'Fremtidshåb. Engang var der noget ved fremtiden. Den var fyldt med flyvende biler, løste problemer og indfriede løfter. Men i dag består den tilsyneladende snarere af truslen mod klimaet, truslen mod demokratiet, truslen fra globaliseringen og truslen fra et konstant tiltagende moralsk forfald. Så er håbet simpelthen brændt ud, eller er vi måske tværtimod nået frem til et let sløret, men afgørende vendepunkt?'
Hans Henrik Rasmussen skriver i Information på kultursiden om 'Optimismens endeligt; I fremtiden vil man ikke længere kunne holde det ud', og citerer samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen der mener, at det i det politiske liv er blevet langt sværere overhovedet at tale om noget så diffust som håb for fremtiden. Det skyldes det, han kalder "barnagtiggørelsen af samfundet":
"En barnagtiggørelse, der gør, at vi regulerer hele samfundsviklingen med udgangspunkt i behovsdækning frem for moral og etik. Vi er holdt op med at tænke det gode som en samfundsmæssig dyd, men mere som et individuelt behov, der skal dækkes her og nu. Så politikerne har fundet ud af, at, hallo, det handler jo om at love dem noget mere på kort sigt, det er sådan man bliver valgt."
Tjo, det problem ved demokratiet har Platon beskrevet på akademiet i Athen for et par tusind år siden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar