lørdag den 6. november 2010

Ka' vi gøre Københavns bybusser bedre?

Vi kan spare en formue ved at pille hjulene af. De holder alligevel ved stoppestedet det meste af tiden, mens passagererne én ad gangen enten klipper deres kort eller forhandler billet med chaufføren, leder efter pengene o.s.v. Det tager sgu sin tid. Inden da vil flere passagerer ha' brugt en hel del tid på at finde en kiosk eller en Brugs, og stå i kø for at købe et klippekort.
Spøg til side. I Aarhus ankommer bussen til stoppestedet, åbner dobbeltdørene midt i bussen og passagererne vælter ind, dørene lukker og bussen kører videre. Det går rimeligt tjept, også selv om der skal en barnevogn med. Vi skal jo ind samme vej, så vi gir' s'føli en hånd med.
De er nemlig ikk' så dumme i Aarhus: billeteringen klarer passagerne i ro & mag under kørslen, med de til formålet i bussens indgangsområdet opstillede billetautomater, der tager både mønt & plastickort.
Hvis vi skal lokke flere passagerer op i busserne og ha' færre privatbiler på vejene og økonomien ka' blive bedre, er det ikke et spørgsmål om trådløst internet til at fordrive tiden med i bussen; så er det pinedød nødvendigt at transportiden står i rimeligt forhold til distancen, at busserne ikke holder parkeret ved stoppestederne, men kører!
Personligt kører jeg hellere på cykel, også i regnvejr. Livet er sgu for kort til langsomme busser.

fredag den 5. november 2010

Den Grå Hal

Er et fint hus. Og nu skal der snart være julemarked, såvidt jeg husker fra den 9. - 22. december. Hop på cyklen og tag et kig; stemningen er helt eventyrlig.
Indkøberen har en bod i højre side af hallen, ved porten til toiletterne: dér går du ned strax du kommer og køber et krus varm juleøl at varme dig på, herligt hvis vejret er vådt & koldt.





Men hvis der også skal kunne være julemarked i 2011, er der godt nok nogle vinduer, der skal have en kærlig hånd, inden de falder ned af sig sæl'.
Især vinduerne ud mod græsplænen foran hallen er i en sørgelig forfatning. Solen her på sydsiden har nedbrudt al maling.

Pladsen, engang Christianias flotteste, ser også trist ud, med en rusten container, afslidt græs, gamle møbler...

Spadseretur efter post

Når vejret & tiden tillader, tager jeg turen til posthuset til fods, gerne langs havnen omkring hjørnet ved Bodenhoffs plads, med den lille Leica i lommen.


Man ser meget mere til fods, og tænker så godt. Åh så siger de, det er så sundt med motion & frisk luft.

onsdag den 3. november 2010

Tea Party

Nu er republikanerne efter valget i går vundet så langt frem, de får indflydelse og bliver medansvarlige for den førte økonomiske politik, men det kan godt blive rigtigt forbandet besværligt, med det hujende teselskab, der konstant kæfter op på bagsmækken...

søndag den 24. oktober 2010

MEGA Litt

Lørdag den 6. november 2010 kl. 13.00 – 15.00 har du chancen for at høre både Møllehave, Suzanne Brøgger og Jan Sonnergaard samt husets frue, når de sammen med mere end 160 forfattere og oversættere deltager i Danmarkshistoriens største litteraturoplæsning - MEGA Litt - på Københavns Hovedbibliotek.

Kom og lyt! Og tag gerne både familie og venner med, hvis de har bare den mindste sans for litteratur. Der vil være noget for enhver smag: Fra tårepersere til knaldromaner, fra faglitteratur til science fiction, fra samfundskritik til selvhjælpsbøger, fra det smalle til det brede, fra det fine til det frække. Og der er også tænkt på børnene...

Det er Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening der står bag. Og Karen m.fl., der har lavet hjemmesiden megalitt.dk, hvor du kan se, hvem der læser op i København og i det samtidige tvillinge-arrangement på Aarhus Hovedbibliotek, læse mere om, hvorfor de gør det - og deltage i det store bogpakkelotteri ;-).

Og hele herligheden er naturligvis gratis!

fredag den 22. oktober 2010

Dansk mad























Hvis du klikker på billedet, kan du sikkert også læse det meget danske menukort for buffeten ved åbningen af den store fotoudstilling Danmark under forvandling på Brandts i Odense.
Jeg var der to dage for at skrive om projektet, udstillingen og det trebinds bogværk, Gyldendal just har udgivet, på Dansk Journalistforbunds website.

Lille spadseretur på Christiania med Leica'en i lommen

Den sidste ydmyge hippie?

Tolderen Rosseau ville ha' elsket det

Her har nogen gjort et kvalificeret stykke arbejde. Jeg synes, det er dejligt. Min gamle gartnerfar ville ha' frydet sig.
Mange naturromantikere (de hellige) hader den slags. Man skal bare la' naturen passe sig sæl', syns' de. 
Det er der s'føli heller ikke så meget arbejde i.

Tjaaa.. Men det kunst, der kommer ud af skramlet er sgu sjovt.

Den nordlige del af volden kommer der ikke mange forbi

... og terrænet er ikke for dårligt gående.

Her er en rigtig nybyggeridyl midt i naturen.

En lille sensommermotion på volden byder på de mest forskelligartede oplevelser, hvorom enhver må tænke sit.
Men der var godt nk meget mere dyreliv da jeg flyttede hertil i 1973. Lige udenfor mit hus mødte jeg tit ræven, og egern så jeg hver dag. De er helt væk i dag. Til gengæld er her nu mange fiskehejrer. Jeg har talt 23 på én gang i et væltet træ ud over vandet på Kaninøen.