70 raske & rørige over 70 prøver på en danseforestilling. Otte mænd og 62 kvinder rundt i prøvesalen som (næsten) en flok teenagere. Hvad kan det ikke udvikle sig til... Det er i hvert fald spændende at være med til.
Der er premiere i begyndelsn af marts.
Alle tekster og billeder på denne blog er ophavsretsligt beskyttede og må ikke uden tilladelse benyttes til andet formål. Familie og venner er velkomne til at printe billeder ud til privat brug. Vil du bruge et billede eller en tekst til noget kommercielt, send en mail til blog@sokkelund.net, så vi kan aftale nærmere.
Det startede som en blog til dagbogen fra Mali-rejsen i 2007, som vi li'e skulle lege lidt med, indtil vi var ved at være rejseklar, så den funkede, når vi nåede ned syd for sandbunkerme.
Men vi kom aldrig af sted. I stedet blev bloggen brugt flittigt til at udveksle billeder og beretninger fra livet i Kapellet på Hald Hovedgård, hvor fruen var i oversætterly fra december til midt i januar 08 - og fra det lille hjem, Home Base, som den enlige ægtemand delte med de kærlige kræ, Livingstone & Houdini og den sure, gamle fru Sofie.
Frem til starten af marts blev kræene på Home Base passet af en forfatter, mosteren mødte på Hald, og resten af vinteren tilbragte vi sammen på Bornholm, hvor vi passede kattene Isis og Gråhunden mod husly og fred til at lægge sidste hånd på oversættelsen af bogen om Leni Riefenstahl, som udkom i begyndelsen af juni 08. Siden har vi bare skrevet om det, der nu lå li'e for: oplevelser, arbejde, hverdagsbegivenheder. Det store i det små.
... og med tiden er tekstnørden trådt i baggrunden og nu stort set ude af billedet. Sådan kan det gå, når en fotograf med skrivekløe først får fat!