Den dygtige og afholdte norske karrierediplomat Arne Treholt blev i 1985 dømt for spionage til fordel for Sovjet og senere også for Irak. I 1992 blev han benådet og flyttede til Rusland.
I sin bog 'Alene', der kom på dansk på Peter Asschenfeldts Forlag i 1986, glimrende oversat af Vivi Berendt, beskriver Treholt den rystende retssag indefra, så jeg er overbevist om uretfærdigheden i den måde, sagen blev kørt og Arne Treholt blev hængt ud af myndighederne.
Nu er sagen blevet taget op igen, ikke fordi Treholt ønsker det; han er 68 og orker ikke mere, men der er kommet afgørende ting frem: En fotohandler fortæller, at han, på opfordring af efterretningstjenesten, har manipuleret et billede, så det viste Arne Treholt i en belastende situation sammen med russiske spioner. Dagbladet Information havde for kort tid siden en artikel om et lille stykke tape, eller sporene efter tapen, på en taske, der tilhørte Treholt og kan ses på et billede af med en masse penge, der blev bragt i medierne og skulle belaste Treholt, men som tapen beviser, er arrangeret, ikke i Treholts lejlighed, men et helt andet sted, efter Treholts arrestation.
Historien stammer fra en ny bog om sagen, Geir Selvik Malthe-Sørenssen: 'Forfalskningen - Politiets Løgn i Treholtsaken'.
Hvad ønskede de involverede myndigheder at opnå? De løb en forfærdelig risiko for at meget pinlige og kompromitterende afsløringer ville slippe ud, sådan som det sker nu. Hvorfor?
9 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar