9 år siden
torsdag den 17. januar 2008
En grum jæger
Miauuuv-miauuuv; højt og insisterende, så den hårdtarbejdende korrekturlæser er nødt til at løfte blikket fra skærm og tastatur: Skrækkelige Olfert har gjort det igen! Go'nok en mindre mus end den store fede ved spisetid, men alligevel... Nu er den vist frem, og så er det bare ned med kræet. Der bliver ikke tygget længe, så er den mus væk. Den tredje på et døgn. Olfert tager en gramsetur rundt til de arbejdende, inden han efter et kort stop ved Isis' fyldte madskål smyger sig ud af kattelemmen igen. Mus, vogt jer!
Etiketter:
bornholmsk vinter,
katte
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar