Fruens arbejde på tryk

Karen har med stor fornøjelse, også for mig (vi diskuterer jo teksten meget undervejs), oversat Leander Kahneys bog Inside Steve's Brain til dansk for forlaget Libris - og nu er den udkommet på tryk!
Det er en flot og spændende bog om en af verdens mest kreative hoveder, som bør læses af alle ambitiøse topledere. Det er utroligt, hvad den mand har skabt, med sine utrolige lederevner og sin kompromisløse vilje til at skabe funktionelle, smukke & driftsikre computere, der er til at forstå for almindelige mennesker.
Karen er selv meget stædig og kompromisløs, når teksten skal vrides præcist på plads, og den rigtige mening fremstå.
På forlaget Libris' website kan du læse et uddrag af bogen, der på dansk hedder Steve Jobs - manden bag Apple, er på 285 sider og koster 299 kr.

På forsiden står Steve Jobs med Apples sidste nyskabelse, iPad'en. Den smukkeste computer, jeg nogensinde har leget med. Vi var så heldige at låne én fra Det Kgl. Bibliotek.

Vinter

Kom hjem forleden med is i skægget & sne i pelshuen; det var sgu koldt. Jeg følte mig lidt som russerne i den franske bog 'Kannibaløen', Karen lige har oversat og jeg som sædvanligt har læst igennem. Men de blev forvist til Sibirien stort set uden hverken ordentligt tøj, forsyninger eller det mest nødvendige værktøj i et storslået og helt urealistisk ønske om at kolonisere det utilgængelige Sibirien med uønsket skrabsammen fra storbyslummen: Hvordan skulle de elendige stakler kunne klare sig i en ubeboet ødemark?

Bogskabet på Hald Hovedgaard

I Pejsestuen står et stort, fint bogskab. Indholdet er bøger, skrevet eller oversat på Hald.

Karen har foreløbig én bog i skabet, en biografi om Leni Riefenstahl, oversat fra amerikansk dels på Hald og dels i vores bornholmske vintereksil.

Den næste er på vej her til foråret, oversat fra fransk: "L'île aux cannibales", af Nicolas Werth, som på dansk kommer til at hedde 'Kannibaløen', en historisk beretning om deportationer til Sibirien i 1930'erne.

Første dag på Qvinti Lynette

Kasser er blevet pakket ud, mapper & bøger sat på plads og computeren forbundet med verden. Så' det bare at gå i gang. Mosterens seneste bogoversættelse står til højre på skrivebordet. I morgen står den forhåbentlig på disken i byens boghandeler.

Arbejdsbordet er vigtigt

Arbejdsbordet er vigtigt for en oversætter. Vi havde et konferencebord, Karen engang havde fået, da hun arbejdede i Hvidovre. Det stod pakket sammen i Williams kælder til han og Dorthe solgte huset. Så flyttede det ud på det alt for dyre lager vi havde på Strandlodsvej, hvor det stod i nogle år. Måske en del af det kunne genbruges som Oversætterens arbejdsbord i Qvinti Lynette? Så blev det flyttet og stillet op. Egetræsfineret spånplade, slidt, fugtskadet, lidt grimt.


Oversætteren overvejer...


Mens Karen knoklede med en opgave, blev noget af fotografens skrammel sorteret og en masse smidt ud. Til sidst også bordet.

Karen fandt et brugt, fint arbejdsbord på nettet til 500 kr + moms. Det kostede 400 kr at få det flyttet fra lageret for brugte kontormøbler i Sydhavnen.


625 kr. inkl. en lille, nydelig skuffeboks.

Det gamle røg på genbrugspladsen i eftermiddags. Hvorfor fanden har vi gemt på det gamle lort i alle de år?
Men definitionen på skrammel: Det du smider ud, dagen før du skal bruge det...

Klar til indflytning

Flyttebilen kommer på fredag.

Nyt kontor til fruen

Det er i de gule huse midt i billedet


Godt beskyttet af voldgrav og mur...


Karens vindue på 1. sal til venstre for trappen


Amagerværket


Lynettehavnen og Øresund, hvis man står på tæer...


B&Ws gamle kæmpehaller



Så'det lige før der er klar til indflytning i Mosterens nye kontor i det gamle, fredede hus med egen voldgrav, masser af natur og, hvis man står på tæer, havudsigt. Lynettehavnen kan man sagtens se, det gamle B&W og Amagerværket.
Fotografen har kæmpet sig gennem driverne og spartlet, malet & lakeret i lange baner.

Karen flytter på landet

Eller i hvert fald til sit eget kontor i landlige omgivelser længere ude på Refshalevej med udsigt til Lynettehavnen lidt længere mod nord.

Bøger en masse - en masse bøger

Mosterens kamera er sendt med fotografen til Paris, så læserne må undvære billeder af årets netop afsluttede forum for bøger, bogorme og (ikke mindst) boghandlere, hvor krimier og kendisser var i overtal.
Mosteren var der også og fik hilst på nuværende og (måske) kommende kunder, konkolleger og andet godtfolk - samt købt en masse nye bøger til bogsamlingen i det lille hjem. Her er ellers bøger nok ...
Har stået, gået og talt nok for flere dage og glæder mig både til køje med kræ og til at vende tilbage til freden og roen sammen med computeren og den igangværende oversættelse. Redaktøren rykker, så det er bare om at komme tilbage til tastaturet!

'Leni' anmeldt!

Sidst på ugen kom den første anmeldelse - og den kan jeg vist ikke klage over. Karsten Fledelius' anmeldelse i Journalisten begynder nemlig således: "Steven Bachs bog er smukt oversat af Karen Mohr Sokkelund." Sådan! Og så i mit eget fagblad!!

'Leni' og oversætteren i radioen 2

I mandags udkom så endelig bogen 'Leni Riefenstahl - Filmmager for Hitler'. Og den 10. juni tilbragte jeg en lille halv times tid i et radiostudie i DR Byen - som dagens gæst hos Monica Krog-Meyer, der var vært på P4 Københavns eftermiddagsprogram den dag. Der blev både tid til at tale om oversætterens arbejde med bogen og om den fascinerende og ukuelige kvinde, bogen handler om. Og baglandet siger, det lød helt pænt - selvom den tætte trafik på motorvejene omkring hovedstaden også skal have plads i æteren. Døm selv!
Produceren spurgte efterfølgende, om jeg skulle fortælle om Leni Riefenstahl andre steder. Det skal jeg ikke - ikke endnu da. Men jeg har faktisk meget lyst til at fortælle flere historier om Leni ... live, forstås! Og der er nok af dem.

'Leni' og oversætteren i radioen

Nu sker der noget ... DR P4 København har inviteret mosteren her i studiet for at fortælle om Leni Riefenstahl med afsæt i den bog om damen, jeg har oversat. Det foregår på tirsdag, den 10. juni, fra ca. 15.30 og kommer til at vare 2 x 5 minutter afbrudt af et stykke musik. Indslaget kan høres live på DR Netradio.

'Leni' på trapperne

Så er det lige oppe over. Om en uge udkommer biografien 'Leni Riefenstahl - Filmmager for Hitler', som jeg har brugt den forgangne vinter på at oversætte til dansk, på Jyllands-Postens Forlag.
Så må vi se, hvordan 'verdenspressen' - og læserne - modtager værket.

Ordet er mit - og nu tager jeg det!

Onsdag-torsdag i denne uge var jeg på et særdeles udbytterigt tale- og stemmetræningskursus. Underviseren var operasanger. Vibeke Krogsgaard hedder hun, og hun var bare ... kanon!
Dag 1 begyndte med et kort informativt oplæg om organet (stemmen) og samspillet med kropsholdningen. Og så stod den ellers på vejrtrækningsøvelser og stemmetræning - samt oplæsning med fokus på vejrtrækning, pauser, kropsholdning og ikke mindst .... a-r-t-i-k-u-l-a-t-i-o-n. Utroligt så godt budskabet går igennem, når man kan høre, hvad der bliver sagt og har tid til at fordybe sig i substansen. For ikke at tale om, hvordan det føles, når man som oplægsholder smager på sine ord - og performer, bare en lille smule ;-)
Efter den forrygende frokost (topkarakterer til Hotel Guldsmeden på Vesterbro for både stemning, forplejning og stil) var der ingen vej udenom: Kursisterne måtte én for én på podiet og fremføre deres forberedte oplæg. Modtage Vibekes og medkursisternes nuancerede og målrettede feedback og på'n igen. Selv havde jeg sæ'føli' ikke nået at forberede noget til dag 1. Arbejdet havde taget tiden, men så måtte jeg drive en gammel ganger af stalden - og forsøge mig med en fortælling om Sokkelunds Afrikanske Samling.
Dag 2 lignede til forveksling dag 1, bortset fra de ganske store fremskridt, vi som kursister havde gjort.

Goodbye, Bornholm

Om mindre end et døgn forlader jeg klippeøen, Gråhunden, Isis og min flinke nabo, Lars. Tirsdag aften kører Lars mig til Rønne; og så tager jeg ellers natbåden til Køge, hvor jeg må stå tidligt op og køre med S-toget ind til det, Svend Erik omtaler som 'civilisationen' - Københavns stress, larm og jag :-). Om jeg kommer til at savne freden og roen??? Klart. ... og lærken og de smukke solnedgange! Og vidderne. Havet har jeg til gengæld ikke set så meget til. Heller ikke skov, sådan for alvor ... desværre, men man kan jo ikke få alt.

Bogen om Leni Riefenstahl er også ved at være hjemme. Jeg mangler lidt under halvdelen af noterne, men tillader mig at holde fri, indtil jeg igen kan sætte foden under eget bord.

Og nu må det være sengetid: I morgen kl. 9 kommer Eline fra Gudhjem bibliotek for at hente Goebbels' dagbøger og resten af støttelitteraturen.

Vådt og blæsende - igen!

Desværre ingen billeder, kun ord - fotografen er taget hjem :-( (å mosterens kamera skal skrottes, det virker ik'!)

Efter en smuk onsdag med høj sol over vidderne og vasketøjet (og den nærliggende svinefabriks gyllespreder på fjerne marker) ligner vejret sig sæl': Det er koldt og gråt, vådt og blæsende - og regnen pisker ind på ruden ved mit arbejdsbord, hvor temperaturen kl. 9 var på 13 grader (!) - og det selvom jeg havde tændt op lige efter kl. 8. Og så regner det ind, igen... vandet kommer ind øverst oppe og drypper lifligt ned på planter og karm; den trådløse, som ellers stod i vindueskarmen, har jeg fjernet.
Om lidt flytter jeg over i kakkelovnskrogen; så må jeg undvære netforbindelsen. Jeg skal alligevel først og fremmest tjekke noter og oversatte kilder til citater, så jeg er 100% sikker på, at jeg har alle referencer, inden jeg afleverer bogsamlingen til Eline. Og så skal jeg lave et par omskrivninger i mit 309 sider lange manuskript. Jeg lagde alle redaktørens rettelser ind i går med undtagelse af 4-5 passager der skal skrives el. brydes om, enten fordi de er lidt kringlede, eller fordi forfatteren modsiger sig selv eller de kilder, han trækker på. Og så skal jeg i gang med at knytte noter på ... så hele baduljen kan ligge trygt og godt i min redaktørs mailboks mandag morgen. Så bliver han så glad - og jeg kan holde fri med god samvittighed de sidste par dage!
Måske bliver der så tid til at se noget af øen??

Blå mandag

I dag er kontoret lukket. Og der må svinkes.

Søndag eftermiddag nåede jeg nemlig en milepæl i oversættelsen af Leni Riefenstahl-biografien: De sidste to kapitler røg af sted pr. mail til redaktøren i København, efter at min flittige korrekturlæser og jeg havde været teksten igennem med en tættekam en sidste gang.
Det passer perfekt, for i morgen, tirsdag, rejser min trofaste korrekturlæser, oppasser, madmor, fyrbøder, blogredaktør, privatfotograf, indkøber, brødbager ... (fortsæt selv) hjem til djævleøen og videre til det jyske for at pleje egne interesser. Det må vel være på sin plads efter to måneders ihærdigt & målrettet arbejde for at få fruens projekt i hus.
Selv bliver jeg på klippeøen en uges tid mere, hvor jeg kommer til at hygge mig med at lægge min redaktørs (få :-) rettelser ind i Word samt oversætte og tilknytte noter til 16 af de 20 kapitler. Så jeg kommer ikke til at kede mig!

Hitlers kvinder og Marlene

Der var en enkelt bog, jeg havde glemt, faktisk fordi jeg var ved at læse den. Leni var jo én af kvinderne, men hun iscenesatte ikke andre end sig selv. Hun beskrev meget suggestivt sin fascination af billederne af det, andre iscenesatte. Men, som hun selv sagde: "Virkeligheden interesserer mig ikke."
Eva Braun var kæresten, der blev holdt helt i baggrunden og sjældent fik lov til at føre sig frem med stor husholdning og eksklusive Mercedesbiler, som hun elskede. Det var Magda Goebbels, der var rigets førstedame. Hun endte med at dræbe sine 6 børn, inden hun og propagandaministeren begik selvmord. Zara Leander var sexet svensk filmdiva og bekymrede sig ikke om andet. Hun havde, modsat de andre, muligheden, og brugte den, for at rejse tilbage til Sverige med alle sine mange penge.
Marlene Dietrich flyttede til USA og brugte sin tid og sin berømmelse mod nazisterne, bl.a. ved at turnere rundt og underholde (med stor succes!) allierede tropper ved fronten:"Hvis tyskerne havde karakter, ville de hade mig."

Leni Riefenstahl

Efter krigen var det ikke nemt at være Leni Riefenstahl. At skulle skaffe brød på bordet til sig selv og sin gamle mor. Det meste af verdenspressen havde travlt med at klaske Leni (en del for selv at kunne vaske hænder).
Men nubaerne i Sudan husker hende og hædrede hende, da hun døde.

Vores lokale bibliotek

Karens nevø Kasper i Bjæverskov synes, det er noget forfærdelig litteratur, vi beskæftiger os med for tiden, som Goebbels' dagbøger (søg på 'Ny litteratur')
Jeg vil give ham ret så langt, det var forfærdelige ting, der foregik. Og det er skræmmende at læse om, hvor relativt let og hurtigt Adolf og de andre slyngler fik truet og manipuleret sig til magten, hvor mange der i begyndelsen troede på dem som fremskridtet, hvordan mange havde et nærmest religiøst forhold til Hitler. Også i Danmark var man imponeret over nazisterne effektivitet, OL og nedgangen i arbejdsløsheden, motorvejene m.m.
Og så de få modige, der så, hvad der var ved at ske, og handlede, selvom de kendte faren.
Men kun viden om dengang og lidt opmærksomhed på dagens politiske forhold kan forhindre en gentagelse.
Magtgale politikere og diktatorer er der rigeligt af rundt omkring. Samvittighedsløse populister ligeså.
Du kan begynde med Joakim Fest: 'Albert Speer, en biografi'. Hvis du først kommer i gang med den, er den så spændende som nogen gyserroman. Det her er bare virkeligheden. Albert Speer var Hitlers ambitiøse chefarkitekt.
Du kan s'føli' også vente på Karens oversættelse af bogen på det øverste billede.