onsdag den 30. juli 2008

Rødvig Havn


Det tætteste, man kan komme på at sove på gaden; mellem p-pladsen og den gennemkørende trafik i Rødvig


Sunken havnepram i Rødvig, m. and


Havnefogeden i Rødvig joller rundt i den store havn


En stor hollænder skal gelejdes på plads.


Havnefogeden i Rødvig er en travl & effektiv mand.


Dagens ret: Fiskefrikadeller med nye kartofler, svampe (& remo...)

Dæk der smelter?



Hvordan kan solide lastbildæk gå sådan i opløsning i Rødvig fiskerihavn? Det ser da underligt ud.

tirsdag den 29. juli 2008

Bøgeskov på nordsiden af Stevns


Efter en hård tur over Køge Bugt er det godt med buffet & fadbamser på Gæstgiveriet i Bøgeskov.


Sådan nogle skilte holder vi meget af.


Bøgeskov Havn er et dejligt hjemligt sted, selv hvis det skulle blive regnvejr...


Også fiskerne har deres eget hjørne.


Jeg ved ikke, hva' det her er for en fætter, men den ser sjov ud og bider ikke.

Dragør, frokost


Det var sådan én, jeg begyndte med, i blanklakeret mahogni, bygget i Roskilde i 1962


Frokost i Dragør: Torskelever med citron på rugbrød

'Dagen begynder om morgenen' siger Per altid. Og vi kom rigtigt tidligt afsted fra Sundby, kvart over 7, i meget let luft fra skiftende retninger.
Men da vores flagspil var knækket for et par dage siden, tog vi en kort tur ind om Dragør for at købe en ny pind og et lidt mindre flag, der passede til.
Fruen serverede en lille let anretning & en lunken pilsner. Vi måtte også lige omkring Nam Nams ishus, og så var vi klar til at krydse Køge Bugt.

søndag den 27. juli 2008

Feriestemning!



Nej, vi er ikke på vej til Mali - men slipper lige landjorden et par uger eller tre... og sejler en tur i danske farvande.
Vejret, tja, det kunne såmænd godt være Mali. Varmen begynder at minde om en kølig dag i Bamako, som på billedet, hvor det er lykkedes os at få alle Toumani Diabatés musikere til at stå stille på én gang. Det var ikke let, men det gik. Men så slap lyset op, det begyndte at skumre og så var det nat med flere billeder.

onsdag den 23. juli 2008

Haruki Murakami

Murakami skriver store, tykke, fantasiske bøger man kan fortabe sig i, som Kafka på stranden og Trækopfuglens krønike.
Nu har jeg fået en ny i fødselsdagsgave fra fruen: DaNS DAns dANs
Godtnok en lille tynd sag på under 400 sider, men bare de er gode kan man godt holde ud at være syg lidt endnu...

Jens Jørgen Thorsen


Det yndige par Nash & Thorsen på vej til Byretten for at indkassere 20 dage i brummen eller 20 dagbøder i kampen for ytringsfriheden. Lis Zwiek ser skeptisk ud i baggrunden.
© Ole Henning

Jens Jørgen skånede ikke sig selv, når han talte om farvens betydning.


Bent Falbert, Ekstrabladets chefredaktør og Jens Jørgens gode ven gennem 30 år, har selvfølgelig helt specielle forudsætninger for at skrive om Danmarks provo nr. 1. Det er der kommet en særdeles underholdende bog ud af, med mange gode historier.
Om min gamle ven Jørgen Nash fra Drakabygget, om folkekirkens fløjsmaver, om Bultman & Kierkegaard, Jesusfilm, Stille dage i Clichy, underholdning i Det Kongelige ...
Værket giver også indblik i den del af kunstverdenen der handler om køb & salg. Falbert er ikke absolut begejstret for Jens Jørgens fine Galleri Knud Grothe ude i Hellerup, og slet ikke for de billeder, Jens Jørgen producerede til samme. Men de gav gode penge. Jeg tvivler dog på, om de holder værdien ret længe. Provo, kok, far, kvindebedårer, aktivist, underviser, kunstquizmester m.m., men kunstmaler var han sgu ikke...
Bent Falberts bog er værd at læse.
Men jeg håber snart at kunne springe ud af sygesengen og ned i min båd.

søndag den 13. juli 2008

Sallys kistebænk




Er nu samlet og lakeret flere gange, mørt træ og gamle skruer er skiftet ud med nyt og skruehullerne er proppet med propper i samme træ.
Nu skal den bæres ud i båden og skrues på plads. Kryds fingre for at den så også passer!

Snegledræber på frierfødder



Stille søndag morgen, croissanter & kaffe på sengen - naturens diskrete morgenlyde og friske pust fra den åbne terrassedør. En vedvarende "snøften" bryder billedet. Går stille ud for at se, hvad det er for kræ, der snøfter derude. To pindsvin lusker rundt i krattet. Han snuser til hendes bag, hun snøfter højlydt - vender sig væk. Han går sig en tur ... ind i buskadset og - knas, knas - spiser en af havens mange sneglefætre.


Kameramand & -kone i aktion.



Svinefruen lusker rundt under vildvinen og tager for sig af retterne - knas, knas, smask, smask - endnu en fætter ned i vommen. Tid til at sove. Fred over lejren. Vogt jer, snegle - i nat slår hun til igen!

Læs om pindsvinenes parringsleg, og hvad deraf følger.
Læs om de iberiske skovsnegles naturlige fjender.

fredag den 11. juli 2008

Sommerregn



Alle vågnede og kattene kom farende ned fra loftet da blæsten og regnbygen ramte os klokken 6 i morges. Det er længe siden, jeg har oplevet en byge med så meget vand i: Vores tagpaptag, der ikke er særligt gammelt, lækkede voldsomt et par steder og vandet blev presset ind gennem de lukkede vinduer. I Sildekassen var alting vådt.

onsdag den 9. juli 2008

Styltefluer ved havebassinet


Vi har et lille regnvandsbassin på terrassen i vores have: en gammel laboratorievask af porcelæn, hvor kattene altid kan drikke. I den ene ende har vi plantet en iris og på bunden ligger et tykt lag dynd: nedfaldne blade fra havens træer og andet godt. Nogle gange ses Livingstone fiske dyndet med forpoten, som han omhyggeligt slikker ren med "glad mine" :-).
Hver sommer udklækkes i vandet en million myg - men de har nu endelig fået kamp til stregen. I de sidste par uger har vi observeret en masse langbenede sorte fluer med changerende krop, der flakser rundt på bassinkanten eller løber sig en hurtig tur hen over vandoverfladen.


Klik på billedet, hvis du vil se nærmere på fluerne.

Det er styltefluer, nærmere bestemt arten Poecilobothrus nobilitatus, der bl.a. kendes på hannernes hvide vingespidser. De hvide spidser gør hannerne mere synlige, når de gør kur til hunnerne ved at vifte med vingerne. Poecilobotherus nobilitatus lever ved fugtige områder, er 6-7 mm lang og meget følsom over for skift i habitatet. Og ifølge Felthåndbogen på fugleognatur.dk lever den såmænd af ... myg, som den griber, netop som myggen bliver udklækket. Naturen er smart!

mandag den 7. juli 2008

Turbomoster i sneglefart


Ja, det måtte jo ske, når man hele foråret har haft lidt for meget fart på, fordi opgaverne altid hastede og der (stort set) har været nok af dem. Så for en uge siden blev jeg lagt ned. Hurtigt og effektivt med høj feber og lungebetændelse. Ned under dynen - med den trofaste kat i fodenden.
Min læge udskrev fluks en skrap kur, og det virker som om den virker. Bare surt, at det var midt i den skønneste sommer :-(
Svend Erik knokler på med at gøre det gode skiv Sally klar til sommertogt (han bygger kistebænk) og sejler, når vejret er for godt til at høvle og save.
Selv trisser jeg rundt hjemme og hoster som en gammel søløve. Slapper af, går små ture, læser lidt og forsøger at spise godt. Håber det snart går over, så sommeren ikke bliver helt spoleret - og jeg kan vende frisk og energifyldt tilbage til arbejdslivet og næste oversættelsesopgave, der skal ligge klar 1. oktober: 200 sider om at tilføre virksomheden ... energi. En svensker med ild i r.... - det kan man ikke sige om oversætteren i denne tid, selvom det går fremad.