onsdag den 28. august 2013

Kaffebordet

Harry Holes meriter læses der en del om lige for tiden, når vi ikke sejler eller griller med vennerne i den gamle sejlklub, går til interessante udstillinger eller nurser køkkenhaven.

Om jeg forstår, hvordan andre får tid til at se tv flere timer hver dag...

mandag den 26. august 2013

Arven til vores børn

Tirsdag var alle jordens fornybare ressourcer for dette år opbrugt, så regningen for resten af årets forbrug bliver lagt i børneværelset. Earth Overshoot Day bliver hvert år beregnet ud fra globale økologiske fodaftryk, og den faldt altså den 20 august i 2013, skriver U-landsnyt.dk.

Men alle vores politikere råber på vækst, øget forbrug, sving dankortet...
Er det kun mig, der synes der er et paradoks her?

lørdag den 10. august 2013

Humlebæk er et dejligt sted


På værftet stod denne smukke lille båd

Humlebæk har én af Danmarks bedste havnefogeder, en klog mand med en god humor. Er du heldig, kan du købe frisk fisk ved hans båd eller møde ham ved grillen om aftenen.

På skrænten lidt oppe ad vejen.


På østsiden af havnen er der en fin, og meget brugt badebro.

Havnefogeden fandt et passende hul til Sally II.
Du skal altid anløbe Humlebæk med forsigtighed. Der er ikke meget plads og ofte fyldt godt op. Nogle pladser er med pæle, andre med fast agterfortøjning i bøje.

Kirkegården med indgang lige overfor værftet er en smuk park omkring en sø.

Godt brød med røget hellefisk og en stor fadøl på min fødselsdag.

Lidt selskab ved frokosten på Louisiana.

Yoko Onos udstilling kunne godt have fortjent lidt mere tid, men fødselsdagsmiddagen ventede og der var mange sømil til SSF.

... og en enlig sky.

Efter lidt skiftende retninger og vindstille gik vinden stabilt i syd og jeg kunne sejle hele vejen hjem til SSF med en stage i genuaen og 4-5 knob.