Engang i 70'erne var jeg på campingtur med gode venner i Sydfrankrig. I le Puy ved kanalkysten spiste vi på en lille restaurant ude ved vandet. Forretten var en halv krabbe. Jeg husker ikke hovedretten. Men vi pillede velsmagende krabbekød og drak hvidvin i næsten en time...Bedre end den bedste hummer.
På samme rejse, i Paris, blev vi inviteret ud af en britisk ven, ingenør på bygningen af Centre Pompidou. Vi spiste på et lille sted, med plads til måske en snes gæster. Tony & jeg havde valgt majspandekager til forret. Jeg kan stadig huske den rige, fyldige smag af majs.
Er der læsere derude, der kan huske 60'ernes førende spisested i København? Le Escoffier i Borgergade, tæt på Kongens Have. Jeg var svend hos fotograf Finn Rosted i Sølvgade. Vi arbejdede over og Finn bestemte, at dér gik hele holdet hen og spiste. Jeg kan stadig huske tomatsalaten, med modne tomater, tynde skiver løg og en let, fantastisk dressing.
Jeg besøger Lisbeth på Frimanns Quartier, hvor hun er kok, på Gråbrødre Torv. "Jeg har noget, du skal smage" og hun stikker mig et lille whiskyglas ud med en isterning og noget, der ligner kaffe med for meget fløde. "Du skal ikke drikke den nu; lad isen smelte lidt først!" Det var første gang, jeg smagte Baileys.
Juleaften '94 er jeg sammen med min daværende svenske samarbejdspartner Tanya fra universitetet i Linköbing på vej med bussen fra Mopti i det nordlige Mali i Vestafrika tilbage til hovedstaden Bamako, hvor vi skal holde jul med franske og maliske venner. Den som sædvanligt overfyldte bus stopper i den lille flække San ved halvsyv tiden. Da vi stiger ud af bussen er det bælgmørkt. Efterhånden kan vi ane små lys og vi går efter dem i mørket. Der er et plankebord og nogen, der sælger mad. Vi spiser verdens bedste grillstegte perlehøne på afrikansk manér med fingrene. Hvert eneste ben bliver slikket. Da vi er færdige med den sidste lille velsmagende knogle og sidder med fedtet drivende til albuerne og øhh..., dukker der en skylleskål med varmt vand & et rent håndklæde frem af mørket.
Vestafrikanske perlehøns og andre høns lever et frit & velsmagende liv, meget langt fra danske papkyllinger. I Grand Bassam i Cote Ivoire har jeg spist traditionel kylling i jordnødder og samme fugl tilberedt med lime er en udsøgt delikatesse på San Toro i nærheden af Hotel l'Djenne hvor vi tit bor i Bamako.
Når jeg i Rio ventede på sporvognen op til hotellet på Santa Theresa, kunne jeg vælge mellem mange slags frugtis. Advokado sorbet af moden frugt med den lidt tørre, nøddeagtige smag var den absolutte favorit.
Den lækreste og dyreste frugt på markedet lige nedenfor hotellet var de allermindste mangoer, lidt mindre end en tennisbold, rynkede og plettede lignede de noget, der sku' ha' været smidt på komposten igår. Men smagen!!
Eller bartenderen i den lille makedonske by, der borer propper ud af en moden melon, hælder flere forskellige slags slivovitz i alle hullerne og propper dem til igen: "Nej, nej, ikke nu. Nu skal I gå en tur i byen. Om en time er den god. Om to timer bedre."
