søndag den 22. marts 2009

Lej et lig



Vi lejede et lig af en fhv. postbil til at flytte Karens kontor til Qvinti Lynette. Absolut ikke noget fancy her, tværtimod, men billig og helt fin til 7-8 flyttekasser! 450 kroner og 3 liter benzin. Og de andre skal nok sørge for at komme af vejen. Her bekymrer man sig tydeligvis ikke om ridser og småskrammer.
Lej et Ligs afdeling på Amager er en asfaltplads i Njalsgade med en skurvogn og så alle ligene. Man booker sin bil på nettet på et meget enkelt website, betaler et depositum og printer kvitteringen ud. Så' det bare at hente liget, betale lejen og hælde så meget benzin på, man regner med at bruge.
Kan varmt anbefales, hvis du skal ha' flyttet noget skrammel. I stedet for at mokke det ind i din egen pæne dyt.
De har selvfølgelig også rigtige rustvogne, hvis det skulle være aktuelt, ikke kun rustne lig...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar