tirsdag den 18. december 2007

Metromagtbrynde?

For nogle dage siden havde jeg en fornøjelig frokost med sejlervennerne Svend & William på Karriére Bar på Flæsketorvet. Jeg ved dog ikke rigtig, om maden var noget at skrive hjem om, men selskabet var muntert.
Frokosten kan blive dyr; Metroselskabet insisterer på, jeg skal betale 600 kr. for ikke at ha' en billet i lommen da jeg kom op ad trappen på Christianshavn og løb ind i en talstærk flok kontrollører og politi.
Da vi skulle afsted fra Hovedbanegården kunne jeg ikke finde mit kort, så William havde klippet os alle tre ind på det samme kort, som han s'føli havde i lommen fordi han & Svend skulle videre.
Mit kort havde forvildet sig ind i den avis, jeg havde i inderlommen. Det kunne jeg vise den iøvrigt venlige kontrollør. Her kan du se begge kort.
Den må vist ende i retten for det vil jeg sgu ikke acceptere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar