fredag den 11. februar 2011

Jollen i træet


Forleden dag, da jeg var ude for at hænge (flere) mejsekugler ud til det sultne fuglemylder udenfor vores vinduer her i Smedehuset på Hald Hovedgård, så jeg noget helt besynderligt: Det lignede grangiveligt en gul plasticjolle. Det var ikke det; joller er der mange af heromkring, i alle farver: Men den hang 8 meter oppe i et træ, omkring 300 meter fra vandkanten og alle de andre joller! Godtnok har det lige været voldsomt stormvejr, men alligeveller!


Lidt senere, oppe i hovedbygningen, kunne Peter opklare sagen for mig. Lærerne på Naturskolen ved siden af Hald Hovedgård havde hængt jollen op, for at demonstrere for eleverne, hvor man havde beregnet vandoverfladen til at være, hvis al indlandsisen smeltede. Omkring 20 meter over vandspejlet i Hald Sø. Der bliver ikke meget tørt land tilbage til os snart 7 millioner danskere…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar