Godt Nytår 2009!

Fotografen er gået i seng med influenza, før året er omme. Mosteren trøster kræene - der (også) hader knaldfyrværkeri - og drikker skum sammen med Haruki Murakami og Trækopfuglens krønike (som rummer sider nok til et par års læsning ;-), mens hun venter på et nyt og bedre år!

Livingstone gi'r en pote ...

Otteethalvtkiloskatten er lidenskabelig blogger. Eller også er det bare varmen fra lampen ...

Julemad

Blodpølse er en fast tradition.

Frokost hos min gæstfrie svigerinde.

Karens julekage.

Juleaften hjemme hos min friske mor på 90 fik vi rensdyr med ovnstegte rødder. Richardt havde fået et godt tilbud fra Julemanden; han skulle alligevel ikke bruge rensdyrene mere i år. Alle blev sat i arbejde: Karen stod for rødderne, Ingolf & jeg smuttede & hakkede mandler til Lisbeths ris à l'amande, Leif underholdt Richardt, der stegte rensdyr - og Fru Thomsen dækkede bord. Jeg vaskede op inden juletræ, gaver, snaller, vin og snak.

2. juledag lavede Fruen en af de traditionelle juleretter, der nok desværre er ved at glide ud af danskernes menukort: Blodpølse med æblemos, rugbrød & mørkt øl. Det får vi hvert år.

Og så fik Karen igen i år bygget sin fantastiske julekage, i den gode engelske tradition med masser af mandler, nødder, svesker, rosiner, figner, abrikoser og krydderier - og en god sjat calvados. Den er tung som en flise, tager laaang tid at lave, smager pragtfuldt med et glas af den gode madeira fra Henriques & Henriques - og skal absolut kun laves denne ene gang om året.

I går gik turen 3. juledag med Pernille og Anders til den helt store julefrokost hos svigerinden nede sydpå: Sild, mørbradbøffer, lun leverpostej, æbleflæsk, sylte med mere samt diverse oste, øl & snaps og Fruens julekage til kaffen. Heldigvis var det skolelæreren, der styrede både ud og hjem, så jeg kunne ta' mig en lur på bagsædet på hjemvejen.

Opvask igen...

Julekage

Så er der rigtig julekage i ovnen
å' når den er bagt,
så' der noget, der er værd å ha' smagt!

Jul i Den Grå Hal 2008

Juleløses Jul er blevet lidt af et arrangement efterhånden; det er jeg imponeret af. Så snart Julemarkedet er ryddet af vejen, går en stor flok frivillige igang med at bygge et køkken op, der kan lave mad til 300 mennesker, både flere retter lækker vegetarmad og den mere traditionelle julemad. Der skal noget til, f.eks. bliver der lavet 70 kg. rødkål og over 100 kg. risengrød.
Julemarkedet betaler lidt af festen og resten er sponsoreret. Bortset fra øl og vin er det hele ganske gratis at deltage i.
Der bliver hvert år lavet stort anlagte scenografier. Sidste år var temaet vikinger; i år er det vistnok noget med julemanden og hans slæde.
På scenen vil der aftenen igennem være forskellige optrædende, både oplæsning, levende musik og meget mere.

Julestemning i Sokkelund

I dag har jeg kastet mig ud i julebagning. Det har jeg ikke gjort i i mange år, men nu sku' det være. Potaske var ikke nemt at finde; bager folk ikke mere? De der køvepebernødder er da ikke værd at æde?
Ellers er'et s'mænd nemt nok. Der er lidt oprydning bagetter, men det er ingenting sammenlignet med fornøjelsen ved at hive en fyldt plade nybagte pebernødder af bedste kvalitet ud af ovnen, la' dem køle lidt og efter en omhyggelig kvalitetskontrol lægge dem i en rengjort, fint dekoreret kagedåse. For slet ikke at tale om udtrykket i Fruens ansigt ved mødet med den liflige duft af hjemmegjort bagværk...
Jeg kan anbefale Kirsten Høegh-Larsen: Gode Kager, Chr. Ejlers Forlag, Kbh. 1976.

I morgen står den på vaniljekranse ...

Tjaa...

Det er nu, der bliver sorteret ud i vaklende finansieringer, brådne kar, fiduser og svindlere i alle størrelser. Vi har nok desværre kun lige set starten.
Jeg er meget glad for, jeg ikke tog Sterlings billige tilbud men holdt mig til SAS; ellers var jeg sgu aldrig kommet til Paris.

Julebazar

Sidste weekend i november deltog Venskabsforeningen Danmark-Mali og Sokkelunds Afrikanske Samling på Det afrikanske julemarked i Verdenskulturcentret på Nørrebro. Vi havde både foreningens postkort med motiver fra Mali, malisk kunsthåndværk, bogen om portrætfotografen Hamadou Bocoum samt et PowerPoint-show med vores gamle afrikanske portrætter med. Vi solgte en enkelt bog og en meget lille håndfuld postkort ... Der var ellers gæster nok - men ting fra Afrika - kvalitet eller ej - må åbenbart ikke koste noget! Såååå det gider vi nok ikke stille op til én gang til.