9 år siden
onsdag den 19. november 2008
En smuk moské i Paris
Caféen i Institut de Monde Arabe er er dejligt sted at spise frokost, så jeg satte kursen østpå langs venstre bred af Seinen i det herlige vejr. Men ak, der er lukket om mandagen. Nu var jeg indstillet på lidt eksotisk, så jeg fortsatte langs floden og spadserede gennem Jardin des Plantes, med flokke af livlige skolebørn på vej ind for at blive klogere.
På den anden side af rue Geoffrey St. Hilaire ligger Institut Musulman et Mosquee, hvor der også er en lille fin cafée med spændende kager. Men da jeg sagde frokost, blev jeg høfligt fulgt længere ind i det smukke hus til en blød sofa og en blankpudset messingbakke med menukort. Gråspurve fløj rundt og spiste krummer, gæsterne snakkede dæmpet sammen.
Pantheons kuppel
Mit hotel ligger lige rundt om hjørnet fra Pantheons imponerende kuppel. Jeg kom forbi en sen aften i regnvejr på min jagt efter et hyggeligt & billigt sted at indtage min aftensmad og en smule rødvin.
Foucaults pendul
I 1851 beviste videnskabsmanden Léon Foucault med et 65 meter pendul, hængt op under Panthéons kuppel, at jorden drejer sig om sin akse. Et frit ophængt pendul vil svinge i samme plan. Når jorden drejer sig under pendulet, og vi drejer med, vil vi se det som pendulet skifter retning.
På Steno Museets website kan du læse mere om Foucaults forsøg.
mandag den 17. november 2008
Skummel kælder
Her spiste jeg søndag aften, i en skummel kælder dybt under jorden. Men det var meget hyggeligt. Mere om det senere; nu vil stuepigen gerne til, så der kan være klar til den næste gæst. Jeg skal lige nå en enkelt fotoudstilling, så hopper jeg på SAS-flyet hjem til København.
Jardin de Luxembourg
Jardin de Luxembourg er lige ved hotellet. Søndag gik jeg gennem parken, hvor mange parisere nød dagen, selvom der kom lidt støvregn. Men det var ikke koldt.
Kun champagne
Lørdag aften var jeg til party hos Agnes B, som har et af de mest betydningsfulde fotogallerier i Paris. Som du kan se på billederne, manglede der ikke noget, heller ikke sjove gæster.
Gadevasker
I Holland har jeg set konerne vaske trappetrinet og fliserne foran huset; i Paris vasker de gaden, her ved Musée Picasso.
søndag den 16. november 2008
Bøger en masse - en masse bøger
Mosterens kamera er sendt med fotografen til Paris, så læserne må undvære billeder af årets netop afsluttede forum for bøger, bogorme og (ikke mindst) boghandlere, hvor krimier og kendisser var i overtal.
Mosteren var der også og fik hilst på nuværende og (måske) kommende kunder, konkolleger og andet godtfolk - samt købt en masse nye bøger til bogsamlingen i det lille hjem. Her er ellers bøger nok ...
Har stået, gået og talt nok for flere dage og glæder mig både til køje med kræ og til at vende tilbage til freden og roen sammen med computeren og den igangværende oversættelse. Redaktøren rykker, så det er bare om at komme tilbage til tastaturet!
Mosteren var der også og fik hilst på nuværende og (måske) kommende kunder, konkolleger og andet godtfolk - samt købt en masse nye bøger til bogsamlingen i det lille hjem. Her er ellers bøger nok ...
Har stået, gået og talt nok for flere dage og glæder mig både til køje med kræ og til at vende tilbage til freden og roen sammen med computeren og den igangværende oversættelse. Redaktøren rykker, så det er bare om at komme tilbage til tastaturet!
Centre Pompidou
Engang omkring 1970 boede jeg ganske kort hos en af mine venners engelske forældre i et grimt højhus i Paris. Han havde lige fået et større job i planlægningen af et meget ambitiøst projekt. De var lige flyttet ind og møblerne var ikke kommet endnu. Det var heldigt, for så var der god plads på gulvet til at rulle kæmpestore tegninger ud af et meget mærkeligt hus. Det så grangiveligt ud som sådan noget overdimensioneret Mekano, man bare kunne skrue fra hinanden og bygge om på.
Centre Pompidou er i dag et kolosalt kulturcenter med adskillige udstillinger, et museum for moderne kunst, et kæmpe bibliotek, koncerter, film, teater, dans og s'føli' både café og en fin restaurant. Tjek selv på Centre Pompidou inden dit besøg. Det er mere overskueligt. Eller ta' din bærbare med; der er selvfølgelig gratis, tådløst internet over det hele.
Mit mål var en udstilling af eksperimentelt fotografi i Europa fra '20'erne til i dag; det var et lille hjørne af den moderne kunst, som ingen riggtig viste, hvor var, men det var da meget sjovt.
Pladsen udenfor skråner, som et amfiteater, og er meget populær blandt gadekunstnere. Der er meget ofte spændende optræden til sent på aftenen, hvis vejret er til det.
Har man fået nok af trængslen i det store hus, er der masser af små, hyggelige caféer i nærheden.
Nogenlunde sådan så hallerne også ud i slutningen af 60'erne, da jeg kom her.
På den anden side af Boulevard de Sebastopol ligger til gengæld et af Paris' store shoppingcentre, det grimme les Halles, med høj musik og kludebutikker etc. Metrostationen Forum Les halles liggen nede under, og her er der trængsel af unge i alle farver om aftenen.
En gang var området Paris' store fødevaremarked, stedet hvor vi sluttede byturen med løgsuppe og rødvin på en lille café inden hotelsengen. Men nu er de fine støbejernshaller revet ned. To er dog bygget op igen, den ene i en lille by udenfor Paris og den anden i Yokohama i Japan.
Centre Pompidou er i dag et kolosalt kulturcenter med adskillige udstillinger, et museum for moderne kunst, et kæmpe bibliotek, koncerter, film, teater, dans og s'føli' både café og en fin restaurant. Tjek selv på Centre Pompidou inden dit besøg. Det er mere overskueligt. Eller ta' din bærbare med; der er selvfølgelig gratis, tådløst internet over det hele.
Mit mål var en udstilling af eksperimentelt fotografi i Europa fra '20'erne til i dag; det var et lille hjørne af den moderne kunst, som ingen riggtig viste, hvor var, men det var da meget sjovt.
Pladsen udenfor skråner, som et amfiteater, og er meget populær blandt gadekunstnere. Der er meget ofte spændende optræden til sent på aftenen, hvis vejret er til det.
Har man fået nok af trængslen i det store hus, er der masser af små, hyggelige caféer i nærheden.
Nogenlunde sådan så hallerne også ud i slutningen af 60'erne, da jeg kom her.
På den anden side af Boulevard de Sebastopol ligger til gengæld et af Paris' store shoppingcentre, det grimme les Halles, med høj musik og kludebutikker etc. Metrostationen Forum Les halles liggen nede under, og her er der trængsel af unge i alle farver om aftenen.
En gang var området Paris' store fødevaremarked, stedet hvor vi sluttede byturen med løgsuppe og rødvin på en lille café inden hotelsengen. Men nu er de fine støbejernshaller revet ned. To er dog bygget op igen, den ene i en lille by udenfor Paris og den anden i Yokohama i Japan.
Markedet er rykket lidt indenfor
Charmerende er det. Jeg ved ikke, hvad de parisiske grønthandlere og købmænd gør, når det bliver rigtigt vinter. Lige nu er temperaturen meget behagelig. Vanter & halstørklæde er et sjældent syn. Men det sker, det bliver rigtigt koldt. Jeg har oplevet en februar med 5-8 frostgrader. Vi fik kun varmen, når vi huggede brænden nede i gården til kaminen. Der var mange gamle, der frøs ihjel.
Sabine Weiss, MacDermott & MacGough
I Maison Européenne de la Photographie så jeg tre rigtig gode fotografer, jeg vil dyrke noget mere:
Sabine Weiss, født i Schweiz, en fremragende reportagefotograf med sans for lys. Jeg er sikker på, hun bruger Leica. Det er mit spejlbillede i hendes billede.
Sabine Weiss på fransk
An experience of amusing chemistry kalder MacDermott & MacGough deres muntre værk, der også er kommet som en pragtfuld bog i 1920'er underholdende videnskabelig stil, smukt fotograferet,trykt og indbundet.
lørdag den 15. november 2008
Karuseller
Der er karuseller i Paris, og lige nu er et meget strømlinet hollandsk firma ved at stille et kæmpestort pariserhjul (det hedder det vel?) op på Pl. de la Concorde, foran indgangen til Jardin des Tuileries. Selvfølgelig, så de passer præcis i aksen med Triumfbuen og ave. des Champs Elysées...
Under en bro
Enten er det Pont Alexandre III eller Pt. de la Concorde, det kan jeg ikke huske. Det er den slags billeder, der kommer ud af at bruge sine ben. Man kommer rundt steder, man elleres aldrig ville ha' set.
Filosofisk fransk grafitti
Fransk er ikke min stærke side, men er der nogen derude i cyberspace, der har et gyldigt bud? Klik i billedet, så kommer det op i størrelse.
Jeg så grafittien på Ponte Maries asfalt, da jeg gik over broen på vej til Maison Européennne de la Photographie i rue de Fourcy og det lille galleri Sit Down i rue Sainte-Anastase. Det er jo herligt til vejr at gå rundt i den smukke by.
Det regner
I dag regnede det, en lillebitte smule.
Sletikke som hjemme, hvor det står ned i iskolde stråler og kattekræene slæver mudder ind, siger Karen.
Snart jul, også for dommere...
Her midt i november er Parisiske butikker så småt ved at gå i gang med julepynten - det gælder også den, der leverer kapper o.l. til dommere af alle slags.
Er der også modetrends i den branche?...
Er der også modetrends i den branche?...
fredag den 14. november 2008
Livsnyderen
Musée de l'Orangerie, genåbnet i 2006 efter 6 års ombygning
Claude Monets åkander har to rum med langsomt skiftende blanding af dagslys og kunstlys
'Étagetjeneren' af Chaïm Soutine (1893-1943), en skarp iagttager med knald på farverne
'Bageren', også af Chaïm Soutine
Orangeriet og impressionisterne skulle også besøges. Hvis man drømmer om at lave gode portrætter, skal man se på de gamle malere. Og så er Claude Monets åkander en gave til menneskeheden. Jeg havde heller ikke set Musée de l'Orangerie efter ombygningen.
Hvis du kommer på de kanter, er Orangeriet et must, du skal sætte god tid af til. Men du skal ikke bare tage metroen til place de la Concorde; den kan du tage hjem igen. Hvis vejret er til det, skal du stå af på metro Palais Royal musée de Louvre og give dig god tid til spadsereturen gennem parken. Det har ho'det godt af og der er flere muligheder for en bid mad undervejs. De kan noget i Frankrig der ligger langt over dansk pølsevogn!
Frokost: Varm & sprød sandwich med rigtig ost og skinke på place Concorde
Claude Monets åkander har to rum med langsomt skiftende blanding af dagslys og kunstlys
'Étagetjeneren' af Chaïm Soutine (1893-1943), en skarp iagttager med knald på farverne
'Bageren', også af Chaïm Soutine
Orangeriet og impressionisterne skulle også besøges. Hvis man drømmer om at lave gode portrætter, skal man se på de gamle malere. Og så er Claude Monets åkander en gave til menneskeheden. Jeg havde heller ikke set Musée de l'Orangerie efter ombygningen.
Hvis du kommer på de kanter, er Orangeriet et must, du skal sætte god tid af til. Men du skal ikke bare tage metroen til place de la Concorde; den kan du tage hjem igen. Hvis vejret er til det, skal du stå af på metro Palais Royal musée de Louvre og give dig god tid til spadsereturen gennem parken. Det har ho'det godt af og der er flere muligheder for en bid mad undervejs. De kan noget i Frankrig der ligger langt over dansk pølsevogn!
Frokost: Varm & sprød sandwich med rigtig ost og skinke på place Concorde
Abonner på:
Opslag (Atom)