fredag den 28. januar 2011

Tweets fra Cairo

  • People and the army are chanting ((elsha3b welgeesh lemasr)) #egypt #jan25

  • @rodcraveiro I can't type my battery is almost out

  • @ellozy @alaa @shmpOngO they are shooting live ammunition at us I have seen 4 dead so far #jan25

  • @3alii_ I am using my qatari number

  • @JesperHolland using an overseas number that connect by satellite

  • We are being shot at by live ammunition please tell the world ! #jan25

  • Mubarak


    Hvis jeg var ham, ville jeg se at komme af vejen, inden han ender i en lygtepæl!
    Men han siger, han bliver på sin post... Lad os nu se.

    Nationalmuseet i Cairo

    Den oplyste bygning til venstre er Nationalmuseet; til højre er NPDs partihovedkvarter, der er i brand. Der er kun en gade imellem noget af verdens vigtigste kulturarv og flammerne.

    Egypten, lige nu!

    Tanks kører rundt i gaderne. Der er udgangsforbud, men det bliver ikke overholdt. Hæren har ikke tilkendegivet, om den støtter folket eller Mubarak. Regeringspartiets, NPDs, kontorer er brændt ned.
    Nationalmuseet, der ligger lige ved siden af, beskyttes af hæren og demonstranterne.
    Alle venter på Mubaraks tale på tv, men regner ikke med, han kommer på.
    Førende forretningsfolk og andre magtpersoner er flygtet ud af landet.

    Egypten, lige nu!

     Så er det ved at være slut med Mubarak og hans korrupte styre. Førende forretningfolk ogembedsmænd er flygtet ud af landet. Regeringspartiets kontorer er brændt ned. Se Aljazeera på engelsk her.

    mandag den 10. januar 2011

    Israelerne river palæstinensiske huse ned, igen, igen...

    Ejendommen, der i dag kaldes ‘Shepherd’s Hotel’ i Sheikh Jarrah i Østjerusalem, blev bygget i 30’erne af Haj Amin Al-Husseini, stormufti i Jerusalem, som bolig for ham og familien uden for den gamle by i Jerusalem.
    Britterne landsforviste ham i 1937 og brugte selv stedet som militær forpost. Under Jordansk  herredømme, fra 1948 til 1967, overtog muftiens stedfortræder kontrollen med ejendommen og lejede den ud til hotelbrug, deraf navnet 'Shepherd’s Hotel'.


    I 1967 blev hotellet, sammen med resten af Sheikh Jarrah, besat af Israel, der konfiskerede ejendommen og overførte den til staten Israels ‘Inspektorat for  Fraværende Ejendomsejere’ hvorfra den i november 1985 blev overført til C & M Properties, der søndag morgen gik igang med at rive den ned for i første omgang at bygge de 30 boliger de israelske myndigheder har givet byggetilladelse til og senere yderligere 90 boliger.

    Obama fordømte Shepherd Hotel projektet i 2009, efterfulgt af lignende fordømmelser fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Rusland. Indtil videre har jeg desværre ikke fundet nogle danske tilkendegivelser. Men Herbert Pundik og Arne Melchior bifalder næppe det skete. 
    Britterne gentog deres fordømmelse i søndags: “Den britiske regering gentager sin kraftige modstand mod nye, illegale bosættelser i det besatte Østjerusalem og fordømmer dagens nedrivning i Sheik Jarrah. Etablering og udvidelse af bosættelser i det besatte Palæstinensiske områder er ulovlig”, sagde Alistair Burt, minister for  Mellemøsten & Sydasient. “Den sidste bosættelsesaktivitet hjælper ikke – tværtimod, den skaber yderlige spændinger.” Det britiske konsulat i Østjerusalem er nabo til Shepherd Hotel, så de føler sig lidt forpligtede.
    Catherine Ashton, EUs udenrigsminister, sagde: “Jeg fordømmer på det kraftigste morgenens nedrivning af Shepherd Hotel og den planlagte opførelse af nye, illegale bosættelser. Jeg gentager at bosættelser er illegale ifølge international lov, undeminerer troværdigheden mellem parterne og udgør en hindring for fred.”
    Hillary Clinton har også haft de store bogstaver fremme, men hva’ fanden hjælper det? Israel gør, hva’ der passer dem. Lebensraum til Herrefolket?



    søndag den 9. januar 2011

    Jazzfotografi på Brandts i Odense

    ©Ole Brask: Milt Hinton 1964.
    Smittende livsglæde er fælles for jazzmusikere, tror jeg.

    © Ole Brask: Count Basie 1966.

    Prøver at skrive i toget på vej hjem fra en fernisering på Brandts, Museet for Fotokunst, i Odense. Det drejer sig om en kæmpe udstilling af den danske, og internationale jazzfotograf Ole Brask, der på et tidspunkt i sit liv havde studier i og arbejdede i Paris, London og New York.

    Det er ikke til at koncentrere sig om skriveriet i det her hoppende tog, så hvis du vil læse mer', må du vende tilbage senere.
    TDC's internet i toget er så langsomt, jeg burde ha', ikke 5 timers netadgang, men 14 dage for de samme penge, øv!

    Ben Webster & Nils Hennning Ørsted på Montmarte, måske den aften, Ben Webster bøjede sig ind over nogle knævrende svenskere ved scenekanten:
    "Excuse me, did I play too loud."
    Meget røde svenske ører...

    Udstillingen, som museet længe har haft på ønskesedlen, er blevet mulig gennem en meget stor donation af billeder og kontaktkopier m.m. fra Ole Brasks kæreste Bitten Rønne. Kurator Charlotte Præstegaard Schwartz, der har skruet udstillingen sammen, var meget begejstret for at kunne overtage et autentisk materiale som det forelå fra fotografens hånd, med et udførligt & intakt arkivsystem.

    Ole var en stilfærdig og diskret fotograf, der ikke gjorde meget væsen af sig, men var fænomenal til at blive venner med alle de store musikere. Det lyser ud af hans billeder.
    Han havde næse for at komme til New York på lige det tidspunkt, hvor jazzen boomede og blev hurtigt venner med flere af de store drenge. Han kom også til at arbejde for Richard Avedon, der blev én af USA's allerstørste fotografer.
    Ole Brask foretrak at fotografere musikerne i studiet, hvor han kunne styre lyset, eller hjemme hos musikerne, men ofte måtte han nøjes med øverummet, pladestudiet, en garderobe eller scenen. Det er formidable portrætter og en udstilling, du skal se, hvis 1960'ernes og 1970'ernes gyldne jazztid er noget, der tænder dig.

    Hvad Ole selv holdt mest af? Stuff Schmidt solo på akkustisk violin en stilfærdig stund efter fyraften.

    Udstillingen på Museet for Fotokunst på Brandts Klædefabrik i Odense kan ses frem til den 6. marts 2011.

    Emma Gad, en dannet dansker



    Emma Gad døde i går for 90 år siden. Hun blev berømt da hun i sin bog 'Takt og Tone' fra 1918 lancerede de tre h'er høflighed, hensyntagen & hjælpsomhed. Bogen har været en succes lige siden og er genudgivet mange gange. Mit nuværende ex. er udgivet af Gyldendal i 2001.

    Der er en tendens blandt visse til at betragte Emma Gad som en snob fra det højere borgerskabs snirkler, men hendes mål med bogen var at alle skulle kunne omgås hinanden uden at nogen skulle føle  sig usikre eller underlegne eller, at snobberne måske skulle overveje deres egen naragtighed...

    "Vær ikke snobbet
    Vær ikke vigtig
    Vær ikke underdanig
    Vær fordringsfuld overfor Dem selv,
    men ikke overfor andre."  

    Emma Gad, 1918

    Bjørn Nørgaard på Statens Museum for Kunst


    Mesteren fortæller om et værk

    ... den krøllede Lundstrøm?


    store, tunge og næsten frygtindgydende smukke...


    Bjørn Nørgaard har noget med engle

    'Thorvaldsens portrætbuster' med navne som Strauss, Kissinger, Pol Pot og andre koryfæer. En enkelt buste er uden navn, og der er rigeligt med spejle i den munumentale bagvæg.
    I den romantiske sø er der kaffekop, en øl, visne blade ...

    Den ofrede hest på syltetøjsglas er rigt repræsenteret, både på glas og på film. Der er mulighed for at se mere end 10 timer af de filmprojekter, Bjørn Nørgaard har været blandet ind i, fra de alle første vilde eksperimenter på 8 mm.

    Statens Museum for Kunst har udgivet bogen 'Re-modelling the World', redigeret af Birgitte Anderberg med bidrag af flere forfattere og fotografer.

    Travl tirsdag

    Checke mails og finde gemte, men ikke glemte, dokumenter på min computer. Adresseliste til Sokkelunds Afrikanske Samling
    Hente avisen & øje den igennem
    Lægeaftale på RH
    Bob Dylans malerier på Statens Museum for Kunst, kaffe & kage
    Pensionistgymnastik på Gotvedskolen
    Årets sidste sejltur med Stine i frisk luft, et reb i storsejlet og en øl bagefter
    Hjem til sen middag med fruen
    Besvare flere mails og researche til en artikel på DJfotograferne.dk
    Kigge lidt i et par bøger, kulturredaktøren skal skrive om på DJfotograferne.dk

    Eventyreren & skuespilleren Palle Huld


    Elith Foss & Palle Huld blev hyldet som helte da de kom hjem fra Nordafrika.

    Palle Huld var medlem af Eventyrernes Klub. I 1928, da han var 15 år, vandt han en rejse jorden rundt i en konkurrence i Politiken og skrev bogen Jorden rundt i 44 dage, der kom på Hasselbalchs Forlag i 1928 og blev oversat til mange sprog, bl.a. fransk. Bogen inspirerede Hergé til at skabe tegneserien om reporteren Tintin.
    Palle Huld rejste rundt i Europa sammen med Elith Foss, med en enkelt sviptur i '35 til Nordafrika og rundt om Middelhavet på en Nimbus motorcykel.

    Jeg mødte Palle Huld i midten af 60'erne, da jeg lavede stillbilleder til Knud Leif Thomsens 'Tine'.

    lørdag den 8. januar 2011

    Kongelig nedkomst på Livingstones fødselsdag


    De royale tvillinger kom til verden på Elvis Presleys & Livingstones fødselsdag.
    En mørk & stormfuld nat for 12 år siden blev det kærlige kræ Livingstone født sammen med sine tre brødre Banditten, Tykke Hale & Houdini. Firlingernes fødsel forløb helt naturligt og aldeles problemfrit.
    Tykke Hale kom af dage ved en bilulykke som ung og Houdini døde i slutningen af 2010 efter kort tids sygdom.

    torsdag den 6. januar 2011

    Godt Nytår, allesammen, fra familien Sokkelund

    Nu hvor Livingstone er blevet alenekat, får han lov til at sidde med ved bordet & være selskabelig.

    Karen tog et godt billede af mig. Man bliver jo ikke yngre med alderen...

    Italiensk panetone kage går vi helt ind for.

    Og danske østers. Men de var godt nok svære at få fat på, hundedyre og svære at lukke op. 
    Tangsalat ligner plastic. Fint til østers med en bid ciabatta brød.

    onsdag den 5. januar 2011

    Ting, der forsvinder...

    ... hvis vi ikke køber & spiser de lækre, brune markchampignons, som i dag kun dyrkes tre steder i Danmark er det sgu vores egen skyld, hvis vi om kort tid må nøjs med de slatne, hvide polske, der godt nok er grydeklare: Roden er skåret af for længe siden og de er vasket. Derfor slattenheden. De smager ikke af noget.

    Men stik snuden ned i en bakke af de gode brune; de lugter af champignon! Skær roden af, børst jorden væk og bid i den rå champignonsmag. De smager!
    Egehøj har et fint website med opskrifter og gode råd.