mandag den 10. januar 2011

Israelerne river palæstinensiske huse ned, igen, igen...

Ejendommen, der i dag kaldes ‘Shepherd’s Hotel’ i Sheikh Jarrah i Østjerusalem, blev bygget i 30’erne af Haj Amin Al-Husseini, stormufti i Jerusalem, som bolig for ham og familien uden for den gamle by i Jerusalem.
Britterne landsforviste ham i 1937 og brugte selv stedet som militær forpost. Under Jordansk  herredømme, fra 1948 til 1967, overtog muftiens stedfortræder kontrollen med ejendommen og lejede den ud til hotelbrug, deraf navnet 'Shepherd’s Hotel'.


I 1967 blev hotellet, sammen med resten af Sheikh Jarrah, besat af Israel, der konfiskerede ejendommen og overførte den til staten Israels ‘Inspektorat for  Fraværende Ejendomsejere’ hvorfra den i november 1985 blev overført til C & M Properties, der søndag morgen gik igang med at rive den ned for i første omgang at bygge de 30 boliger de israelske myndigheder har givet byggetilladelse til og senere yderligere 90 boliger.

Obama fordømte Shepherd Hotel projektet i 2009, efterfulgt af lignende fordømmelser fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Rusland. Indtil videre har jeg desværre ikke fundet nogle danske tilkendegivelser. Men Herbert Pundik og Arne Melchior bifalder næppe det skete. 
Britterne gentog deres fordømmelse i søndags: “Den britiske regering gentager sin kraftige modstand mod nye, illegale bosættelser i det besatte Østjerusalem og fordømmer dagens nedrivning i Sheik Jarrah. Etablering og udvidelse af bosættelser i det besatte Palæstinensiske områder er ulovlig”, sagde Alistair Burt, minister for  Mellemøsten & Sydasient. “Den sidste bosættelsesaktivitet hjælper ikke – tværtimod, den skaber yderlige spændinger.” Det britiske konsulat i Østjerusalem er nabo til Shepherd Hotel, så de føler sig lidt forpligtede.
Catherine Ashton, EUs udenrigsminister, sagde: “Jeg fordømmer på det kraftigste morgenens nedrivning af Shepherd Hotel og den planlagte opførelse af nye, illegale bosættelser. Jeg gentager at bosættelser er illegale ifølge international lov, undeminerer troværdigheden mellem parterne og udgør en hindring for fred.”
Hillary Clinton har også haft de store bogstaver fremme, men hva’ fanden hjælper det? Israel gør, hva’ der passer dem. Lebensraum til Herrefolket?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar