onsdag den 20. oktober 2010

Efteråret er over os...


Det er tid for den gode suppe. Så du sikrer dig, at den store suppegryde ikke er lånt ud men står på hylden og er renskuret.  Så  graver du Nanna Simonsens Smag på Danmark ud af bogreolen og skriver dig en dosmerseddel fra side 195 i denne herlige kogebog.
Begynd indkøbene hos din lokale halalslagter. Hvis din gryde har en anstændig størrelse, køber du for omkring hundrede kroner store klumper oksekød, med masser af marv & ben.

Den slags kan et supermarked ikke levere, og sletikke til den pris.


Så ska' du købe selleri, persillerod, løg, gulerødder, porrer, persille, peberkorn og en god kvist timian (lige nu har den kurdiske grønthandler store duske i potter).
Nogle gode programmer på P1 og en flaske rødvin; så er der lagt op til en eftermiddag med hyggeligt & fornuftigt arbejde i køkkenet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar