Her i regntiden ...

Der var træf for Københavnske Træsejlere på Hveen i weekenden, så da jeg lørdag er færdig med billederne til Dansk Forening for Ældre Lystbåde, hyler jeg det nødvendige og lidt øl ned i min folkebåd 'Sally' og sætter kursen mod nord. Karen bliver hjemme og tæver i nogle ord til en forandring!

Meterologerne påstår, vejret bliver fint, med god slæk på skøderne begge veje og ingen regn af betydning. Det holde og jeg har en fin tur til Kyrkbacka, lidt under tre timer, i skjorteærmer.

Om søndagen er udsigten for Sundet, der er slået op på havnekontoret, ændret til hård vind fra vest, der skal løje ud på eftermiddagen og gå i nord, og ud på eftermiddagen en masse regn. For ikke at risikere ligefrem at ende i vindstille, beslutter jeg mig til at sejle efter frokost.

Da jeg har Skovshoved tværs, kan jeg se de første massive regnbyger i horisonten, over Sjælland og Sydsverige. De er snart hele vejen rundt og tæt på, inde over Østerbro og Københavns havn, der forsvinder helt med tårne, krydstogtskibe, Trekroner fort osv. Kun et enkelt rødt båkelys skinner klart gennem den grå dis.

De voldsomme byger er alle andre steder end der, hvor jeg er. Måske kan jeg nå hele vejen hjem uden regn?
Mellem Lynetten, Amagerværket og Middelgrundens vindmøller forsvinder alt i den grå dis, sigtbarheden er ikke meget over 100 meter og jeg må styre efter kompasset og ellers få olietøjet på i en fart. De andre sejlbåde, jeg kan se omkring, søger også ind under land for at komme væk fra de store skibes rute i det usigtbare vejr.

Ud for Prøvestenen kommer regnen. Vandet vælter ned ad sejlet i spandevis, en overdådig, imponerende flod. Inde i olietøjet har jeg det tørt & godt.

Svanemøllebugten. Det ser skummelt ud, men sigtbarheden er stadig fin.

Her får Sydsverige en ordentlig skylle.

En lille byge på vej ind over Quinti Lynette, hvor Karen på en sms skriver, regnen vælter ned.

Jeg krydser ind til SSF i let luft og snart holder regnen op. Solen skinner, da jeg sejler ind i havnen, går op til en pæl og tager sejl ned.

Ruller de våde sejl sammen og rydder op, før jeg skænker en 'godt i havn' Nielsen bitter. Har jeg ikke fortjent det? 

Bådebyggerens sunde & nemme frokost

Halve avokadoer med salt, peber, en sjat balsamico, en teske & en lunken dåse øl.
De to hammere er til at nitte nogle skruespidser i dørken, så man ka' gå mæ' bare tæer uden at rive sig.

Intet lys i Sallys toplanterne

Den gule boks er en digital batterilader, der selv styrer ladningen og skåner batteriet. Den er rigtig god.



Der er 11 meter op til lanternen i toppen af masten, så den skal altså helst lyse, når jeg tænder på panelet over min køje. Men det gjorde den kun én enkelt gang, da vi var i Sverige. Det er jo ikke så godt, når vi ret tit kommer i havn efter solnedgang...
Nu har jeg skruet og regeret og fundet en måde at måle på, så nu virker det. Spørg mig ikke, hva' der var galt... Jeg skal ikke have fingrene ned i det kaos, jeg selv har skruet sammen for mange år siden.

Ny kistebænk til skivet

Så er den nye kistebænk ved at være klar. Der har været travlt på det sidste for at blive færdig til DFÆL træf i Stege. Det begyndte i torsdags, men vejret har været alt for blæsende og lige imod, så vi kom ikke afsted. Det vil jeg ikke byde den gamle båd. det er sgu en hård tur at sejle over Køge Bugt når det blæser 10-13 m/sek fra sydvest.
Så vi har ændret planer, lånt min brors telt og nu kører vi derned i bil, sgu! Der er en masse hyggelige folk at hilse på, billeder, der skal tages og hele DFÆL arkivet at blade i, når det regner.
Mere senere om træffet og 'De Fæle' på SundbySally.

Stævnbeslag

Den gamle teaktræsklods under stævnbeslaget er flækket et par steder og for ussel til min smukke båd. Heldigvis havde jeg et solidt stykke god teak fra en dørkarm, der blev høvlet & savet til på Williams værksted i Dragør. I går lavede jeg de sidste tilpasninger med den elektriske skarøkse (vinkelsliber med groft sandpapir), høvl og slibeklods.
I dag køber jeg en håndfuld rustfri skruer i den rigtige A kvalitet, dækker af med malertape og plastic, ifører mig mine gummihandsker og monterer klodser & stævnbeslag i rigelige mængder klistret, sort slam (gummilim). Det er nødvendigt at bruge, men et helvedes arbejde at rense det overskydende gummi væk bagefter fra båd, skruemaskine m.m. med klude & sprit, ødv!
Skvætlisten skal renses med acetone og limes med epoxy et par steder.
Så er det bundprimer og blå bundmaling med pensel & rulle og tiden at ringe til vognmanden, så Sally kan komme i vandet, når vinterhus og hvide presenninger er pillet ned.

Nu sejler vi sgu hjem!

Både fordi fruen skal arbejde & fordi vi synes vejret tegner for kedeligt.
Vi er nået til Vordingborg, hvor vi kom snigende ind på en foran for tværs i nattens mulm & mørke og fandt værftets lille bro med en elegant landing, når vi sæl' skal sige det... Det var en meget frisk & våd tur i 10-14 m/s fra SSØ.
Hurtigt op med en dåse løgsuppe, godt med ost & brød & et par glas rødvin til å' så på køjen.
Turen fra Lundeborg til Agersø i forgårs var også særdeles frisk, især den sidste bid fra Omøsund til havnen i Agersø. Her stod den friske havnefoged parat på molen og hjalp os ind på en plads ved værftets slip.

Der kommer snart mere og især flere billeder fra turen. lige nu sidder jeg i Vordingborg Sejlklubs hus på deres gratis trådløse internet med min egen computer, men når fruen kommer fra indkøb er der afgang mod Bøgestrømmen og Kalvehave, måske Nyord eller Rødvig.

En tur op i vores mast

Drengene i gang med at hejse mig op med bagbord fokkespil.


Så skal der tape på.


Det hele gik bare som det skulle. Det var den østtyske sejler, der lærte mig tricket.


Og der var masser af publikum på kajen. En turist videofilmede. Her en lokal interesseret tilskuer.

Blæst inde i Lohals

Skummelt & blæsende i Lohals.

Vi kom ind til Lohals sent fredag aften i næsten vindstille og silende regn efter en meget frisk tur fra Vordingborg, hvor vi måtte krydse ud, mens spilaben krydsede fingre for, at alt gik godt og vi ikke kom for langt uden for renden.

Vel ude sejlede vi for fulde gardiner under Storstrømsbroen og gennem Smålandsfarvandet; skipperen ville have været til Agersø, men ombestemte sig hurtigt pga. den høje fart (vi var oppe over 9 knob på en bølge!) og vi satte kurs mod Omøsund med vinden ind fra agter og godt gang i kareten!! Vi skulle over Storebælt i dag, for der var endnu mere frisk luft og dårligt vejr på vej; målet var Lundeborg.

Ud for Langelands nordspids døde vinden næsten helt og det begyndte at regne lige så stille, så vi besluttede os for at gå ind i Lohals for natten. Det havde været en lang dag.

Da vi skulle have sejlet ned, viste det sig, at hulkehlen var flækket i toppen.


Vores masteproblem: Du kan se det flækkede stykke, der hænger og blafrer.

Skipperen ringede til Hanne Risvang i det sydfynske, der lagde sit snedkerhoved i blød for at finde en løsning på problemet. Hun huskede mig på, at Niels & Lene bor i Lohals. Vi gik en tur og de fik øje på os inde fra deres nye hus og sprang op. Rundvisning, ordentligt håndværk med mange fine detaljer og sans for traditionerne. Lige ved havnen og så tæt på vandet, at vi kan følge vejret og skibene og se over til masterne i Lundeborg.


En tysk sejler prøvede at komme op i masten for at tape det flækkede, men det lykkedes ikke.


Et stort flot skiv i Lohals, men jeg kunne ikke se navnet; det står sikkert på hækken.

Rødvig Havn

Det tætteste, man kan komme på at sove på gaden; mellem p-pladsen og den gennemkørende trafik i Rødvig


Sunken havnepram i Rødvig, m. and


Havnefogeden i Rødvig joller rundt i den store havn


En stor hollænder skal gelejdes på plads.


Havnefogeden i Rødvig er en travl & effektiv mand.


Dagens ret: Fiskefrikadeller med nye kartofler, svampe (& remo...)

Sallys kistebænk

Er nu samlet og lakeret flere gange, mørt træ og gamle skruer er skiftet ud med nyt og skruehullerne er proppet med propper i samme træ.
Nu skal den bæres ud i båden og skrues på plads. Kryds fingre for at den så også passer!

Sally - Sokkelunds førstekone

Der skal håndværktøj til, når de 41 år gamle skruer skal lokkes ud af mahognien


Kistebænken er pillet helt af og indersiden af skroget er renset af og slebet


Her ligger stumperne af kistebænken på arbejdsbordet foran mit dobbeltskur

Så kom kistebænken helt af! Der var ikke andet at gøre. Det meste af den kan genbruges, når det er slebet & lakeret.Resten er ikke så svært at lave. Værre er det at skifte en meter svøb og slå 10 nye kobbernitter i. I morgen skærer jeg det dårlige svøb ud; så kan I se, hva' det handler om.
Jeg nyder meget at være i klubben, ha' god tid til båden, drikke en øl med de gamle drenge, lave mig en kop kaffe i skuret...

Sally - Sokkelunds folkebåd

I år var jeg naiv nok til at tro, forårsklargøringen ville være forholdsvis hurtigt overstået. Der skulle liige laves lidt på kistebænkene og ellers kun det sædvanlige; slibe & lakere å så'n. Sliberiet er overstået og lak tager ikke lang tid.
Men da jeg fik hul på bænken med Williams smarte sav, endte det med, jeg afmonterede hele kistebænken og der skal også skiftes to svøb, eller ihvertfald, skares to stykker egetræ i, og mindst 8 nye kobbernitter.
Så nu hænger jeg en hvid presenning op, så solen ikke skinner på den gamle båd, og så får den noget koldpresset jomfruelig linolie, så den ikke tørrer for meget ud.
I morgen vil jeg tage stilling til hvad der kan genbruges og hvad der evt. skal laves af nyt.