Arilds Läge, en lille havn på Kullens nordside

Engang blev Arild betragtet som et finere sted end det mere vulgære Mølle. Flere kunstnere og forfattere holdt af at tilbringe sommeren i det lille fiskerleje.

Der er flere fine træhuse, men stedet kunne godt bruge en arkitekts indseende for at holde stilen ren og fri for mislykkede tilføjelser.

Eneste vej fra Arilds Läge stiger stejlt op fra havnens sydside. Den opmærksomme læser vil se 'Sally' unde havnefyret, under snippen af det svenske flag.
Man kan sagtens opleve, at havnen er fuld, ikke flere pladser.

Man ku' godt ha' brugt en svensk nationaldragt her...

Her gider vi ikke det moderne spektakel

Så er denneher slags kapsejlads noget helt andet, der kræver sin mand for at vinde.

Manjana af Arild er et lokalt museumsklenodie, meget gammel og meget velholdt.

Trappen er et vidnesbyrd om havnens alder.

Svensk nationaldragter

Svenskerne tøfler ned til deres faste badebro i badekåbe, tager en dukkert og tøfler hjem til morgenmaden. Man ser dem allevegne i sommerlandet, og det er ikke kun de ældre, omend de klart er et flertal.

Herhjemme har jeg kun oplevet det i Taarbæk. Der var den lille købmands butik fyldt med kunder i badekåbe, der lige sku' ha' friskbagt brød med hjem til kaffen. De kendte s'føli hinanden allesammen.

Havnestemning findes!

Kunst å' så'n...

Vores lokale skrotkunstsmed Anders Hansen har lavet de fantastiske møbler til den lille plads foran Tatas butik & værksted for kreative, håndsyede sko. Se Anders' egne billeder af hans fantastiske kreationer.

Graffitti på Mælkebøttens mur.

Granitskulptur på volden.

Voldens rette pleje

er noget af det, christiania og staten diskuterer meget. Nogle pisker en stemning op af den totale rundbarbering, som den, A P Møller har financieret på Kastellet.
Det tror jeg ikke, nogen i Slots- & Ejendomsstyrelsen drømmer om. Men det er deres arbejde, sammen med Fredningstyrelsen,  at  sikre, at det historiske voldanlæg ikke går til eller springer totalt i tæt, tyndbenet skov, som store områder er på vej til.
De vil også gerne have fritlagt spidserne af voldene, så man kan se den gamle fæstningsstruktur og enten flytte eller rive de få huse ned, der ligger ude på spidserne.
Mange christianitter vil gerne at det hele bliver 'natur', lade det passe sig selv. Der er groet meget til rundt om i de 40 år, vi har boet her. Faktisk er det et kæmpe arbejde at holde naturen, vegetationen, nede.

Her synes jeg, Gartnergruppen har gjort det meget flot.

Men det meste af volden ser nærmest sådan ud. Det vil bare blive højere og mørkt i bunden, tynd bundvegetation, ufremkommeligt.

Der er forsvundet meget dyreliv. Dengang var der mange egern og pindsvin. Jeg har tit mødt ræv en tidlig morgen, både i Brobergsgade og på volden bag mit hus.

Voldgraven på Christiania

Charmerende arkitektur af gamle vinduer.

Gartnergruppen er jeg ikke altid enig med, men her har de gjort det godt. Når vejret er fint, er her masser af gæster. De fleste af dem rydder ovenikøbet op efter sig...

Der er kommet flere små, interessante øer i voldgraven. Her er en Christiania klassiker: Trolden op af æsken...
Øerne er lavet i anledning af H C Andersens 200 års jubilæum og har tidligere været har tidligere været udstillet i voldgravene omkring København og ved Nordsjællands Legetøjsmuseum i Kvistgård.

De fem høns af Magnus Thommasson står og kagler om den lille fjer, der er blevet til alle de fæle rygter; lad nu fødseldagen blive en ny begyndelse.

Julie Kyhl har lavet eventyret om thepotten, der knejser majestætisk og ser ned på det øvrige thestel. 
Svend & Co skriver i Ugespejlet om før & nu, hvor staden er købt og vi skal betale efter kvadratmeter, er der nogen, der har mere råd end andre. 
Jeg vil nu mene, en hel del af de, der nu sidder på de store boliger og mange kvadratmeter, også sidder på pengene...

Finn Thorstein: Den lille havfrue

I det gamle skib har en blishøne ligget på rede, men hun er vel flyttet hjemmefra med ællingerne.

Det spirer og gror

Morgenfruerne var åbenbart glade for syndfloden.

Kartoffeltoppe på vej?

Tror sgu kartoflerne er på vej :-)

Giftig enbo galdebær... 15 bær kan slå et barn ihjel!

Vi har siden den dukkede op i haven prøvet at finde ud af, hvad det var for én. Tilsyneladende en sjælden plante, som ingen kendte. Men nu har Louise Windfeldt, hortonom & kolonihaveejer, løst gåden. Der er en grund til at den sjove plante er sjælden - dens sorte bær er meget giftige.

Louise skriver i en mail til Karen:
"Jo, først hældte jeg - som dine venner - også til vinen... men det var din melon-historie, der var den rigtige klatretråd. De gode nærbilleder hjalp godt på vej. Det betyder desværre IKKE, at du snart skal til at høste, for det er den giftige enbo galdebær, du har besøg af.
Planter, der har været brugt mod podagra og til at fremkalde abort, skal altid gøre én mistænksom. Se her: Øm Klosters museum
Den er jo ikke helt almindelig. Måske plantet for sjov, måske landet via Øresund, måske gammel læge-beplantning - det sidste ville jo være det sjoveste.
Men nu ikke noget med at eksperimentere - der skal 15 bær til at slå et barn ihjel! 'Som lægeurt er den nu helt forladt' siger min bog om klassiske lægeplanter."

Så må man bare undres over, hvor den er kommet fra? Når den dukker så frodig op i både Hanne & Kents have og i vores. Kan frøet have overlevet fra den gamle losseplads? Eller er det kommet med en fugl? Hvorfra? Næppe skolehaverne på den anden side af vejen ...