torsdag den 3. april 2008

Ballade igen, igen...




I resterne af trafiklyset havde nogen glemt et par kanonslag, hvis nu ungerne skulle kede sig...

Jeg tror ikke, rødderne kan li' moderne møbler; Vestergård må stort set undgælde hver gang

Christianias hovedindgang

I nat gik en flok rødder amok, fordi politiet tidligere på dagen havde anholdt et par pushere med en masse hash og en del kontanter. En kamphund blev skudt, da den blandede sig. Måske var det bare en fjollet hvalp...
Taberne var Christiania, der mistede goodwill og affaldscontainere, TDC der fik smadret en telefonboks, Bilsby der fik brændt en skurvogn, Vestergård, der fik smadret de fleste butiksruder samt en del møbler, kommunen der fik smadret trafiklys og måtte rykke ud for at rydde op, og alle de cyklister, der endte i en suppe af knust glas på vej på arbejde eller uddannelse på Holmen ...
Et samfund med gitre, låse, stålskodder, alarmer og overvågningskameraer allevegne, er det det, rødderne vil? Det er ikke det, vi vil. Det er ikke sådan et samfund, vi drømmer om, men det er det, der er på vej - og de lægger jo selv ud med godt camouflerede vagter i vindtæt tøj ved alle indgange!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar