torsdag den 12. juni 2014

Sigurd B. Webster flytter ind

Den ottende april hentede vi husets nye kræ, Sigurd B. Webster, på Inges Kattehjem i Odense. En flot  ung fyr med fart på.
Webster må nok finde sig i at være en meget fotograferet kat.
























onsdag den 26. marts 2014

Erklærede tv-modstandere overgav sig

Der måtte opfindes en udvidelse af spisebordet.

Biografen stillet op, med fotografens G5 Mac.

Komponisten, jobkonsulenten, pianøren m.m.m., bassisten & co., fotografen, elektrikeren og tekstnørden
Vi ser ikke fjernsyn her i huset, har ikke haft et tv siden jeg læssede det ud i en container i 1975.
Men sejlervenner tog fusen på os med 'Arvingerne'.Vi mødes på skift hos hinanden ved 19-tiden søndag aften, spiser sammen, ser 'Arvingerne' og fiser ud af døren igen. Nogle skal tidligt op og på arbejde mandag morgen.
Der skulle møves lidt rundt i det lille hjem for at få plads til alle, først rundt om det veldækkede bord med ungarsk gullash à la Anne Knudsen og så foran husets største computerskærm med lyd over stereoen.
Modellen kan anbefales. Men jeg er glad for, at 'Arvingerne' holder pause i sejlsæsonen. Det er fremragende godt instrueret, utroligt godt spillet, med nogle gode 'cliff-hangers', især lige nu...

lørdag den 22. februar 2014

Den video skal du se!

En lille pige lægger et par mønter i musikerens hat på torvet i en lille catalansk by og får en vidunderlig oplevelse.
Jeg faldt over videoen på Fjæset og nu håber jeg, den bliver her på bloggen, så jeg ikke taber sporet af den dejlige oplevelse fra torvet i Sabadell.

Begivenheden var organiseret af Banco Sabadell i anledning af deres jubilæum for at takke borgerne for 130 års godt samarbejde.

onsdag den 19. februar 2014

Selfie med storfamilie

Karen og jeg, der ellers aldrig ser tv, har rodet os ind i et selskab, der mødes på skift hos hinanden og ser 'Arvingerne'. Ja, altså, først når vi har spist en bedre middag. De fleste af os skal op på arbejde, så det udvikler sig ikke til nattesæde ved denne lejlighed.
Er det en fjernsynsklub eller en madklub? Vi ved det ikke rigtigt, men modellen kan anbefales.
Det er gode venner fra sejlklubben: Eva, Heidi, Michael, Ida, mig sæl, Morten og Karen.
Vi er hjemme hos os sæl', hvor vi serverede ungarsk gullaschsuppe efter fru Knudsens opskrift. Den kan også anbefales.

fredag den 7. februar 2014

fredag den 10. januar 2014

Cavling prisen

Én af de allerstørste danske hædersbevisninger, Dansk Journalistforbunds Cavling Pris, blev uddelt i Nationalmuseets smukke festsal dag. 
Prisen blev oprettet i anledning af Journalistforbundets 40 år jubilæum i december 1944, til minde om forbundets stifter, journalisten og forfatteren Henrik Cavling (1858-1933) og gives til en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det foregående år.


Michel Klint, Jeppe Gaardbo, Frederik Brun Madsen, Søren Kristensen og Steen Jensen fra DR fik Cavlingprisen for 2013 for deres tv-dokumentarserie, der afdækker internationale problemer med virksomheders skattely.

Her kan du læse juryformand Kirsten Pilgaards motivationstale til årets prismodtagere.