Paris i november

Aéroport Charles de Gaulle har fastansatte får, der vedligeholder græsarealer.

Heldigvis sad vi inde på cafeen og holdt møde med vores argentinske forbindelse.

Truttelutmusik søndag formiddag ved kirken rundt om hjørnet fra lejligheden i rue des Écoles.

… og på Pont de l'Archevêché kort efter.

Næsten ingen biler.

'TABAC'-skiltene er ved at forsvinde fra det brogede bybillede.

Bøsserne på 4pat var søde, men pastaen var ikke noget at skrive hjem om.

En Niki de Saint-Phalle foran Center Pompidou.

Place des Vosges.

Panthéon var også lige rundt om hjørnet. Vi ville godt ha' set Léon Foucaults 67 meter  lange pendul fra 1851 i hovedkuplen, der demonstrerer Jordens rotation, men det var taget ned på grund af omfattende vedligeholdelsesarbejder på bygningen. Læs mere om Pantheon på Wikipedia og se pendulet på bloggen her.

Forestil dig, at alle bilerne var væk.

Saint-Étienne-du-Mont på Place du Panthéon.

Tjaa...

Det er nu, der bliver sorteret ud i vaklende finansieringer, brådne kar, fiduser og svindlere i alle størrelser. Vi har nok desværre kun lige set starten.
Jeg er meget glad for, jeg ikke tog Sterlings billige tilbud men holdt mig til SAS; ellers var jeg sgu aldrig kommet til Paris.

En smuk moské i Paris

Caféen i Institut de Monde Arabe er er dejligt sted at spise frokost, så jeg satte kursen østpå langs venstre bred af Seinen i det herlige vejr. Men ak, der er lukket om mandagen. Nu var jeg indstillet på lidt eksotisk, så jeg fortsatte langs floden og spadserede gennem Jardin des Plantes, med flokke af livlige skolebørn på vej ind for at blive klogere.
På den anden side af rue Geoffrey St. Hilaire ligger Institut Musulman et Mosquee, hvor der også er en lille fin cafée med spændende kager. Men da jeg sagde frokost, blev jeg høfligt fulgt længere ind i det smukke hus til en blød sofa og en blankpudset messingbakke med menukort. Gråspurve fløj rundt og spiste krummer, gæsterne snakkede dæmpet sammen.

Pantheons kuppel

Mit hotel ligger lige rundt om hjørnet fra Pantheons imponerende kuppel. Jeg kom forbi en sen aften i regnvejr på min jagt efter et hyggeligt & billigt sted at indtage min aftensmad og en smule rødvin.

Foucaults pendul

I 1851 beviste videnskabsmanden Léon Foucault med et 65 meter pendul, hængt op under Panthéons  kuppel, at jorden drejer sig om sin akse. Et frit ophængt pendul vil svinge i samme plan. Når jorden drejer sig under pendulet, og vi drejer med, vil vi se det som pendulet skifter retning.
På Steno Museets website kan du læse mere om Foucaults forsøg.

Skummel kælder

Her spiste jeg søndag aften, i en skummel kælder dybt under jorden. Men det var meget hyggeligt. Mere om det senere; nu vil stuepigen gerne til, så der kan være klar til den næste gæst. Jeg skal lige nå en enkelt fotoudstilling, så hopper jeg på SAS-flyet hjem til København.

Jardin de Luxembourg

Jardin de Luxembourg er lige ved hotellet. Søndag gik jeg gennem parken, hvor mange parisere nød dagen, selvom der kom lidt støvregn. Men det var ikke koldt.

Kun champagne

Lørdag aften var jeg til party hos Agnes B, som har et af de mest betydningsfulde fotogallerier i Paris. Som du kan se på billederne, manglede der ikke noget, heller ikke sjove gæster.

Gadevasker

I Holland har jeg set konerne vaske trappetrinet og fliserne foran huset; i Paris vasker de gaden, her ved Musée Picasso.

En lille butik

Ejeren står i døren og får sig en smøg.

Centre Pompidou

Engang omkring 1970 boede jeg ganske kort hos en af mine venners engelske forældre i et grimt højhus i Paris. Han havde lige fået et større job i planlægningen af et meget ambitiøst projekt. De var lige flyttet ind og møblerne var ikke kommet endnu. Det var heldigt, for så var der god plads på gulvet til at rulle kæmpestore tegninger ud af et meget mærkeligt hus. Det så grangiveligt ud som sådan noget overdimensioneret Mekano, man bare kunne skrue fra hinanden og bygge om på.
Centre Pompidou er i dag et kolosalt kulturcenter med adskillige udstillinger, et museum for moderne kunst, et kæmpe bibliotek, koncerter, film, teater, dans og s'føli' både café og en fin restaurant. Tjek selv på Centre Pompidou inden dit besøg. Det er mere overskueligt. Eller ta' din bærbare med; der er selvfølgelig gratis, tådløst internet over det hele.
Mit mål var en udstilling af eksperimentelt fotografi i Europa fra '20'erne til i dag; det var et lille hjørne af den moderne kunst, som ingen riggtig viste, hvor var, men det var da meget sjovt.
Pladsen udenfor skråner, som et amfiteater, og er meget populær blandt gadekunstnere. Der er meget ofte spændende optræden til sent på aftenen, hvis vejret er til det.
Har man fået nok af trængslen i det store hus, er der masser af små, hyggelige caféer i nærheden.

Nogenlunde sådan så hallerne også ud i slutningen af 60'erne, da jeg kom her.

På den anden side af Boulevard de Sebastopol ligger til gengæld et af Paris' store shoppingcentre, det grimme les Halles, med høj musik og kludebutikker etc. Metrostationen Forum Les halles liggen nede under, og her er der trængsel af unge i alle farver om aftenen.
En gang var området Paris' store fødevaremarked, stedet hvor vi sluttede byturen med løgsuppe og rødvin på en lille café inden hotelsengen. Men nu er de fine støbejernshaller revet ned. To er dog bygget op igen, den ene i en lille by udenfor Paris og den anden i Yokohama i Japan.

Markedet er rykket lidt indenfor

Charmerende er det. Jeg ved ikke, hvad de parisiske grønthandlere og købmænd gør, når det bliver rigtigt vinter. Lige nu er temperaturen meget behagelig. Vanter & halstørklæde er et sjældent syn. Men det sker, det bliver rigtigt koldt. Jeg har oplevet en februar med 5-8 frostgrader. Vi fik kun varmen, når vi huggede brænden nede i gården til kaminen. Der var mange gamle, der frøs ihjel.

Sabine Weiss, MacDermott & MacGough

I Maison Européenne de la Photographie så jeg tre rigtig gode fotografer, jeg vil dyrke noget mere:
Sabine Weiss, født i Schweiz, en fremragende reportagefotograf med sans for lys. Jeg er sikker på, hun bruger Leica. Det er mit spejlbillede i hendes billede.
Sabine Weiss på fransk


An experience of amusing chemistry kalder MacDermott & MacGough deres muntre værk, der også er kommet som en pragtfuld bog i 1920'er underholdende videnskabelig stil, smukt fotograferet,trykt og indbundet.