Telegram fra krigszonen Christiania

Sent i går aftes svirrede politiets helikopter over Christiania med en kraftig projektør. Jeg gik udenfor huset for at fornemme, om noget var på færde. Henne ad gaden bevægede et par stærke lygter sig rundt. Men jeg blev omgående jaget væk af en politimand; jeg skulle gå ned ad gaden, samme vej som de andre. Jeg gik ind og tog overtøjet på og sørgede for at ha' pressekortet om halsen. Det var pissekoldt udenfor. Jeg tog ikke kamera med.

Det Grønne Rum, der til daglig huser vores lokaladministration, men pt. er udlånt til klimaaktivister, var blevet gennemsøgt af nogle rimelig uhøflige politifolk, der også havde smadret en termorude i den ellers ulåste yderdør. Vores udenlandske gæster var ret skræmte.

Udenfor Woodstock, ellers reservatets mest charmerende værtshus, var der masser af politi og over hundrede unge sad i futtog på jorden i tre lange rækker, uden tvivl temmelig kolde i røven.

I Bundmødeteltet var der kun få folk og en anelse tåregas i luften. Der havde været politiraid midt i festen. Men jeg kunne da godt få en kop kaffe. Det var godt at få varmen igen, og jeg blev lidt, selvom tåregassen sved i næsen.

Ude i kulden var tåregassen væk. Ved krydset Bådsmandstræde - Prinsessegade holdt der flere politibiler og en høflig politimand bad mig gå ind til siden, bag det rød-hvide plasticbånd; jeg stod lige i begivenhedernes centrum. Fint nok, det havde jeg ledt efter hele aftenen, men jeg gik alligevel ind til siden. CO2 udslippet voksede lidt, da alle de store blågrå skovvogne blev flyttet rundt mellem hinanden. En kæmpestor politigrøn luksusbus blev forsigtigt kringlet ind igennem og ned i Burmeistergade. Afhentning af de kolde røve i futtoget ud til burene i Carlsbergs gl. tappehal i Valby. Hellere det end at sidde på asfalten ude i kulden. Jeg bukkede mig under plastikbåndet og da ingen brokkede sig, gik jeg samme vej som bussen. Ud for hovedingangen passerede jeg en enorm møgbunke af halvbrændt altmuligt. Noget af det kunne genkendes som rester af en klinkbygget robåd og en affaldscontainer. Sig mig, er de der rødder klar over, hvad sådan én koster, og hvad det er for noget ulækker plasik, den er lavet af?

Der var et nyt bånd og endnu flere skovvogne og politifolk: Hertil og ikke længere. Jeg stod lidt i kulden og så begyndte de at komme i en lang række: Hver af de spinkle unge arrestanter fulgt af en stor politimand, imponerende at se med al hightech udrustning, de bærer rundt på i alle de specialsyede lommer. Tjekkes af i den store bog, op i bussen, ud til præventiv fængsling i buret i Valby med ni andre. Jeg begav mig hjemad. Ved snedkerværkstedet fik en politimand øje på en flaske i ukrudtet og knuste den mod en sten. Nåh, ja, der er alligevel glasskår over det hele fra dagens krig. Men jeg var glad for, jeg ikke var hund og skulle gå rundt her med bare tæer.

Hele vejen hjem trampede der grupper af politifolk rundt med deres skarpe lommelygter. Jeg spekulerede på, hva' de ledte efter.