søndag den 24. februar 2008

Vores lokale bibliotek




Karens nevø Kasper i Bjæverskov synes, det er noget forfærdelig litteratur, vi beskæftiger os med for tiden, som Goebbels' dagbøger (søg på 'Ny litteratur')
Jeg vil give ham ret så langt, det var forfærdelige ting, der foregik. Og det er skræmmende at læse om, hvor relativt let og hurtigt Adolf og de andre slyngler fik truet og manipuleret sig til magten, hvor mange der i begyndelsen troede på dem som fremskridtet, hvordan mange havde et nærmest religiøst forhold til Hitler. Også i Danmark var man imponeret over nazisterne effektivitet, OL og nedgangen i arbejdsløsheden, motorvejene m.m.
Og så de få modige, der så, hvad der var ved at ske, og handlede, selvom de kendte faren.
Men kun viden om dengang og lidt opmærksomhed på dagens politiske forhold kan forhindre en gentagelse.
Magtgale politikere og diktatorer er der rigeligt af rundt omkring. Samvittighedsløse populister ligeså.
Du kan begynde med Joakim Fest: 'Albert Speer, en biografi'. Hvis du først kommer i gang med den, er den så spændende som nogen gyserroman. Det her er bare virkeligheden. Albert Speer var Hitlers ambitiøse chefarkitekt.
Du kan s'føli' også vente på Karens oversættelse af bogen på det øverste billede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar