Hver gang vi er på Hald, er fuglelivet lige udenfor vinduerne til stor fornøjelse. Jeg gør, hvad jeg kan for at trække dem til, med mejsekugler, æbler å’ så’n.
Da vi spiste morgenmad i onsdags, hvor vejret stadig var fint, så vi blåmejse, musvit og sumpmejse. Dem er der mange af og de er bestemt ikke særlig sky, så længe vi bliver indendøre. Jeg sidder mindre end en halv meter fra mejsekuglen og de hakker lystigt løs.
Tit kommer den lidt større spætmejse susende med sit lange spidse næb. Så hummer de små fugle sig, til Karl Smart er færdig med at æde. To af kuglerne hænger på vinduets stormkrog, så det lyder som en vred mand der banker på, når spætmejsen hakker i kuglen.
Musvitten går rundt på terrassen og vender visne blade; der ku’ jo ligge en godbid under.
Hjemme i byen er skade og solsort nærmest halvtamme. Her i skovkanten er de utroligt sky og vi ser dem sjældent, for det meste på god afstand af huset, altid som par, ligesom tyrkerduerne, der spadserede rundt på græsplænen.
Rødkælk, bogfinke og et par skovskader har også været forbi et par gange og nappe noget af det, mejserne taber, når de hakker i kuglerne.
Onsdag eftermiddag, da det begyndte at tusmørke, kom hundredetusind krager forbi på vej til natlogi; sikke et pragtfuldt spektakel!
Ved halvottetiden i morges blev vi vækket af det herlige skrål, da de kom tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar