Jim Cambell: Material Light

Hvis du ikke kan se ansigtet i 'Home Movies 2011', så prøv at ryk dig lidt længere væk fra skærmen.
I det store værk 'Home Movies 2011' skabes de levende billeder af variabelt lys fra lysdioder i alle de små sorte firkanter, der lyser ind på den hvide væg. De sorte firkanter hænger i tynde ledninger 10 centimeter fra væggen.
Computerteknologien der overfører filmbilledet til blinkende lysdioder er sikkert ikke så forskellig fra den, der ligger bag en moderne lysavis. Tilskueren kan gå hen til væggen og se lysdioderne variere på indersiden af de sorte firkanter. Der er ikke noget woodo, intet hemmeligt i Cambells værker, de er så enkle og indlysende logiske, visuelle haiku digte, med deres helt egen sprøde, vidundelige poesi.

Det er pisse koldt, meen...

Se nu bare, hvad vi fandt lige udenfor Smedehuset på Hald Hovedgaard i sidste uge.

Menneskers ret!

© Lars Ole Nejstgaard

Danske bladtegnere tegner menneskerettigheder i anledning af Menneskerettighedskonventionens 60 års jubilæum er et projekt, der har kørt et par månder på bladtegnernes satiriske website,  www.caricature.dk, men nu er det blevet til en udstilling helt til den 2. april på bladtegnergangen i Den Sorte Diamant, hvor man kan fornøjes eller provokeres af de spidse penne. Bagefter skal udstillingen rundt i Skandinavien i et samarbejde med norske, svenske & finske bladtegnere.

© Lars Vegas Nielsen

Christiania i Højesteret

Der var trængsel i retten, da højesteretspræsidenten læste dommen op. Til de tre dages retsmøder var der god plads.

Nogen måtte sidde på skødet. 

Henrik Schütze tegnede på livet løs.

Linselusenes runddans eller ...

Christiania tabte i Højesteret

Højesteret afsagde i dag klokken 12 dom i den sag, fristaden havde anlagt mod staten om bevaring af brugsretten til området. Staten blev frikendt, men det vil næppe give de store ændringer. Christianias fællesskab kan bevares næsten som det er.

Jeg tror ikke, Fristaden tager skade på sin sjæl af at skulle leve op til nogle rimelige krav fra myndighederne.

Skulle forhandlingerne ikke lykkes, er Claus Hjort åben for at snakke med beboere og virksomheder om evt. køb eller anden overtagelse, så det ikke er staten, der fortsat skal stå med ansvaret.

”Så skal vi skal finde en løsning, på de problemer, der er på Christiania med kriminalitet, bygningsforfald og sociale problemer” siger Kristian Lyk-Jensen fra SES. Han ønsker først & fremmest at se Christiania ved forhandlingsbordet., så der kan komme gang i nogle konstruktive forhandlinger.

Noget ligger dog fast: Hashhandlen skal bringes ned på et mere rimeligt niveau. Naboerne ude på Christianshavn er begyndt at blive sure over unge hashkunder, der kører råddent og optræder truende.

Måske nogle af de unge ville ha’ bedre af en ordentlig uddannelse i stedet for at være stik-i-rend drenge for hashpusherne.

Regeringen ønsker at åbne op for at andre også skal have mulighed for at kunne flytte ind på Christiania, så der skal laves en venteliste af en slags.

Der skal ske en opretning af området, især for at bevare det historiske voldanlæg. En af de helt store knaster er, at staten ønsker en del huse og skure på voldanlægget fjernet og beboerne genhuset et andet sted, måske i nybyggeri på Christiania. Mange af husene på voldene vil kunne flyttes. Eller husene kan rives ned ved naturlig fraflytning.

Usunde eller faldefærdige huse skal sættes i stand eller rives ned og erstattes af noget andet.

Den underliggende tone er, at alle vil fristaden det godt, meeen...

Den konservative Mike Legarth siger, iflg. dr.dk, at ”betaling for forsyning med vand er noget af det, der nu skal aftales.” Jammen, Mike Legarth, følger du sletikke med? I hvert fald siden begyndelsen af 80’erne har Fristaden betalt hver en øre af sit el- & vandforbrug. Vi betaler ejendomsafgifter, renovation, vi skovler sågar sne om vinteren og gruser.

Fordomme, rygter, misinformation & hellige jubelidioter er også et af Christianias problemer.

Fuglelivet på Hald Hovedgård

Hver gang vi  er på Hald, er fuglelivet lige udenfor vinduerne til stor fornøjelse. Jeg gør, hvad jeg kan for at trække dem til, med mejsekugler, æbler å’ så’n.

Da vi spiste morgenmad i onsdags, hvor vejret stadig var fint, så vi blåmejse, musvit og sumpmejse. Dem er der mange af og de er bestemt ikke særlig sky, så længe vi bliver indendøre. Jeg sidder mindre end en halv meter fra mejsekuglen og de hakker lystigt løs.

Tit kommer den lidt større spætmejse susende med sit lange spidse næb. Så hummer de små fugle sig, til Karl Smart er færdig med at æde. To af kuglerne hænger på vinduets stormkrog, så det lyder som en vred mand der banker på, når spætmejsen hakker i kuglen.

Musvitten går rundt på terrassen og vender visne blade; der ku’ jo ligge en godbid under.

Hjemme i byen er skade og solsort nærmest halvtamme. Her i skovkanten er de utroligt sky og vi ser dem sjældent, for det meste på god afstand af huset, altid som par, ligesom tyrkerduerne, der spadserede rundt på græsplænen.

Flagspætten napper en bid mejsekugle og er væk som et rød-hvidt lyn inden jeg kan få fat i kameraet.

Rødkælk, bogfinke og et par skovskader har også været forbi et par gange og nappe noget af det, mejserne taber, når de hakker i kuglerne.

Onsdag eftermiddag, da det begyndte at tusmørke, kom hundredetusind krager forbi på vej til natlogi; sikke et pragtfuldt spektakel!

Ved halvottetiden i morges blev vi vækket af det herlige skrål, da de kom tilbage.

Slotsruinens vindebro

Jørgen Friis, der lod den dengang imponerende borg opføre omkring 1528, var den sidste katolske bisp i Viborg.

Den ene af de to indgange til bispeborgen havde to vindebroer ved siden af hinanden. En bred, der kunne køre vogne over, og en ganske smal bro til fodgængere. Begge broer kunne løftes op med et sindrigt system med kontravægte, så adgang til borgen var spærret. Porthusene har haft skydeskår, så vejen til borgen kunne beskydes.

Det tårn, du ser på billedet, er resterne af en rekonstruktion, arkitekten Martin Nyrop opførte som romantisk ’sommerhus’ for en højstående embedsmand på de sparsomme rester af bispens gamle tårn. Nationalmuseet rev senere den øverste del ned og dækkede tårnet af med et betondæksel. Jeg kunne godt tænke mig at se tegningerne til den sommerbolige, hvis de findes endnu. 

Bispens gamle borg har aldrig været gravet ud, og man ved ikke meget om hvordan den har set ud, bortset fra tegningen her.

Midgårdsormen på Jørgen Friis’ Hald

I ruinerne af bispens gamle borg bliver jeg mødt af selveste Midgårdsormen, der ligger lang og skrækkelig midt i borggården og ormer sig i bugter under og over jorden. Det er tre studerende fra seminariet i Viborg, der har slæbt rundt med store brændekævler og laver ‘land art’. 

Klik på billedet.

I venstre side har du en bugt af kræets mave og det fæle hovede. Midt i billedet, ved bålpladsen, en bugt mere af kroppen og i højre side bæstets lange, skællede hale

Den store bue er jeg imponeret af. Tunge kævler spændt op med træsstykker, som borgruinens gamle hvælvinger er spændt op i sten for flere hundrede år siden.

Hovedet og det store gab med tungen ud af halsen.

Jollen i træet

Forleden dag, da jeg var ude for at hænge (flere) mejsekugler ud til det sultne fuglemylder udenfor vores vinduer her i Smedehuset på Hald Hovedgård, så jeg noget helt besynderligt: Det lignede grangiveligt en gul plasticjolle. Det var ikke det; joller er der mange af heromkring, i alle farver: Men den hang 8 meter oppe i et træ, omkring 300 meter fra vandkanten og alle de andre joller! Godtnok har det lige været voldsomt stormvejr, men alligeveller!

Lidt senere, oppe i hovedbygningen, kunne Peter opklare sagen for mig. Lærerne på Naturskolen ved siden af Hald Hovedgård havde hængt jollen op, for at demonstrere for eleverne, hvor man havde beregnet vandoverfladen til at være, hvis al indlandsisen smeltede. Omkring 20 meter over vandspejlet i Hald Sø. Der bliver ikke meget tørt land tilbage til os snart 7 millioner danskere…

En despots snarlige endeligt

Se på tv billederne fra i går, da Mubarak omsider kom på skærmen, det stirrende, stive blik, alle gentagelserne, klicheérne, den fuldstændige mangel på situationsfornemmelse, kun optaget af sig selv; manden er senil, syg oven i hovedet, totalt forbenet og går ikke af, før han bliver hevet ud ved fødderne eller ender som Ceaucesco og Mussolini.

Hugget fra en arabisk facebooksite

Han vil klamre sig til magten til han dør. Kistelåget skal skrues godt fast, med store solide skruer.

Hunde portræt ane galleri til d. 27. februar.

Gallopperiet, 'Stadens Museum for Kunst' på Christiania, blev ramt af udsættelse af en planlagt udstilling, så der blev i hast improviseret et 'Hunde portræt ane galleri'.
Gallopperiet ligger på 2. sal i Loppebygingen, det gamle magasinhus i Prinsessegade på højre side af Chhristianias hovedingang.

Lars Nordmand: Pusherstreet

Bjarne Rihave: Busily day in Pusher Street, with little dog

Trine Sørensen: Pets i leg, Pusherstreet

Anne Susette Sadolin

Erik Sløjfebinder

Det er ikke nogen imponerende udstilling, men meget charmerende, hvis du alligevel er på de kanter. Galleriet i Loppebygningen sælger dig gerne et udmærket glas vin eller kaffe  & kage til en meget rimelig pris.

Munter stund i Cairo

نداء عاجل لإسعاف المصابين بالتحرير

Jeg faldt over en egyptisk blog på arabisk, fransk & engelsk. Den ser ud som den er lavet til internt kommunikation og giver et meget godt billede af hvad der foregår:

Her ser det dog stadigt fredeligt ud

"the army is withdrawing from Tahrir square and the peaceful Protestants are left to be brutalized by the thugs coming from the direction of People Assembly , they are carrying knifes and daggers and they trapped the square but not Bab el loq enternce

in the clashes , some thugs were injured , the peaceful protesters transferred them to the mosque , the thugs felt ashamed and they confessed that they were hired by parliamentarian

of the constituency Nazla el Seman and his name is Gamal el Gabry.

The Army tanks gave leeway to the protest supporting Mubarak and didn't intervene in the fights between protesters.

The entrances taken over by thugs are: Abdel Mon'em Riad Sq., Bab El-Louk and Talaat Harb St.

everyone who is trying to get out of Tahrir Sq. is being violated by thugs from the protest supporting Mubarak"

Du kan læse mere, se billeder og videoer her:

http://egyprotest-defense.blogspot.com/

Christianiasagen i Højesteret

De sidste tre dage har jeg siddet i rigets højeste retsinstans for at følge Christianias og vores egen sag mod staten, om hævd og brugsret.

Banneret hang der, da jeg cyklede til Højesteret tidligt i morges, men var helt væk, da jeg kom hjem.
Jeg finder det lidt patetisk og foretrækker retfærdighed.
Eller betyder det, at der er mere kærlighed på Christiania? Blandt de agressive pushere eller sure naboer?

Mandag morgen var der trængsel på tilskuerpladserne og forarget, højlydt brok over, at der ikke var plads til alle; efter frokost var der knapt et dusin tilbage.
Der er ni dommere i bordeaux farvede kapper med hvide silkerevers bag den ophøjede, buede skranke bag i det højloftede rum. Midt i rummet, lidt mere i højde med os andre, er skranken, hvor advokaterne skiftes til at procedere i sorte kapper med grå revers. Den procederende står selvfølgelig med front mod dommerne og så, desværre, med ryggen til tilhørerne og de andre advokater.
I Landsretten indtog publikum deres pladser og rejste sig i repekt for retten, når dommerne kom ind i samlet flok. Højesterets dommere sidder på deres pladser, når tilhørere og advokater kommer ind. I de tre dage var det kun højesterets præsident, der nogle få gange sagde noget. Ellers blev der kun lyttet fra dommerbordet.
Fredag den 18. februar klokken 12 er det dommernes tur til at tale; der falder dommen.