søndag den 25. december 2011

Juleforberedelser i Grå Hal, sidste del

Masser af lyskæder skal tjekkes af

årets plakat har du sikkert set ude i byen

Aktivisterne går til stålet, men der er da tid til en hyggepause

Den store gryde til risengrød har næsten været med i alle årene

Bunker af blomster i fine dekorationer

Masser af julekage skal der til

Det blev til flere fyldte vogne med blomsterdekorationer

Søren har i årevis været én af dem med det forkromede overblik

Jeg glemte at spørge om navnet på årets scenograf. Det kommer her snart

Musikscenen havde lydprøver hele eftermiddagen

Et meget vigtigt hjørne med proft maskineri: Opvasken

fredag den 23. december 2011

Juleforberedelser i Den Grå Hal







Et par glimt af de travle forberedelser i den smukke hal. Lørdag handler det om madlavning og bunker af smukke blomster, før det går løs med julefesten.
Mange af de frivillige har været med i årevis og glæder sig hver gang til, at dørene åbnes klokken 17, og de modtager de ventende gæster med klapsalver. Der kommer vel 700-800 mennesker til flæskesteg, oksesteg, saltbagt laks, risalamande og vegetarmad klokken 18 juleaften, og der skal nok serveres omkring 1.500 portioner mad... og så skal det hele bare klappe!
Bagefter er der kaffe, julekage, frugt og søde sager i rigelige mængder.
Her kan du læse, hvad nogle af de frivillige skriver om at være med.

Julestemning i Grå Hal

I den Grå Hal er der fuld fart på forberedelserne til den store fest i morgen aften for juleløse:  Der vil blive serveret lækker, gratis julemad for flere hundrede mennesker, på scenen vil der være mange slags underholdning, der bliver flere barer, kaffe & søde sager.

På billedet er dekorationsholdet i gang med de store linjer i den flotte gamle hal og i baggrunden er der fuld fart på køkkenet.

tirsdag den 20. december 2011

Størsteparten af befolkningen i Nordkorea sulter...

Her ser du den store leder, Kim Jong Un. Han har lige overtaget styret efter sin far.

torsdag den 15. december 2011

Rundtur med Havnebussen

William havde besluttet at julefrokosten skulle begynde med Havnebussen. Så vi steg ombord i den første gule færge der lagde til foran Henning Larsens bankpalads ved Knippelsbro. Den sejlede til Sydhavnen med passende stop undervejs. Vi oplevede en masse for et enkelt klip på det blå rabatkort.
Lige ved indsejlingen til Nyhavn, på sydsiden. Den ser lidt sjov ud. Man kan undre sig over, de fik lov.

Helt nede ved havnebussens endestation ligger et rigtigt tegnseriebyggeri. Det ser sjovt ud.


Nokken på Amagersiden af Sydhavnen er Klondyke. Sådan er det, heldigvis...

Sydhavnen, på en betonø midt i havnen. Dét ligner en futuristisk fransk tegneserie.

Lige overfor er der opstået en hollandsk by med broer og små gader. Alle husene er forskellige i materialer, farver og stil, men helheden er fin.

Den gamle brobygger arbejdsplatfom er et sted for alskens eksperimenter og go' musik. Mon det stadig er Pipaluk der er kaptajn?



Nokken kom vi forbi igen på vej nordpå.

Det her fine hus ligger på Bryggesiden, lige ved en flot havnebro der lander ved det grimme Fisketorvet butikscenter på København siden.

Kan man ane et juletræ i stueetagen af Henning Larsens præmierede kontorbyggeri?

Vi spiste frokost i Skuespilhusets restaurant med den flotte udsigt over havnen.

Det regnede ikke mere end at jeg kunne gå hjem over den lille bro i Nyhavn.

mandag den 28. november 2011

Dejligt sted med kvalitet og stil


Hvor går man hen, når fotografens cykel er punkteret, og der er indkøbt billetter til en fantastisk stumfilm i Dagmar om to timer? Heldigvis kom vi forbi Bjørg's, på hjørnet af Vester Voldgade og Studiestræde, der hvor det legendariske Villy's Place havde hjemme engang i 1960'erne. Vi gik indenfor og følte os straks godt tilpas i et interiør, der ku' ha' været i et venligt nabolag i Paris. Venlig, kompetent betjening, mange slags gæster, unge og gamle.
Vi fik begge Bjørg's spicy meatballs med tzatziki og masser af godt brød, to store fadøl, kaffe og herlig kage for 485 kroner.

Mætte trissede vi over i Dagmar til 'Klovnen', en smukt nyrestaureret 2 timer lang og meget intens stumfilm fra 1926, i dagens anledning med levende pianør, om et lille cirkus der drager til Paris, kærlighed, svigt & død. Danmarks dyreste og mest overdådige stumfilm, vel den eneste der virkelig er i international klasse. Det tyste melodrama er instrueret af A.W. Sandberg med Gösta Ekman i hovedrollen. Se den, hvis du får muligheden!
Du kan læse mere om filmen i Nationalfilmografien, hvor det også er muligt at se et lille klip fra filmen.

Tigere

Min svigerinde Inge ka' godt li' katte. Både den håndterlige hjemlige slags og de rigtigt store stribede flotte dyr. 250 kg. ka' de komme op på. Sådan her ka' du se dem i Zoologisk Have.





lørdag den 19. november 2011

Simon & datter kom forbi en tidlig morgen




... midt i oktober ;-)

Asparges...

Bræk den nederste stump af der hvor den naturligt knækker, dyp toppen i en god vinaigrette, et glas kølig Vouvray, ahhh...

fredag den 18. november 2011

Kulturbilleder...

Peter Bastians nye bog 'Mesterlære - En livsfortælling' kan jeg varmt anbefale. Den er både begavet og underholdende, med meget stof til overraskende eftertanke.

Peter skriver et sted:
 "Men der var en myte, jeg blev præsenteret for på det tidspunkt, som rystede mig, for den kendte jeg ikke. Det var myten om, at den usleste, mest forarmede elendige bums i kraft af at være den mest usle bums, bar potentialet i sig til blive den dybeste kunstner! Hvor hulen kom den ide fra? Hvis jeg supplerer med, at jeg blev diskvalificeret som bærer af den sande bluesfølelse i nogle kredse, fordi jeg kunne læse noder, tegner der sig et billede af den heltetype, der trådte i stedet for den engelske gentleman! Det lå ligesom under det hele, at det var finere at føle end at tænke, og de sandeste følelser kom fra det usleste liv, så at komme viftende med den klassiske musik og den teoretiske fysik var ikke særligt hipt."

Tænk lige lidt over det. Er det dagens kulturbillede, også uden for Christiania, hvor vi engang udråbte Heinrich til præsident?

Jubilæumsblomster


... fra Teater Lampes 20-årsreception i mandags fornøjer nu fotografen & frue.

torsdag den 17. november 2011

Vilde balloner på Blågårds Apotek, en udstilling af Michael Brammer

"Ved ferniseringen vil der blive serveret knivskarpe polske pony-pølse hotdogs med sennep, ketchup, remoulade, ristede og  rå løg og øverst tre-fire skiver agurkesalat, hertil skal der drikkes Hancock fadbamser.
Begivenheden finder sted på Blågårds Plads, nærmere bestemt på Café  Blågårds Apotek på Blågårds Plads."
Michael Brammers (Frederiksværk 1958) udstillinger er altid værd at gå efter, så jeg kaster mig på cyklen og kører til fernisering torsdag ved firetiden. Michael står udenfor cafeen med motorcrossbilen og webergrillen, fuld fart på 'Mormors kolonihavehus' fra ghettoblasteren, og serverer de lækreste håndbyggede hotdogs, med det hele, incl. baconsvøb. Hancockbamserne serveres indenfor i baren, så man kan få varmen ind imellem og se den store udstilling. Der er muntre vilde balloner over det hele.

Michaels website kan du se mere om denne usædvanlige kunstners meriter og se billeder af hans, synes nogle, provokerende værker.


Michael serverer hotdogs 'med det hele'

'Pas på negrene kommer'

'Kig op i luften engang imellem.
Den dag ballonerne forlader os bliver der aldrig fest igen'



Bagenden af 'Team Brammers' motorcross bil