torsdag den 10. januar 2008

Farlige neglerensere


Socialdemokraten Karen Hækkerup kræver dette forfærdelige mordvåben forbudt i det danske natteliv. Der kendes ganske vist ikke tilfælde hvor nogen er blevet stukket ned eller bare forsøgt stukket ned med en schweizerkniv, meeen det er en kniv, og knive er meget farlige!
Det er der så meget, der er: Metalkamme, spidse blyanter, stole der ikke er boltet fast i gulvet, stilethæle, bordknive, gafler, glas og flasker.
Flasker er rigtigt farlige, og her er der masser af eksempler på både drab og invaliderende læsioner. På den anden side er det flaskerne, nattelivet lever af, så de bliver vel næppe forbudt, vel?
Jeg kan kun se Karen Hækkerup som et fremmedgjort, overængstelig borgerdyr af de, der ikke aner en skid om den virkelige virkelighed. En af de handlingslammede, der gør det muligt at kapre et fly med 300 passagerer med en neglerenser eller en hobbykniv. Jeg mener, hvis de 5 - 7 nærmestsiddende m/k rejser sig lidt beslutsom så har selv en Rambo ikke mange chancer. Det har jeg oplevet og selv prøvet på Christiania flere gange.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar