Her i regntiden ...

Der var træf for Københavnske Træsejlere på Hveen i weekenden, så da jeg lørdag er færdig med billederne til Dansk Forening for Ældre Lystbåde, hyler jeg det nødvendige og lidt øl ned i min folkebåd 'Sally' og sætter kursen mod nord. Karen bliver hjemme og tæver i nogle ord til en forandring!

Meterologerne påstår, vejret bliver fint, med god slæk på skøderne begge veje og ingen regn af betydning. Det holde og jeg har en fin tur til Kyrkbacka, lidt under tre timer, i skjorteærmer.

Om søndagen er udsigten for Sundet, der er slået op på havnekontoret, ændret til hård vind fra vest, der skal løje ud på eftermiddagen og gå i nord, og ud på eftermiddagen en masse regn. For ikke at risikere ligefrem at ende i vindstille, beslutter jeg mig til at sejle efter frokost.

Da jeg har Skovshoved tværs, kan jeg se de første massive regnbyger i horisonten, over Sjælland og Sydsverige. De er snart hele vejen rundt og tæt på, inde over Østerbro og Københavns havn, der forsvinder helt med tårne, krydstogtskibe, Trekroner fort osv. Kun et enkelt rødt båkelys skinner klart gennem den grå dis.

De voldsomme byger er alle andre steder end der, hvor jeg er. Måske kan jeg nå hele vejen hjem uden regn?
Mellem Lynetten, Amagerværket og Middelgrundens vindmøller forsvinder alt i den grå dis, sigtbarheden er ikke meget over 100 meter og jeg må styre efter kompasset og ellers få olietøjet på i en fart. De andre sejlbåde, jeg kan se omkring, søger også ind under land for at komme væk fra de store skibes rute i det usigtbare vejr.

Ud for Prøvestenen kommer regnen. Vandet vælter ned ad sejlet i spandevis, en overdådig, imponerende flod. Inde i olietøjet har jeg det tørt & godt.

Svanemøllebugten. Det ser skummelt ud, men sigtbarheden er stadig fin.

Her får Sydsverige en ordentlig skylle.

En lille byge på vej ind over Quinti Lynette, hvor Karen på en sms skriver, regnen vælter ned.

Jeg krydser ind til SSF i let luft og snart holder regnen op. Solen skinner, da jeg sejler ind i havnen, går op til en pæl og tager sejl ned.

Ruller de våde sejl sammen og rydder op, før jeg skænker en 'godt i havn' Nielsen bitter. Har jeg ikke fortjent det? 

Ny kistebænk til skivet

Så er den nye kistebænk ved at være klar. Der har været travlt på det sidste for at blive færdig til DFÆL træf i Stege. Det begyndte i torsdags, men vejret har været alt for blæsende og lige imod, så vi kom ikke afsted. Det vil jeg ikke byde den gamle båd. det er sgu en hård tur at sejle over Køge Bugt når det blæser 10-13 m/sek fra sydvest.
Så vi har ændret planer, lånt min brors telt og nu kører vi derned i bil, sgu! Der er en masse hyggelige folk at hilse på, billeder, der skal tages og hele DFÆL arkivet at blade i, når det regner.
Mere senere om træffet og 'De Fæle' på SundbySally.

Frokost

I bådebyggerens skur. I dåsen er der røget torskelever.

Stævnbeslag

Den gamle teaktræsklods under stævnbeslaget er flækket et par steder og for ussel til min smukke båd. Heldigvis havde jeg et solidt stykke god teak fra en dørkarm, der blev høvlet & savet til på Williams værksted i Dragør. I går lavede jeg de sidste tilpasninger med den elektriske skarøkse (vinkelsliber med groft sandpapir), høvl og slibeklods.
I dag køber jeg en håndfuld rustfri skruer i den rigtige A kvalitet, dækker af med malertape og plastic, ifører mig mine gummihandsker og monterer klodser & stævnbeslag i rigelige mængder klistret, sort slam (gummilim). Det er nødvendigt at bruge, men et helvedes arbejde at rense det overskydende gummi væk bagefter fra båd, skruemaskine m.m. med klude & sprit, ødv!
Skvætlisten skal renses med acetone og limes med epoxy et par steder.
Så er det bundprimer og blå bundmaling med pensel & rulle og tiden at ringe til vognmanden, så Sally kan komme i vandet, når vinterhus og hvide presenninger er pillet ned.

Nu kører det!

Nu limer jeg svøbene op på stedet. Det fungerer fint, efter jeg fandt på ståltrådsbøjlerne til at spænde op i. Det eneste, der sinker nu, er at det har været for koldt til epoxyen, der helst skal have 16 graders varme. Men i morgen kan jeg lime det sidste lag træ på.



Når det er hærdet, kan jeg bore huller og så kan William og jeg slå kobbernitter i.
Så er der bare en masse lakarbejde på ruf og fribord, et nyt stykke teaktræ i stævnen og bundmaling, så skal skibet i vandet, inden det blir alt for varmt. Heldigvis står Sally i et hvidt telt, hvor solen ikke kommer ind.

Hmm, om igen

Jeg troede lige, jeg havde fundet en god måde at lave det nye svøb. Men nej: Det er meget svært al lave et svøb præcist nok uden for båden, og allerede når de første 3 lag er limet, er svøbet så stærkt og stift, at det ikke kan tvinges på plads uden at risikere ændring af skrogformen. Men jeg har lært meget om lamineret træ.

Heldigvis havde jeg træ nok til at begynde forfra, så nu limer jeg det op inde i båden. Jeg har lavet nogle bøjler i 3 mm ståltråd, der kan gå under de nærliggende svøb og holde en pind hen over limningen, der så kan holdes i pres med kiler og klodser. Så i dag er det bare på med gummihandskerne og få blandet noget epoxylim.





På billederne kan du se gårdsdagens generalprøve uden lim.

De dær' svøb

Der er ikke meget træ tilbage her; sådan et svøb kan man ikke sejle med!



Her har jeg lagt stumperne ud, så du kan se formen i hele svøbet



Svøb og klædning er samlet med kobbernitter. Her er de hevet ud og lidt skæve efter turen med kobenet, men de har det fint og ville ha' kunnet holde i mange år.



I går lørdag fik jeg limet det tredje lag asketræ. I dag skal det nye svøb høvles, slibes & ha' noget lak. Måske kan jeg også nå at bokse det ind på plads. Det bliver ikke nemt...

Nyt svøb til båden

Her er de to første lag asketræ til det nye svøb blevet limet med epoxy. Der skal næsten 30 skruetvinget til for at sikre en ordentlig limning. Under den plastic, der skal forhindre limen i at hænge fast i underlaget, er der skruet klodser fast i pladen for at give den rigtige S-form i det 180 cm. lange svøb, præcist tegnet op i samme form som det svøb, jeg har taget ud.

Og hvad skal der så ske i år?

Bagbords kistebænk lavede jeg sidste forår. Det er værktøj, der står ovenpå


Her er styrbord kistebænk pillet ud. Den lodrette stribe midt i billedet er det svøb, der skal skiftes. Prikkerne er huller efter kobbernitter, jeg har skåret af og banket ud.


Den hvide stribe er bådens vandlinie


På de her to billederne kan du se kobbernitterne, der stikker ud fra bunden af båden. I morgen hiver jeg dem helt ud med et koben og et brædt imellem. Så skal jeg have lamineret et nyt svøb op i 5 lag asketræ og epoxylim, snedkereret en ny side til kistebænken og puttet den ind på plads igen.



Og så skal skipperens køje rettes lidt op og kahytten ha' noget lak, fribordet endnu mere lak og bunden en ordentlig gang med rullen og den blå bøtte og ...

'Same procedure as last year...'

Jeg troede kistebænken i styrbord side var i rimelig stand og bare skulle strammes lidt op. Men som du kan se på billederne, er det ligesom sidste år, i den anden side. Svøbet skal også skiftes ud. Men nu har jeg prøvet det. Så må det vel blive nemmere.
Så er der en køjekant, der skal repareres lidt på, bunden, der skal skrabes lidt og ha' maling, fribordet, der skal slibes & lakeres... For ikke at nævne alle de folk, man skal snakke med og gi' en hånd, og alt det øl & kaffe, der skal drikkes.
Jeg fatter ikke, hvordan folk får tid til at se tv i endnu flere timer, end de gjorde sidste år.
Der ryger selvfølgelig også lidt tid til sejlerskolen, hvor jeg er instruktør, og klubbens bestyrelse, hvor jeg er sekretær og lige har brugt en lille uge på referatet fra generalforsamlingen.

Sallys kistebænk

Er nu samlet og lakeret flere gange, mørt træ og gamle skruer er skiftet ud med nyt og skruehullerne er proppet med propper i samme træ.
Nu skal den bæres ud i båden og skrues på plads. Kryds fingre for at den så også passer!

Sally - Sokkelunds førstekone

Der skal håndværktøj til, når de 41 år gamle skruer skal lokkes ud af mahognien


Kistebænken er pillet helt af og indersiden af skroget er renset af og slebet


Her ligger stumperne af kistebænken på arbejdsbordet foran mit dobbeltskur

Så kom kistebænken helt af! Der var ikke andet at gøre. Det meste af den kan genbruges, når det er slebet & lakeret.Resten er ikke så svært at lave. Værre er det at skifte en meter svøb og slå 10 nye kobbernitter i. I morgen skærer jeg det dårlige svøb ud; så kan I se, hva' det handler om.
Jeg nyder meget at være i klubben, ha' god tid til båden, drikke en øl med de gamle drenge, lave mig en kop kaffe i skuret...

Sally - Sokkelunds folkebåd

I år var jeg naiv nok til at tro, forårsklargøringen ville være forholdsvis hurtigt overstået. Der skulle liige laves lidt på kistebænkene og ellers kun det sædvanlige; slibe & lakere å så'n. Sliberiet er overstået og lak tager ikke lang tid.
Men da jeg fik hul på bænken med Williams smarte sav, endte det med, jeg afmonterede hele kistebænken og der skal også skiftes to svøb, eller ihvertfald, skares to stykker egetræ i, og mindst 8 nye kobbernitter.
Så nu hænger jeg en hvid presenning op, så solen ikke skinner på den gamle båd, og så får den noget koldpresset jomfruelig linolie, så den ikke tørrer for meget ud.
I morgen vil jeg tage stilling til hvad der kan genbruges og hvad der evt. skal laves af nyt.