søndag den 28. september 2008

Livingstone udstiller også...


Og for tiden er det små mus, han kommer slævende med hele natten. Karen sover fra hva'somhelst, så det er mig, der må op å' aflive kræene, når han kommer ind gennem katteklappen med sin fangst: Piiv, piiv, se hva' jeg har fanget...
To styks i nat og to allerede her til aften. De får et klask med fars sko og ud, tilbage til naturen.

Jeg ka' også



Det største, og flotteste, Christiania billede, jeg nogensinde har taget, lavede jeg den 9. december 1979, i en nøje planlagt frokostpause under junkblokaden. Lige da billederne skulle tages, kom en tågebanke rullende ind og gav en hel speciel stemning. Jeg havde bedt alle tage værktøj og arbejdsredskaber med. For at vi skulle være så mange som muligt, tog jeg billedet med selvudløser og kameraet på stativ; det er mig i midten med det røde revolutionstørklæde om halsen.
Jeg tegnede en mere skrammet og ramponeret ramme med de rød-hvide striber, men Loppe-Benny renvaskede den, desværre, til det nuværende.

Plakaten er udstillet på The map is not the territory på Esbjerg Kunstmuseum fra den 4. oktober 2008 - 18. januar 2008.
Det er Havnegade 20, hvis I skulle komme forbi. Jeg er selv inviteret til åbning og fin middag den 3. oktober, men der er lidt langt til Esbjerg.
Udstillingen er den anden af fire udstillinger i museets forsknings- & udstillingsprojekt Kunst i kontekst.Ideen bag projektet er at bringe hverdagen ind på kunstmuseet. Hver deludstilling vil fokusere på et område, vi alle er fortrolige med: Religion, sprog og tænkning, naturens elementer og tilværelsens grundvilkår.
Udstillingsprojektet er støttet af Kunstrådets Billedkunstudvalg & Internationale Udvalg og af Ny Carlsbergfondet.
Forskningsprojektet har fået støtte fra Kulturministerens Provinspulje, Ribe Amt, Lida & Oskar Nielsens Fond, Claus Sørensens Fond, Esbjerg Fonden & Novo Nordisk Fonden.

lørdag den 20. september 2008

Stor fest for Charlotte Østervang


I går aftes var der masser af knus, venner, gæster, øl, vin, mad & Charlottes BILLEDER foran Domhuset på Nytorv. Vi er allesammen enige om, det er et fantastisk værk, hun har skabt.
Her er mit billede til Charlotte. Behøver jeg at skrive, du skal klikke på festen for rigtigt at ku' se den...
Nu glæder jeg mig til bogen, der kommer på Christianias fødselsdag.

fredag den 19. september 2008

Karen & jeg er også med i bogen

Charlotte Østervang på Nytorv


Charlotte åbner sin udendørs udstilling af vidunderlige Christiania-portrætter på Nytorv i dag kl. 17. Du er også inviteret!
Klik på invitationen, så kommer den op i en størrelse, så du kan læse den. Og så afsted til torvet, hvor Charlotte & Co lige nu knokler rundt for at få udstillingen op.
Om en uges tid kommer bogen med 95 portrætter fra Christiania. I bogen er der også kommet et billede med af Sokkelund & frue.

søndag den 7. september 2008

Henrik Schütze & Jan Danebod på Gallopperiet

Lørdag var jeg også til fernisering på Gallopperiet med gode billeder, et par glas & hyggelige mennesker, mens mosteren tævede en bog med sin røde pen.

Henrik Schütze er en spændende maler og hans udstillinger er altid oplivende at se. Jeg møder ham tit rundt på Christianshavn & omegn med sine kæmpestore lærreder på ladcyklen.




Jan havde lavet en plankeværksscenografi til udstillingen, med indlagt meget knirkende lydside.

Et af Jans meget store billeder; hva' foregår der bag plankeværket?

Læs mere om Henrik Schütze og om Gallopperiet.

Kapsejlads


På vej tilbage til havnen, en øl & en bid brød efter dagens anstrengelser.

Lørdag morgen var jeg tidligt ude af dynerne; nu skulle der sejles kapsejlads. Heldigvis blev vejret bedre end den pisseregn meterologerne havde lovet og Allan, Niels & jeg havde en fin dag på vandet i Allans hurtige Safir, Blue S. Vi vandt ikke, men det var vores egen skyld. Næste gang skal det være anderledes!
Læs lidt mere om Amager September Cup

lørdag den 6. september 2008

Håret gnaver med horn





Denne behårede fætter var i morges i gang med at guffe bladene på vores fine lyserøde klatrerose i sig. Og den er ikke alene...

Nysgerrig efter at vide, hvad det var for et kræ, sendte jeg en mail til sommerfugleentusiasten Kaj Dahl, som jeg fandt, da jeg gik på opdagelse på nettet. Det viste sig at være en psi-ugle (Acronicta psi) - ikke nogen sjældenhed, blot iført en sjældent farvestrålende frakke, så længe den er larve. Når den får vinger bliver den ... grå som alle katte i mørke - dens foretrukne revir.

danskesommefugle.dk og fugleognatur.dk er der billeder af både larve og færdig fugl.

mandag den 1. september 2008

En billedhuggers verden II

Bjørn Nørgård om P1:
'Nu om dage sender de desværre masser af programmer med mennesker, der ikke ved, hvad de snakker om. Og det klarer vi jo fint alene, det behøver vi ikke høre radio for at finde ud af.'

Citat fra Henrik Juul Jensen:
Bjørn Nørgård
En billedhuggers verden