Viser opslag med etiketten humor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten humor. Vis alle opslag

søndag den 11. marts 2012

En bedre middag med Hr. Brammer



For nogle dage siden var jeg til en festlig middag med Mikael Brammer og Anna Petri. Jeg tog en del billeder. De er nu kommet i Ekstrabladet hvor du kan læse hele historien, og snart også i Verdens Gang, en af Norges største aviser.
Men balladen er nok kun lige begyndt. Vi åd en, iøvrigt meget veltilberedt pony. Så skal der selvfølgelig være nogle, der begynder at himle op.
Vi slår hundredevis af grise, høns og kaniner ihjel hver eneste dag, men heste!
Da jeg var knægt, var der stadig mange heste i Danmark og derfor også mange hesteslagtere. Hestekød var for fattigfolk, tror jeg nok. Jeg ku' ikke lide det. Men ponyen smagte fint, tilberedt af en af Sveriges største kokke.

søndag den 26. december 2010

Giv os Danmark tilbage!

Danmark er en sindstilstand og eksisterer kun, så længe vi kan bevare dets anstændighed, skriver Klaus Rifbjerg muntert, skarpt & sarkastisk  i denne kronik fra 2009.

Kom til at tænke på, hvordan det ville være, hvis Vor Dronnings nytårstale bare nærmede sig samme højder, i stedet som nu at bære præg af at være skrevet af et meget lidt ambitiøst kontorbud i statsministeriets yderste forkontor...

mandag den 22. marts 2010

Vignettens mester, Erik Thorsen





Du har set hans elegante, undefundige vignetter masser af gange, vistnok især i Politiken, men hvem er det nu, han er? Mogens Ziegler er tæt på, men det er Erik Thorsen, der i 30 år, til sin død i 2004, var bladtegner, med vignetten som speciale, især til 'Læsernes mening' i Politiken. Maj måned ud kan du se en stor udstilling af Erik Thorsens små værker på Bladtegnergangen i Den Sorte Diamant.

søndag den 13. december 2009

Bladtegnerne bidrager til klimakampen

Magnus Bard

Lars Andersen: Fødselskontrol

Rasmus Sand Høyer

Inge Grødum


Bob Katznelson

Danmarks bedste karrikaturtegnere har rottet sig sammen. De lavede en fond ud af de penge, diverse medier har betalt for at bruge Muhammedtegningerne og har nu brugt pengene til at lave et humoristisk og satirisk website til vores allesammens opmuntring i disse krisetider.
Lige nu handler det selvfølgelig om klimaet, som så meget andet. Det her er bare sjovere og indimellem med meget spidse og præcise pointer.
Du kan se tegningerne, masser af dem, på www.caricature.dk, på din computer, men du kan også se udstillingen i Den Sorte Diamant. Tager du dig sammen og begiver dig ind til det fantastiske hus i Københavns Havn, skal du være opmærksom på, at den store udstilling er fordelt på to steder, både op ad den rullende slidske til udlånsgangen og op ad den lille trappe til Tegnergangen, dér hvor tegnere normalt folder sig ud.