ha' været smidt på komposten igår. Men smagen!!

Eller bartenderen i den lille makedonske by, der borer propper ud af en moden melon, hælder flere forskellige slags slivovitz i alle hullerne og propper dem til igen: "Nej, nej, ikke nu. Nu skal I gå en tur i byen. Om en time er den god. Om to timer bedre."