Emma Gad døde i går for 90 år siden. Hun blev berømt da hun i sin bog 'Takt og Tone' fra 1918 lancerede de tre h'er høflighed, hensyntagen & hjælpsomhed. Bogen har været en succes lige siden og er genudgivet mange gange. Mit nuværende ex. er udgivet af Gyldendal i 2001.
Der er en tendens blandt visse til at betragte Emma Gad som en snob fra det højere borgerskabs snirkler, men hendes mål med bogen var at alle skulle kunne omgås hinanden uden at nogen skulle føle sig usikre eller underlegne eller, at snobberne måske skulle overveje deres egen naragtighed...
"Vær ikke snobbet
Vær ikke vigtig
Vær ikke underdanig
Vær fordringsfuld overfor Dem selv,
men ikke overfor andre."
Emma Gad, 1918
Ingen kommentarer:
Send en kommentar