Sally - Sokkelunds førstekone

Der skal håndværktøj til, når de 41 år gamle skruer skal lokkes ud af mahognien


Kistebænken er pillet helt af og indersiden af skroget er renset af og slebet


Her ligger stumperne af kistebænken på arbejdsbordet foran mit dobbeltskur

Så kom kistebænken helt af! Der var ikke andet at gøre. Det meste af den kan genbruges, når det er slebet & lakeret.Resten er ikke så svært at lave. Værre er det at skifte en meter svøb og slå 10 nye kobbernitter i. I morgen skærer jeg det dårlige svøb ud; så kan I se, hva' det handler om.
Jeg nyder meget at være i klubben, ha' god tid til båden, drikke en øl med de gamle drenge, lave mig en kop kaffe i skuret...

Ordet er mit - og nu tager jeg det!

Onsdag-torsdag i denne uge var jeg på et særdeles udbytterigt tale- og stemmetræningskursus. Underviseren var operasanger. Vibeke Krogsgaard hedder hun, og hun var bare ... kanon!
Dag 1 begyndte med et kort informativt oplæg om organet (stemmen) og samspillet med kropsholdningen. Og så stod den ellers på vejrtrækningsøvelser og stemmetræning - samt oplæsning med fokus på vejrtrækning, pauser, kropsholdning og ikke mindst .... a-r-t-i-k-u-l-a-t-i-o-n. Utroligt så godt budskabet går igennem, når man kan høre, hvad der bliver sagt og har tid til at fordybe sig i substansen. For ikke at tale om, hvordan det føles, når man som oplægsholder smager på sine ord - og performer, bare en lille smule ;-)
Efter den forrygende frokost (topkarakterer til Hotel Guldsmeden på Vesterbro for både stemning, forplejning og stil) var der ingen vej udenom: Kursisterne måtte én for én på podiet og fremføre deres forberedte oplæg. Modtage Vibekes og medkursisternes nuancerede og målrettede feedback og på'n igen. Selv havde jeg sæ'føli' ikke nået at forberede noget til dag 1. Arbejdet havde taget tiden, men så måtte jeg drive en gammel ganger af stalden - og forsøge mig med en fortælling om Sokkelunds Afrikanske Samling.
Dag 2 lignede til forveksling dag 1, bortset fra de ganske store fremskridt, vi som kursister havde gjort.

Sally - Sokkelunds folkebåd

I år var jeg naiv nok til at tro, forårsklargøringen ville være forholdsvis hurtigt overstået. Der skulle liige laves lidt på kistebænkene og ellers kun det sædvanlige; slibe & lakere å så'n. Sliberiet er overstået og lak tager ikke lang tid.
Men da jeg fik hul på bænken med Williams smarte sav, endte det med, jeg afmonterede hele kistebænken og der skal også skiftes to svøb, eller ihvertfald, skares to stykker egetræ i, og mindst 8 nye kobbernitter.
Så nu hænger jeg en hvid presenning op, så solen ikke skinner på den gamle båd, og så får den noget koldpresset jomfruelig linolie, så den ikke tørrer for meget ud.
I morgen vil jeg tage stilling til hvad der kan genbruges og hvad der evt. skal laves af nyt.

Simon te' morgenmad

og så var Simon på vej til Madrid...

Jeg blev ikke vækket af telefonen lidt over otte; havde faktisk både tændt op & lavet kaffe, da Simon, en af vores gode venner fra Ålborg, ringede og snakkede om morgenmad. Han var lige i nærheden og ville komme om en hal' time. Så var det bare at komme i kludene. Karen nåede et bad. Så var Simon der og fuld fart fremad som om han lige havde været gået en times tid og var kommet tilbage. Han var på vej til Madrid, det heldige asen, til en konference, og nu var der lige tid til en snak.

Te' middag i Dragør

... hos Dorthe & William. Det kom der to billeder ud af. Og en masse fornøjelig snak.


Fru Sokkelund


Dorthe

William er lige ved at være færdig med den afhandling om asyler og demokratiets spæde start, han har arbejdet på i flere år.
Samtidigt med at han bygger om på to huse, renoverer sin gamle båd og underviser på sejlerskolen i SSF...


William med elever på sejlerskolen

Kunsten II

Kom forbi et meget moderne galleri i en gammel fabrik på Carl Jacobsens vej i Valby. Jeg tror, det her må være noget for Karens langhårede nevø Kasper; han er til lidt mærkelig, skummel musik.

Ballade igen, igen...

I resterne af trafiklyset havde nogen glemt et par kanonslag, hvis nu ungerne skulle kede sig...

Jeg tror ikke, rødderne kan li' moderne møbler; Vestergård må stort set undgælde hver gang

Christianias hovedindgang

I nat gik en flok rødder amok, fordi politiet tidligere på dagen havde anholdt et par pushere med en masse hash og en del kontanter. En kamphund blev skudt, da den blandede sig. Måske var det bare en fjollet hvalp...
Taberne var Christiania, der mistede goodwill og affaldscontainere, TDC der fik smadret en telefonboks, Bilsby der fik brændt en skurvogn, Vestergård, der fik smadret de fleste butiksruder samt en del møbler, kommunen der fik smadret trafiklys og måtte rykke ud for at rydde op, og alle de cyklister, der endte i en suppe af knust glas på vej på arbejde eller uddannelse på Holmen ...
Et samfund med gitre, låse, stålskodder, alarmer og overvågningskameraer allevegne, er det det, rødderne vil? Det er ikke det, vi vil. Det er ikke sådan et samfund, vi drømmer om, men det er det, der er på vej - og de lægger jo selv ud med godt camouflerede vagter i vindtæt tøj ved alle indgange!

Travl weekend

Først en hurtig generalforsamling i 'De Fæle', Dansk Forening af Ældre Lystfartøjer. Vores skiv er jo helt tilbage fra '67, så det er en ældre dame. Karen var til house cooling i Tove Kurtzweils gamle studio, tegn foto, som hun flytter fra efter 31 år.
Så op på min nye cykel og ind til 'house cooling' hos Tove, hvor vi naturligvis var de sidste, der gik.



Toves gamle studio i Kattesundet i indre by

Da vi bagefter sad hjemme og overvejede aftensmaden, ringede bror Richardt og inviterede til middag hos pastor Bock på Nørrebro. Det er aldrig kedeligt, så Karen ind i en bus (hendes cykel er ude af drift) og mig op på den nyindkøbte å ud til præsteboligen ved Helligkors kirke til en meget munter aften med hyggelige folk.


Journalistkandidaten

Pastoren


Det var så muntert, jeg først var hjemme ved firetiden.
Men jeg kom op til sejlklubbens generalforsamling kl. 9, selvom sommertid snød mig for en time, jeg sagtens kunne have brugt.