9 år siden
lørdag den 29. marts 2008
Optimismens endeligt?
'Fremtidshåb. Engang var der noget ved fremtiden. Den var fyldt med flyvende biler, løste problemer og indfriede løfter. Men i dag består den tilsyneladende snarere af truslen mod klimaet, truslen mod demokratiet, truslen fra globaliseringen og truslen fra et konstant tiltagende moralsk forfald. Så er håbet simpelthen brændt ud, eller er vi måske tværtimod nået frem til et let sløret, men afgørende vendepunkt?'
Hans Henrik Rasmussen skriver i Information på kultursiden om 'Optimismens endeligt; I fremtiden vil man ikke længere kunne holde det ud', og citerer samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen der mener, at det i det politiske liv er blevet langt sværere overhovedet at tale om noget så diffust som håb for fremtiden. Det skyldes det, han kalder "barnagtiggørelsen af samfundet":
"En barnagtiggørelse, der gør, at vi regulerer hele samfundsviklingen med udgangspunkt i behovsdækning frem for moral og etik. Vi er holdt op med at tænke det gode som en samfundsmæssig dyd, men mere som et individuelt behov, der skal dækkes her og nu. Så politikerne har fundet ud af, at, hallo, det handler jo om at love dem noget mere på kort sigt, det er sådan man bliver valgt."
Tjo, det problem ved demokratiet har Platon beskrevet på akademiet i Athen for et par tusind år siden.
fredag den 28. marts 2008
Textilkunst af Lone Simone Simonsen
I Galleri Krebsen i Studiestræde er jeg inviteret til fernisering på en fin lille udstilling af textilkunst. Noget af det er nærmest gobeliner, store, flotte, farverige, vævede; et morsomt cafébord. Omkring 36.000, vil du have en hjem på væggen, men så er de også omkring en meter gange halvanden. Jeg er mest fascineret af de små billeder på 20 x 20 cm. til 2-3.000. Det ku' der godt blive plads til i husholdningsbudgettet selvom jeg lige har købt en lækker cykel til 3.000. Den gamle var stjålet, da vi kom hjem fra Bornholm. Stakkels tyv; den cykel var ikke en skid værd!
Som Poul Kjøller synger:
'Jeg er så glad for min cykel.
Jeg kommer hurtigt langt omkring,
og det' fordi på en cykel,
der går det let som ingenting.
En cykel larmer ikke.
Den bruger nul benzin.
En cykel oser ikke,
som andre olie svin.
Jeg er så glad for min cykel ...'
fredag den 21. marts 2008
Vores allesammens public service kanal
DR er hårdt trængt på økonomien. Karen & jeg er ret ligeglade med TV, men P1, vores førende public service kanal, bliver ringere og ringere. Kirken og religionen fylder efterhånden ganske forbandet meget og hvad der ellers bliver lavet, bliver genudsendt tre - fire gange sammen med indslag vi har hørt for flere år siden.
DR blev lokket ud i Ørestaden for at fungere som lokomotiv for det stagnerende grundsalg. Det lykkedes ganske godt. At man så også kunne bruge det vildtvoksende byggebudget til at vride armen rundt på DR med voldsomme nedskæringer til følge, der alvorligt har stækket vores allesammens public service kanal, var bare en for højrefløjspolitikerne herlig bivirkning, der kunne lukke kæften på den kritiske institution.
På Informations debatside blev foreslået at de relativt højtlønnede journalister bidrog til at redde deres arbejdsplads ved at gå ned i løn.
'Peter' skriver: 'Tror du virkelig dygtige journalster vil arbejde for mindre? Og tror du virkelig det kan redde DR fra den slagtning, de borgerlige har planlagt?'
Per Vadmand svarer: 'Rigtigt, Peter - der er tale om et bevidst politisk valg. Som jeg har sagt før: Hvis man havde behandlet andre offentlige virksomheders budgetoverskridelser på samme måde som DR's, havde Storebæltsbroen kun gået til Sprogø.
Her kan jeg ikke lade være med at sende en tanke til Forsvarets mange absurde fejlinvesteringer i mange millioners-klassen: Tårnfalken, der ikke kan flyve, radarsystemer, der ikke kan bruges, kostbare, uanvendelige computersystemer, helikoptere, der er på værksted, når de skal redde liv, transportfly osv. ...
DR blev lokket ud i Ørestaden for at fungere som lokomotiv for det stagnerende grundsalg. Det lykkedes ganske godt. At man så også kunne bruge det vildtvoksende byggebudget til at vride armen rundt på DR med voldsomme nedskæringer til følge, der alvorligt har stækket vores allesammens public service kanal, var bare en for højrefløjspolitikerne herlig bivirkning, der kunne lukke kæften på den kritiske institution.
På Informations debatside blev foreslået at de relativt højtlønnede journalister bidrog til at redde deres arbejdsplads ved at gå ned i løn.
'Peter' skriver: 'Tror du virkelig dygtige journalster vil arbejde for mindre? Og tror du virkelig det kan redde DR fra den slagtning, de borgerlige har planlagt?'
Per Vadmand svarer: 'Rigtigt, Peter - der er tale om et bevidst politisk valg. Som jeg har sagt før: Hvis man havde behandlet andre offentlige virksomheders budgetoverskridelser på samme måde som DR's, havde Storebæltsbroen kun gået til Sprogø.
Her kan jeg ikke lade være med at sende en tanke til Forsvarets mange absurde fejlinvesteringer i mange millioners-klassen: Tårnfalken, der ikke kan flyve, radarsystemer, der ikke kan bruges, kostbare, uanvendelige computersystemer, helikoptere, der er på værksted, når de skal redde liv, transportfly osv. ...
torsdag den 20. marts 2008
Morten Sabroe i New York
Morten Sabroes 'New Journalism' har jeg aldrig tidligere været særlig begejstret for. Det var for smart og strittede i for mange retninger.
Men nu har Karen fået hans nye bog af sin redaktør. Den, der handler om at han bliver sendt til New York for at skrive om den måske kommende præsident Hillary Clinton og ender med at skrive en bog om sin mor, nordisk mester i tårnspring, med mange paraleller mellem de to stærke kvinder. Kønskampen og bz'erne får også et spark over skinnebenet: 'Baggrunden for det er mindreværd og mangel på selverkendelse. Det var det samme, der karakteriserede den aggressive del af BZ-bevægelsen, som i sin kamp for en ret, der ellers var tydelig nok for mange, har gjort sig mere vulgær og brutal, end det politi, de betragter som deres hovedfjende. Der var åbenbart ingen lære af Allotria, som viste at der er en vej ud af blindgyden: Fantasi, humor, overskud og en selvtillid af en anden verden.' Morten Sabroe slutter afsnittet med at spørge: 'Vil de overhovedet en anden verden, eller vil de bare slås?'
onsdag den 19. marts 2008
Vild kunst
Lige ved siden af Café Teatret havde Galleri Tom Christoffersen fernisering på en af de rigtig vilde, Alexander Laner fra Tyskland.
Jeg gik indenfor for at få varmet mine kolde tæer og dumpede ned i den sjoveste udstilling, jeg har set meget længe. Jeg mødte kunstneren himself ved den finurligste hjemmebar, jeg nogensinde har set. Et stativ med vinballoner, komplet med holder til rene glas, køleanlæg fra et slagtet køleskab og tappehane.
Han havde også lavet et flygel af det allerbilligste fra byggemarkedet: Spånplade, bræddebolte, plasticlaminat. Det skulle desværre stemmes hvergang det blev flyttet, men ellers var det fint nok.
Og en racercykel, der spillede opera fra en grammofonplade i baghjulet. Jeg troede, det var en af de hippe gæster, der havde smidt sin cykel indenfor på gulvet - indtil jeg hørte, hvor Maria Callas kom fra.
Youssou N'Dour & Per Stig Møller
Senegals verdensberømte vokal Youssou N'Dour og udenrigsminister Per Stig Møller stillede op i Kafcaféen i Skindergade til et kort debatmøde om religion og kultur på tværs af kulturer. Youssou bruger meget krudt på sociale og politiske forhold. I 2007 blev han af TIME MAGAZINE udpeget som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer.
Youssou mente, at bortset fra fodbold viste de fleste afrikanere intet om Danmark. Det var jo ikke så godt. Verdens rigdom er jo netop de kulturelle forskelle, diversiteten, pressefriheden. Vi danskere kunne yde et vigtigt bidrag ved at støtte private medier i andre lande. Mange politikere misbrugte medierne for at bevare deres givtige job.
At være araber og at være muslim er to forskellige ting. Der er millioner af muslimer, der ikke er arabere, og millioner, der tager afstand fra terrorismen. Det hører vi bare aldrig om.
Mange unge senegalesere drømmer om at komme til Vesten. Youssou siger til dem, det ikke er paradis. Selv skynder han sig altid hjem, når han har været på turné.
Duer i forårshumør
Men meterologerne snakker her i middagsradioavisen om snestorm i påsken, så duerne er for tidligt ude...
Sommerhalvåret
Starter i morgen, som er forårsjævndøgn, det vil sige nat og dag er lige lange.
Men det er just ikke forårsvejr, der er på vej. I morgen tidligt kommer der en del mere sne og det bliver en rigtigt dejlig koldt med høj, klar sol. Skulle der blive sne nok til ski, skal du tidligt af sted, for op ad dagen bliver det tøvejr igen.
tirsdag den 18. marts 2008
Vi vil ha' mer!
Sne & sol & frost. Vi vil på ski, vil vi, lange ture med varm te og proviant, komme hjem når det er mørkt, snestorm så snebrillerne må frem & is i skægget, banke sne af og mærke huden brænde i ansigtet.
Jeg købte nye ski sidste år, og støvler, supergodt grej, kun brugt to dage. Det er alt for lidt. Ski er besværlige at ha' med og jeg havde dem med helt til Bornholm, som plejer at drukne i sne: Drømte om at sne inde på gården og gå på ski ind til brugsen. Vi fik én dag med to centimeter. Vi vil ha' mer, vil vi, dyner af sne. Og frost, der kan ta' livet af loppeæg og dræbersnegle og andet kryb. Livingstone & Houdini elsker sne.
søndag den 16. marts 2008
Forår?
Nu er det forår! Mirabellerne blomstrer som var de spanske mandeltræer. Da jeg kørte en tur ned i sejlklubben var det ligefrem vejr til at gå i gang med det gode skiv Sally, der længe endnu står godt under sin snavsede presenning. Den er hvid, så der er ordentligt arbejdslys. Ud over det sædvanlige, slibe & lakere fribord & bund, skal der skiftes et par dørkbjælker og den agterste bundstok skal slibes ned og lakeres mange gange. Den store indsats i år er at skifte den møre underkant af cockpittets to mahogni kistebænke ud med to stykker solid teak, så det stadig ser godt ud. Det er der tænkt meget over. Nu skal der handles! På med saven! Læseren vil kunne følge fremskridtet på bloggen. Vi skal lige gennem et par dage med is & sne, så er foråret der, så går vi igang!
fredag den 14. marts 2008
Michael Kvium i Århus
En herlig Kvium, jeg ikke har set før.
I kælderen under Aros er der nogle magiske rum, nok værd at se på, hvor forskellige kunstnere vrider virkeligheden. Olafur Eliasson har lavet et meget overraskende og smukt.
Det kan anbefales at ta' en tur derned, hvis du kommer til Århus.
Piratfabrikken
Jeg bor ikke på hotel i Århus som alle de andre, men hjemme hos Per & Anni i Godthåbsgade. Det' sjovere.
Der var stress på henne på Pers Piratfabrik: En ny piratjolle skulle klargøres & leveres inden direktøren & frue kunne flyve til Rom på ferie. Der skulle slibes, spartles, lakeres, skrues beslag på, poleres & vaskes over det hele, men så så den sgu også godt ud: Hvidt glasfiberskrog med blankt mahognydæk, signeret af bådebyggeren på agterdækket.
Den aut. piratjollemåler var også forbi og jonglere med tommestok og retholt for at kontrollere skrogets form til målebrevet.
Hvis du er interesseret i at erhverve en piratjolle, bygger Per den gerne. Pris med sejl, mast, bom & jollevogn omkring 140.000 kr.
Fotografernes møde i Århus
Formand Peter
Michael, succesfuld arrangør
Lørdag holdt fotograferne i Dansk Journalistforbund den årlige generalforsamling, dennegang på selveste Pressens Uddanelsescenter på Århus Universitet. Det fik nu ikke mere end et par af de yngre fotografer og fotografelever til at møde frem. Men det var da hygg'ligt at se de kendte hoveder igen...
Red Star, fotojournalisterne Joern & Attermann med studie i Esbjerg fortalte morsomt og engageret om deres skøre billeder af personalet på Café Industrien
Eftermiddagen handlede ellers mest om uddannelsespolitiske mål & perspektiver. Måske ikke et emne, der har de unges interesse...
Vi sluttede med en bedre middag, mer' snak og et par glas. Tak til Mikael Harder for et godt arrangement.
mandag den 10. marts 2008
Goodbye, Bornholm
Om mindre end et døgn forlader jeg klippeøen, Gråhunden, Isis og min flinke nabo, Lars. Tirsdag aften kører Lars mig til Rønne; og så tager jeg ellers natbåden til Køge, hvor jeg må stå tidligt op og køre med S-toget ind til det, Svend Erik omtaler som 'civilisationen' - Københavns stress, larm og jag :-). Om jeg kommer til at savne freden og roen??? Klart. ... og lærken og de smukke solnedgange! Og vidderne. Havet har jeg til gengæld ikke set så meget til. Heller ikke skov, sådan for alvor ... desværre, men man kan jo ikke få alt.
Bogen om Leni Riefenstahl er også ved at være hjemme. Jeg mangler lidt under halvdelen af noterne, men tillader mig at holde fri, indtil jeg igen kan sætte foden under eget bord.
Og nu må det være sengetid: I morgen kl. 9 kommer Eline fra Gudhjem bibliotek for at hente Goebbels' dagbøger og resten af støttelitteraturen.
Bogen om Leni Riefenstahl er også ved at være hjemme. Jeg mangler lidt under halvdelen af noterne, men tillader mig at holde fri, indtil jeg igen kan sætte foden under eget bord.
Og nu må det være sengetid: I morgen kl. 9 kommer Eline fra Gudhjem bibliotek for at hente Goebbels' dagbøger og resten af støttelitteraturen.
fredag den 7. marts 2008
Sallys vinterhus
Efter vinterens voldsomme storme måtte jeg lige omkring vores folkebåd for at sikre, at alt er på plads & i orden. Sallys bådehus har klaret stormene: Ingen knækkede brædder, intet vand på forkerte steder, strøm på batteriet. Så jeg kan roligt tage til Århus nogle dage.
Billedet er sat sammen af to.
torsdag den 6. marts 2008
Mer' kunst
Ingar Dragset & Michael Elmgreen Please keep quiet 2003
Katrine Ærtebjerg har jeg ikke været så vild med, men det her har noget... Du kan læse mere om hende her.
Michael Kvium kan man ikke tage fejl af, uendelig grotesk og morsom. Læs et portræt af Kvium her.
Færgebåden til Antwerpen
Et af mine absolutte favoritter i den gamle samling er Jacob Jordaens overdådige og kæmpestore maleri fra 1623 Tempelskatten. Peter finder mønten i fiskens gab, også kaldet Færgebåden til Antwerpen fra ca. 1623. Lige nu er det store maleri under kærlig behandling af museets konservatorer bag en glasvæg, så man kan holde øje med, at de gør det ordentligt. Desværre var de gået, da jeg kom, men her i landet har vi heldigvis nogen af verdens bedste, så jeg er helt tryg.
Det er en kompliceret proces med både røntgenbilleder og ultraviolet lys, som også kan følges på nettet her.
Jørgen Haugen Sørensen
På vej hjem fra Rigshospitalet (til fods; min cykel er stjålet) kom jeg forbi Statens Museum for Kunst og måtte lige kigge ind. Gratis adgang og en stor udstilling i den overdækkede skulpturgade mellem det nye og det gamle hus af Jørgen Haugen Sørensen og hans vilde lerfigurer. Sandeligt et meget udtryksfuldt slagsmål med leret.
Etiketter:
fotografen på Home Base,
kulturtilbud,
kunst
Noget der snart forsvinder
Butikken har ligget på hjørnet af Sølvgade og Sølvtorvet så længe jeg kan huske. Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har set noget liv i den. Pludselig en dag er den væk.
Abonner på:
Opslag (Atom)