fredag den 15. juli 2011

Voldgraven på Christiania

Charmerende arkitektur af gamle vinduer.

Gartnergruppen er jeg ikke altid enig med, men her har de gjort det godt. Når vejret er fint, er her masser af gæster. De fleste af dem rydder ovenikøbet op efter sig...

Der er kommet flere små, interessante øer i voldgraven. Her er en Christiania klassiker: Trolden op af æsken...
Øerne er lavet i anledning af H C Andersens 200 års jubilæum og har tidligere været har tidligere været udstillet i voldgravene omkring København og ved Nordsjællands Legetøjsmuseum i Kvistgård.

De fem høns af Magnus Thommasson står og kagler om den lille fjer, der er blevet til alle de fæle rygter; lad nu fødseldagen blive en ny begyndelse.

Julie Kyhl har lavet eventyret om thepotten, der knejser majestætisk og ser ned på det øvrige thestel. 
Svend & Co skriver i Ugespejlet om før & nu, hvor staden er købt og vi skal betale efter kvadratmeter, er der nogen, der har mere råd end andre. 
Jeg vil nu mene, en hel del af de, der nu sidder på de store boliger og mange kvadratmeter, også sidder på pengene...

Finn Thorstein: Den lille havfrue

I det gamle skib har en blishøne ligget på rede, men hun er vel flyttet hjemmefra med ællingerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar