onsdag den 27. februar 2008

Hitlers kvinder og Marlene


Der var en enkelt bog, jeg havde glemt, faktisk fordi jeg var ved at læse den. Leni var jo én af kvinderne, men hun iscenesatte ikke andre end sig selv. Hun beskrev meget suggestivt sin fascination af billederne af det, andre iscenesatte. Men, som hun selv sagde: "Virkeligheden interesserer mig ikke."
Eva Braun var kæresten, der blev holdt helt i baggrunden og sjældent fik lov til at føre sig frem med stor husholdning og eksklusive Mercedesbiler, som hun elskede. Det var Magda Goebbels, der var rigets førstedame. Hun endte med at dræbe sine 6 børn, inden hun og propagandaministeren begik selvmord. Zara Leander var sexet svensk filmdiva og bekymrede sig ikke om andet. Hun havde, modsat de andre, muligheden, og brugte den, for at rejse tilbage til Sverige med alle sine mange penge.
Marlene Dietrich flyttede til USA og brugte sin tid og sin berømmelse mod nazisterne, bl.a. ved at turnere rundt og underholde (med stor succes!) allierede tropper ved fronten:"Hvis tyskerne havde karakter, ville de hade mig."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar