fredag den 10. april 2009

Livingstones vandhul



Rent vand i skålen inde er fint, men havebassinet med mosevand og rådne blade på bunden er bedre. Jeg har set ham i vand til knæene gå rundt i bassinet og fiske bladene op og æde dem med stor fornøjelse.
Livingstone er en fiskekat. Som ung fiskede han i voldgraven og kom slæbende med bundter af halvrådne vandplanter ind gennem kattelemmen i nattens mørke. Engang en plasticpose med en hal' liter rådden brakvand. Engang en flået, våd tøjkanin. Men oftest tang og vandplanter, mer' eller mindre rådne. Tit flere gange på en nat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar