En venlig nabo...

Min meget venlige nabo har bortfjernet min over 11 år gamle rose. Her kan du se den, som den så ud for et par uger siden.



Billedet herover viser, hvad der er tilbage.


Naboens vindue. Jeg ville da også ønske lidt mere lys. Men det er måske terrassen, brændestakken og hans egen kaprifoleum til venstre i billedet, der skygger mest...

For en del år siden byggede den hellige mand en temmelig påtrængende og meget grim terrasse. Som et plaster på min forringede udsigt plantede han en efeu op ad den grimme. Men han klipper den ned, hvergang den er nået bare en meters penge op ad klamphuggeriet - det sker hvert år og altid, mens vi er på sommerferie. Et år gik det ud over en klematis, vi havde plantet. Den blev revet ned og lå (som efeuen) demonstrativt og flød i vores have, da vi kom hjem. Resterne af rosen er dog sporløst forsvundet.

Sådan er det også at bo på Christiania med det fantastiske fælleskab...

Abrikos

å så li'e midt i frugtfadet...

Vel er det ikke Jorn,...

men det er faneme billigt



og håndlavet



å' det ligner da kunst! Der står ganske vist ikke noget om, hvor de er malet, og de er sletikke signeret. Ham den jyske dynesælger har da andet end sengetøj på lageret...



Til de priser ka' Bruun Rasmussen da godt gå hjem & lægge sig. Eller hva'?

Skrivebordet

Vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan blogge fra vores mobiltelefoner med både billeder & tekst. Det er lidt bøvlet at sætte det op, men det skal nok komme te' & virke. Engang...

Ja, man kan fx ikke sende både tekst og billeder fra min mobil, så teksten under billedet herover er tilføjet senere på den bærbare.

Lena Cedergren

På vores aftentur tilbage til Bäckviken kom vi forbi skulptøren Lena Cedergrens hus, med dette magtfulde portræt i indkørslen.
Hun kunne nu godt trænge til et nyt website, men se billedet af de to fugle i midten: De er spændende. Også den magre kat på plinten i højre side.
Nederst til venstre ser du løven, uden solbriller, men det er ikke noget godt billede.

Intet lys i Sallys toplanterne

Den gule boks er en digital batterilader, der selv styrer ladningen og skåner batteriet. Den er rigtig god.



Der er 11 meter op til lanternen i toppen af masten, så den skal altså helst lyse, når jeg tænder på panelet over min køje. Men det gjorde den kun én enkelt gang, da vi var i Sverige. Det er jo ikke så godt, når vi ret tit kommer i havn efter solnedgang...
Nu har jeg skruet og regeret og fundet en måde at måle på, så nu virker det. Spørg mig ikke, hva' der var galt... Jeg skal ikke have fingrene ned i det kaos, jeg selv har skruet sammen for mange år siden.

Hjem igen

De er store og sejler meget hurtigt i forhold til os, kan stort set hverken bremse eller sejle udenom, hvis vi kommer i vejen, kun komme med et ordentligt brøl, hvis der er fare på færde.



Vi ligger i næsten vindstille og bagende sol på østsiden af Middelgrunden et par timer. At komme over sejlrenden for sejl er næsten som at krydse motorvejen på en trehjulet cykel. Men vi kan se, der er lidt luft på vej sydfra, helt nede ved de sydlige møller.

Jeg tager splitternøgen styrtebad i cockpittet med en stor pøs for at køle lidt ned.

Videre til Hven

Det nordøstlige hjørne af den engang danske ø, hvor Tycho Brahe forskede og herskede med hård hånd.






Kirkeklokken fik sin egen klokkestabel, langt fra kirken, så den kunne høres over hele øen.


Et smukt tag ved Uranienborg-museet.




Tycho Brahes museum er det aldrig lykkedes mig at komme til i åbningstiden.








Kunstgalleriet var desværre lukket, så det må vi kigge nærmere på en anden gang.






Lyset var fint i den lune sommeraften.




Det blev lidt sent, inden vi kom hjemad fra Kyrckbacka.


Så'det bare ned til skivet og på køjen efter endnu en dejlig dag og en lang gåtur.

Vi sejlede fra Viken med intentioner om at fortsætte til Arilds Lage på nordkysten af Kullen eller måske til Hallands Väderö.
Men da vi kom ud på kursen, blæste det pænt meget og fra nordvest, altså stik imod, og søen var grov. Det gad vi ikke, det er ikke ferie.
I stedet blev det Hven, og Bäckviken, hvor vi ikke har været længe. Vi måtte sejle lidt frem og tilbage udenfor, mens færgen lagde til.
Vejret var herligt, vores venner Fritz & Lis lå i Kyckbacka med barnebarnet, og vi trængte til motion, så vi pakkede lidt øl, tøj & kamera i en rygsæk og gik de 4,5 kilometer over øen til en hyggelig aften.
Turen hjem var helt magisk på grund af lyset og den særlige stemning, der sænker sig over landskabet en sen sommeraften. Vi mødte en masse katte på jagt, harer i fri dressur og lokale hundeluftere.

Apropos begravelser

For mange år siden døde en rigtig god ven. Da jeg kom til den gamle gård i det sydsjællandske, lå Jørgen i den åbne kiste på det store spisebord. Alle vennerne var rundt om, og vi havde god tid til at snakke om vores liv med ham og hinanden. Han havde haft stor betydning for mange mennesker.
Der blev serveret håndmadder og køligt øl, grinet meget, grædt lidt og sunget flere sange. Så skruede Jørgens sønner låget på kisten, og vi bar ham ud i gårdens gamle varebil og sang den sidste sang, inden det endelige farvel og den rustne bil langsomt trillede ned ad indkørslen.
Det var en god, varm og meget stemningsfuld begravelse for et menneske, der betød noget for os, og som ingen af os nogen sinde vil glemme.

Lej et lig

Ifølge Erhvervsbladet er bedemændene blevet sure på den biludlejning, der kalder sig 'Lej et lig', angiveligt fordi de lejer et par rustvogne ud. Bedemændene mener, det er blasfemi og vil have det forbudt.

Men det kunne jo være, at de, der lejede en rustvogn netop skulle bruge den som, ja, rustvogn, til at køre kisten med afdøde til krematoriet. Måske er det bare brødnid. Der er intet i vejen for, at man gør det selv, i stedet for at betale dyrt for et passende sørgmodigt udtryk og en pæn, sort habit.
Du kan også, ja bør, hvis det er en, der har betydet noget for dig, selv arrangere en mere personlig begravelse end det kolde og overfladiske standardkoncept, der bare er noget, der skal overstås. Om du vil blande en præst ind i sagen og hvor meget, er ganske op til familien. Det er sjældent rart at høre en præst prøve at sige noget pænt om én, han aldrig har mødt.

I øvrigt er 'Lej et lig' et udemærket foretagende, hvis du skal ha' flyttet noget skrammel.

Viken i Sverige

Sidst på eftermiddagen går vi i havn i Viken, der er et idyllerisk fiskerleje på svenskekysten et godt stykke nord for Hälsingborg. Eller, det var et fiskerleje. Nu er det havn og feriested for de, der har råd: Mecedes-, BMW- & Maserati-segmentet. Heldigvis er der også stærke kræfter, der arbejder for at bevare stedets identitet. Der er et aktivt museum og stadigvæk også nogle få fiskere. Her er en stribe billeder fra den tidlige morgen.

Med Kronborg om bagbord

Efter Humlebæk og Louisiana går turen videre mod nord i bagende sol, forbi alle færgerne (heldigvis vind nok og strømmen i røven) og Kronborg, nu med nyt kobbertag. Nord for pynten tårner en solid regnbyge sig op og vi kryber i olietøjet. Men regnen falder tungt over Nordsjælland og vi slipper med et par dråber.

En puppe

Puppen her har de fineste, gyldne pletter. Den hang på en pedal på mosterens cykel for en uges tid siden (og den var ikke glad for sin første cykeltur). Så vi lagde den i en underskål i et mørkt, uforstyrret hjørne og håber en dag at være heldige at se, hva' der kommer ud af den.

Ventetiden har vi brugt på nettet. Og det viser sig, at det er tidselsommerfuglens puppe, vi har liggende til udklækning.

På Naturguide.dk kan man se, hvordan den så ud som larve og følge processen fra larven forpupper sig til sommerfuglen er færdigudviklet efter et par uger. På Dagsommerfugle.dk kan man se, hvordan den flyvefærdige tidselsommerfugl kommer til at se ud.

En meget romantisk kirkegård

Det er jo den vej, man går fra havnen og op til museet, gennem Danmarks smukkeste kirkegård, som deler udsigten til søen med Louisiana.