Palle Fogtdal solgte det folkelige Bo Bedre til Bonniers, der har lavet det til et fælt livsstilsmagasin. Men salget gav gode penge, der nu kommer dansk fotografi til gode.
Morten Bo fik hædersprisen på 250.000 kr. overrakt af Palle Fogtdal for sine egne billeder og for sin stædige og vedvarende indsats for fotografskolen Fatamorgana.
Camilla Holmgren fik et rejselegat på 50.000 kr. Hun bor i Hong Kong, så der rejses allerede en del.
Kajsa Guldberg & Fryd Frydendahl kan dele et rejselegat på 50.000 for deres nære og ærlige bogportræt af Ungeren
Den store portrætmager Torben Eskerod fik et rejselegat for sit imponerende vanitas-projekt, Campo Verano, fra den italienske kirkegård af samme navn.
Liv Carlé Mortensen fik rejselegat på 50.000 kr. for bogen Amazone
Fogtdals mange priser blev uddelt i de smukkeste rammer i det gamle Hofteater på Christiansborg Ridebane.
Udstillingen kan ses på Fotografisk Center til den 16. november.
9 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar