fredag den 15. juli 2011

Voldens rette pleje

er noget af det, christiania og staten diskuterer meget. Nogle pisker en stemning op af den totale rundbarbering, som den, A P Møller har financieret på Kastellet.
Det tror jeg ikke, nogen i Slots- & Ejendomsstyrelsen drømmer om. Men det er deres arbejde, sammen med Fredningstyrelsen,  at  sikre, at det historiske voldanlæg ikke går til eller springer totalt i tæt, tyndbenet skov, som store områder er på vej til.
De vil også gerne have fritlagt spidserne af voldene, så man kan se den gamle fæstningsstruktur og enten flytte eller rive de få huse ned, der ligger ude på spidserne.
Mange christianitter vil gerne at det hele bliver 'natur', lade det passe sig selv. Der er groet meget til rundt om i de 40 år, vi har boet her. Faktisk er det et kæmpe arbejde at holde naturen, vegetationen, nede.
Her synes jeg, Gartnergruppen har gjort det meget flot.

Men det meste af volden ser nærmest sådan ud. Det vil bare blive højere og mørkt i bunden, tynd bundvegetation, ufremkommeligt.
Der er forsvundet meget dyreliv. Dengang var der mange egern og pindsvin. Jeg har tit mødt ræv en tidlig morgen, både i Brobergsgade og på volden bag mit hus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar