Genkender du herren med overskægget? I går aftes så vi første del af Leni Riefenstahls 'Olympiadefilm' fra OL i Berlin i 1936.
Det er en imponerende blanding af næsten megaloman monumentalitet og idrætsdag i min gamle skole. Bortset fra ret få billeder af stive, skråt oprakte højrehænder og så ham den lille grimme, sorthårede med overskægget.
Det er sporten, der fylder mest i billederne, da vi først har fået faklen båret ind og den olympiske ild tændt. Billederne sammen med den suveræne tyske speaker skaber en helt elementær spænding omkring hver eneste konkurrence. Vi får en direkte og meget tæt oplevelse af deltagernes koncentration, hvordan de presser sig selv til det alleryderste, af deres begejstring eller skuffelse. Filmen er fremfor alt en mesterlig skildring af sportsfolkene.
Der blev sat utrolig mange verdensrekorder i Berlin. Det var måske netop de grandiose rammer, der ansporede til lidt mere?
Ét af vores højdepunkter i går aftes var, da Finland vandt bronze, sølv & guld i herrenes 10.000 m løb. Det virkede nærmest som om de tre finner i deres sorte trøjer løb ubesværet forrest - en omgang foran alle andre - ved siden af hinanden hele vejen rundt og sludrede hyggeligt sammen.
En scene fra marathonløbet står særlig stærkt: Straks løberne havde gennemført og passeret målstregen, bliver de grebet næsten kærligt af hjælpere og svøbt i store, varme tæpper, den ene løber efter den anden.
En film alle med virkelig interesse i sportens verden ikke skal snyde sig selv for. Men den er lang. Vi så kun første del, Folkenes Fest, i går - den varer omkring to timer. I aften venter anden del, Skønhedens Fest, der er næsten lige så lang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar