Slotsruinens vindebro

Jørgen Friis, der lod den dengang imponerende borg opføre omkring 1528, var den sidste katolske bisp i Viborg.

Den ene af de to indgange til bispeborgen havde to vindebroer ved siden af hinanden. En bred, der kunne køre vogne over, og en ganske smal bro til fodgængere. Begge broer kunne løftes op med et sindrigt system med kontravægte, så adgang til borgen var spærret. Porthusene har haft skydeskår, så vejen til borgen kunne beskydes.

Det tårn, du ser på billedet, er resterne af en rekonstruktion, arkitekten Martin Nyrop opførte som romantisk ’sommerhus’ for en højstående embedsmand på de sparsomme rester af bispens gamle tårn. Nationalmuseet rev senere den øverste del ned og dækkede tårnet af med et betondæksel. Jeg kunne godt tænke mig at se tegningerne til den sommerbolige, hvis de findes endnu. 

Bispens gamle borg har aldrig været gravet ud, og man ved ikke meget om hvordan den har set ud, bortset fra tegningen her.

En fodtur II

Øen nogenlunde midt i billedet er Benzinøen, bygget op omkring den gamle befæstning 'Prøvestenen', som nu ligger lidt over det røde mærke i Benzinøens havn. Google kortet er gammelt; den tynde ramme er nu fyldt op med lettere forurenet jord og kanten mod øst er Københavns nye dybvandskaj. Syd for Benzinøen er der en stor lystbådehavn på vej.

Den tykke vinkel er Prøvestenskanalen, som generelt er ret lavvandet, men med dybe kanaler, der ses som mørkegrønne striber.

Den nederste stribe har været Amagerbanens fortsættelse ud til øen, langs Prags Boulevard, over vandet og ud til Benzinøens mole ved det røde mærke.

Den næste fortsætter i rækken af tanke i nordenden, men hvorfor? Der går en rende ind til motorbådsklubben ved knækket, men hvad betyder de andre? Har der været en mole til Pyrolyseværket?

Har risteværket været til kølevand til Pyrolyseværket?

Det er Benzinøen bagved.

Og hvad har den store spunsvæg været brugt til?

Spunsen, her med Amagerværket bagved, har været kostbar at bygge, men til hvad?

Om nogle år er den væk. Så ligger her sikkert dyre lejligheder med masser af miljø og den nu fredede gasbeholder bagved er blevet en eksotisk koncertsal eller teater.

Er der en af læserne, der ved noget om, hvad her engang var bag spunsvæggen?

Saltholm museum

Museumsdirektør Hans Zimling, 88 år og stadig fuld af gode historier, foran museet.



Hans Zimling har bygget sit museum i en gammel ruin fra kalkbruddets tid, han selv måtte lægge tag på. For nylig er det lille museum blevet udvidet med en skolestue med borde og stole til en større flok gæster. Man er velkommen til at tage madpakken med.



Sæt god tid af til besøget.



Hans Zimling kan fortælle mange dramatiske historier fra livet på den flade ø.



Kunst er der også plads til på Zimlings museum.



Karen prøver en tysk artillerikikkert fra 2. verdenskrig og ser en musvåge i luften på udkig efter bytte.

På Saltholm har Hans Zimling skabt en rigtig attraktion med sit museum, hvor han gennem mange år har samlet mange sjove og spændende sager.

Hans er født på Saltholm, men nu er han 88 og bor kun på øen om sommeren. Så arbejder han på sit museum og fortæller gerne spændende historier til besøgende sejlere.

Holmegård på Saltholm har sit eget website med billeder og tekst om gården, alle dyrene og om Saltholm, naturligvis.
Information om Saltholm på dansk & engelsk - med skjult skat.

Valdemar, en historie fra Saltholm museum

Jeg kom først til Saltholm i 1975, så jeg har kun oplevet Valdemar som et stort vrag, der år for år svandt mere og mere væk. I dag er der vist ikke noget tilbage.

Og dengang der var familiefester...

En gang om året samledes familien til en lille fest. Her er det meste af flokken stablet godt sammen i 1932.

Jeg tager hatten af for den fotograf, der har lavet billedet. Selv om modellerne var mere disciplinerede dengang, er det noget af et job at få så mange samlet så pænt. Han har helt sikkert haft lidt sved på panden under det sorte klæde, og der er givet eksponeret mere end én kassette med 13 x 18 cm glasplade af de tålmodigt ventende. Det har ikke just været noget snapshot, men snarere noget med at stå helt, helt stille i 20-30 sekunder.
Bag eller under de mange tålmodige er der nok et solidt stillads, bygget af den lokale tømrer og et par svende efter fotografens anvisninger.

Noget der snart forsvinder

Butikken har ligget på hjørnet af Sølvgade og Sølvtorvet så længe jeg kan huske. Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har set noget liv i den. Pludselig en dag er den væk.

En lokal ruin

Vi ville gerne ha' gået en tur til Østerlars rundkirke, vi ikke har set i mange år. Men vejrudsigten så truende ud, med regn og blæst og der er langt at gå uden ly, så vi afstod.
I stedet gik vi ind til og om på den anden side Østermarie, hvor der bagved den nye kirke ligger resterne af en romansk middelalderkirke, man havde været ved at rive ned i forrige århundrede fordi den var for lille og man ville bygge større. Med nutidens fåtallige kirkegængere havde den gamle sikkert været rigelig stor.I dag er resterne fredet.
Og så kunne vi jo passende køve ind på hjemvejen.