Goodbye, Bornholm

Om mindre end et døgn forlader jeg klippeøen, Gråhunden, Isis og min flinke nabo, Lars. Tirsdag aften kører Lars mig til Rønne; og så tager jeg ellers natbåden til Køge, hvor jeg må stå tidligt op og køre med S-toget ind til det, Svend Erik omtaler som 'civilisationen' - Københavns stress, larm og jag :-). Om jeg kommer til at savne freden og roen??? Klart. ... og lærken og de smukke solnedgange! Og vidderne. Havet har jeg til gengæld ikke set så meget til. Heller ikke skov, sådan for alvor ... desværre, men man kan jo ikke få alt.

Bogen om Leni Riefenstahl er også ved at være hjemme. Jeg mangler lidt under halvdelen af noterne, men tillader mig at holde fri, indtil jeg igen kan sætte foden under eget bord.

Og nu må det være sengetid: I morgen kl. 9 kommer Eline fra Gudhjem bibliotek for at hente Goebbels' dagbøger og resten af støttelitteraturen.

Vådt og blæsende - igen!

Desværre ingen billeder, kun ord - fotografen er taget hjem :-( (å mosterens kamera skal skrottes, det virker ik'!)

Efter en smuk onsdag med høj sol over vidderne og vasketøjet (og den nærliggende svinefabriks gyllespreder på fjerne marker) ligner vejret sig sæl': Det er koldt og gråt, vådt og blæsende - og regnen pisker ind på ruden ved mit arbejdsbord, hvor temperaturen kl. 9 var på 13 grader (!) - og det selvom jeg havde tændt op lige efter kl. 8. Og så regner det ind, igen... vandet kommer ind øverst oppe og drypper lifligt ned på planter og karm; den trådløse, som ellers stod i vindueskarmen, har jeg fjernet.
Om lidt flytter jeg over i kakkelovnskrogen; så må jeg undvære netforbindelsen. Jeg skal alligevel først og fremmest tjekke noter og oversatte kilder til citater, så jeg er 100% sikker på, at jeg har alle referencer, inden jeg afleverer bogsamlingen til Eline. Og så skal jeg lave et par omskrivninger i mit 309 sider lange manuskript. Jeg lagde alle redaktørens rettelser ind i går med undtagelse af 4-5 passager der skal skrives el. brydes om, enten fordi de er lidt kringlede, eller fordi forfatteren modsiger sig selv eller de kilder, han trækker på. Og så skal jeg i gang med at knytte noter på ... så hele baduljen kan ligge trygt og godt i min redaktørs mailboks mandag morgen. Så bliver han så glad - og jeg kan holde fri med god samvittighed de sidste par dage!
Måske bliver der så tid til at se noget af øen??

Gråhunden & Isis

Forholdet mellem de to kræ er til tider lidt anspændt. Han kan kun klare hendes påtrængende måde i små portioner. I denne situation endte hun med at få én på frakken.

NU er det vinter!

Men kun i dag, siger meterologerne. I morgen blir' det regnvejr. Jeg holder meget af sne og sol, så jeg var tidligt oppe i morges, til det perfekte vintervejr. Lidt mere sne, å' man ku' ha' gået på ski!. I læ i solen var det varmt.

Udsigt mod vest sidst på dagen

Øøhh, bornholmsk vinter...

Lissom jeg havde skrevet min epistel om slut på vinteren så se her:


Det er mine ski, der står inde til højre for døren. De kan lige anes inde i krogen. Der har de stået i næsten to måneder. I morgen slæber jeg dem tilbage til København.

Slut med den bornholmske vinter

Stefanie

Lige da jeg var i færd med at fotografere en lokal blomst, råbte fruen op: 'Se dér!' En stor, langbenet fugl med store vinger fløj over os med et mærkeligt skrig. Var det en hejre eller storken der var kommet til Østermarie?
I morgen eftermiddag drager fotografen hjemad. Eller rettere, nabo Lars kører os og mine forbandede ski (drømte om lange, sneklædte marker ind til brugsen, hø, hø!) til Rønne med min bagage, jeg hopper på båden til Ystad og Karen, Lars & hans søde datter Stefanie går på indkøv i Rønne.
Hvis jeg er rigtig heldig, bliver jeg (og skiene) hentet på stationen ved lufthavnen af broder Richardt i den lille grønne...

En lokal ruin

Vi ville gerne ha' gået en tur til Østerlars rundkirke, vi ikke har set i mange år. Men vejrudsigten så truende ud, med regn og blæst og der er langt at gå uden ly, så vi afstod.
I stedet gik vi ind til og om på den anden side Østermarie, hvor der bagved den nye kirke ligger resterne af en romansk middelalderkirke, man havde været ved at rive ned i forrige århundrede fordi den var for lille og man ville bygge større. Med nutidens fåtallige kirkegængere havde den gamle sikkert været rigelig stor.I dag er resterne fredet.
Og så kunne vi jo passende køve ind på hjemvejen.

Blå mandag

I dag er kontoret lukket. Og der må svinkes.

Søndag eftermiddag nåede jeg nemlig en milepæl i oversættelsen af Leni Riefenstahl-biografien: De sidste to kapitler røg af sted pr. mail til redaktøren i København, efter at min flittige korrekturlæser og jeg havde været teksten igennem med en tættekam en sidste gang.
Det passer perfekt, for i morgen, tirsdag, rejser min trofaste korrekturlæser, oppasser, madmor, fyrbøder, blogredaktør, privatfotograf, indkøber, brødbager ... (fortsæt selv) hjem til djævleøen og videre til det jyske for at pleje egne interesser. Det må vel være på sin plads efter to måneders ihærdigt & målrettet arbejde for at få fruens projekt i hus.
Selv bliver jeg på klippeøen en uges tid mere, hvor jeg kommer til at hygge mig med at lægge min redaktørs (få :-) rettelser ind i Word samt oversætte og tilknytte noter til 16 af de 20 kapitler. Så jeg kommer ikke til at kede mig!

Middag med tre retter

Inviteret til middag med tre retter hos forfatteren Jette Drewsen i hendes lille hus i Listed, et fiskerleje med en meget lille havn på østkysten lidt nord for Svaneke. Måske lidt svær at komme ind i med en folkebåd kun for sejl. Det må undersøges nærmere. Det er et meget rart sted med små hyggelige huse langs med kystvejen.
Desværre kørte den sidste bus alt for tidligt klokken 21 og Jette havde lige åbnet en flaske; vi kunne godt ha' snakket meget længere om Afrika, om Mali, om Malis kvinder: Jette har rejst rigtigt meget på de kanter og er en god iagttager. Men det må blive en anden gang.
Gik ad landevejen fra Østermarie. Det er godt nok mørkt, især når man bliver blændet af en bil; så' det godt med den hvide stribe. Hjulsporet kunne man kun lige ane eller føle sig frem til med fødderne, se refleksen af vandpytterne.
Gråhunden tog imod på gårdspladsen, nok mest fordi maven knurrede en smule.

Ramsløg

Vi er ikke lige så heldige som Jan; det der vokser vildt i græplænen er sgu ikke ramsløg. Som læseren kan se, er der ellers nok af det på Bornholm i sæsonen. Mer' imponerende end anemoner, og så kan ramsløg spises... Billederne herover er fra kysten ved Rø, sidst i maj 2006. Billedet herunder er Jans frokost...

© Jan Eskildsen

Hej igen,

Her er ramsløg både over og under pålægget.
Så kan I lære det !

Hilsen
Jan

Kuling, igen

Der er to steder i landet, det blæser rigtigt meget; Jammerbugten nord for Thyborøn og så Bornholm. Her er aftenens kuling på vej fra vest.

Gråhunden, en rigtig kat

Hans stilfærdige måde at være på vil jeg savne.

Lidt stil, ikk'

Dagen går ved hver vores computer, bortset fra indkøb, opvask, vasketøj, madlavning og andre trivialiteter. Så der er behov for at markere, at frokost er nu og sammen, ved et veldækket bord og en kølig øl. Det er fotografens computer i den anden ende af spisebordet.

Vinter i Østermarie

© Jan Eskildsen

Lige inden Jan kørte, tog han et klassisk billede af Karen & mig foran 'vores' gård, som han mailede til mig da han kom hjem.

En kær gæst kom forbi

Jan Eskildsen er en travl mand


Sans for kvalitet


Kender du det bornholmske flag?




Elegant! Tænk at nogen har gidet.


Den gamle købmand i Svaneke


Ostemanden


Stenfuglen ved Gitz Johansens hus

I dag var vi helt i Svaneke med Jan Eskildsen, vores gode ven fra Sandvig, som vi besøgte da vi var på tur med folkebåden Sally i 2006. Jan er altid go' for interessante historier når man sådan slentrer rundt og kigger. Om lokale skandaler, svinebaroner, antikviteter etc. Tag ikke fejl af ham; han ser så rund og venlig ud, men i polemikker har ikke så få vånded sig efter træffere af hans spidse pen.
Vi sluttede med et enkelt glas på Bryghuset, inden vi trillede tilbage gennem idylliske Listed til Østermarie. Både Jan og Karen måtte tilbage til hver deres travle pind. Jeg har bedre tid; skal bare sørge for lidt åndelige smuler til læserne og ellers de huslige sysler mens der arbejdes.
Men det var dejligt at komme lidt ud og se andet end Gudhjem bibiliotek og Østermaries flade marker.

Moderne ridder...

Når vejret eller tiden ikke er til spadseretur til brugsen, er det bare på med kravledragten & snublekysen & op på ræseren.
Brillerne er et problem. Af med dem og så kan jeg trække styrthjelmen ned over ørerne, klappe visiret op og meget forsigtigt sætte brillerne på plads igen. Omvendt rækkefølge, når jeg er nået frem. Hvor kan man sikkert lægge sine briller mens hjelmen trækkes af? Livet består af bøvl.

Gudhjem

Ka' det ses, Mosteren ikke bliver luftet særlig tit men henslæber tilværelsen på Bornholm bøjet over computeren, Leni, Hitler, Goebbels et al?

Østerlars rundkirke ser vi fra bussen på turen til biblioteket. Den vil vi se nærmere på, inden vi snart skal hjem. Så det haster lidt. Jeg har ikke været inde i rundkirken siden jeg var her på lejrskole som fjortenårig. Det er et halvt århundrede siden.

Tidligt i morges (det var længe før Mosteren var vågen) skinnede solen tværs gennem huset.

I dag skinnede solen, da vi kom fra Gudhjem. Første gang jeg var inde på bibilioteket var det mørk nat, da jeg kom hjem. Det går virkelig mod lysere tider!

Kære Inge

Kære Inge

(Det' min svigerinde, der læser vores blog hver aften å' blir' så sulten!) Nej, det er ikke fordi middagen var noget særligt, en sej tykstegsbøf med bagte rødder (de var go'e) og hele bagte hvidløg (de var osse go'e). Men øllet! Der var s'føli udsolgt af den gode belgiske St. Feuillien Cuvée de Noël til en tier. Men her i aftes fik vi en norsk juleøl, osse til en tier, fra Nøgne Ø i Grimstad. Oh, la, la, de ka' alså noet, de nordmænd; den ku' vi li'! Modnet på flaske, upasteuriseret, mæ' bundfald å' det hele: den smagte! krudt i å' en lidt bitter eftersmag. Vi har heldigvis en flaske mer'... men du er vel slet ikke te' så'noet mærkeligt øl. Endnu da ... Eller hva?

Mus i dit hus II

Isis' mus endte sit liv i en af fælderne, med pinjekerner som lokkemiddel. Så nu burde huset igen være musefrit. Indtil den kære Isis kommer med en ny ...
Fælderne skal stå helt ude ved væggen, så kattene ikke kommer til at udløse dem. Og de skal ses efter med jævne mellemrum. Men det er da rart at vide, de virker.