Viser opslag med etiketten kunsthåndværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kunsthåndværk. Vis alle opslag

onsdag den 31. oktober 2012

Sokkelunds Afrikanske Samling udstiller

Ude på Qvinti Lynette, på Refshalevej 110 A, et lille hjørne af Københavns befæstning fra syttenhundrede tallet, hvor Karen har sit freelancekontor, udstiller vi vores digitalprint af de gamle fotografers portrætter fra Mali.
Hele kontorfællesskabet i det gamle hus er gået sammen om åbent hus, så de næste dage kan du købe kunstbøger, tryk, børnetøj, økologiske håndklæder... Og selvfølgelig også fascinerende portrætter fra Mali af berømte fotografer, vores bog, plakat og vores bogolantekstiler fra Segou i Mali.
Måske gi'r vi også et lille glas undervejs...

Håndvævet og håndmalet med jord- og plantefarver i århundredgammel bogolanteknik

Udstillingen af billeder og tekstiler breder sig over hele huset

Malick Sidibes 'Les Rois du Pop', fotograferet i Malis hovedstad, Bamako, 1973 


Helle Vibeke Jensens kunstbutik. Pt. har Helle travlt med forberedelserne til Bogforum i næste uge.

fredag den 24. juni 2011

Børge Mogensen stole til salg

Denne klassiske Børge Mogensen ku' vi godt tænke os nogle flere af. Vi har fået et tilbud på 10 stykker til 3.000 kr. ialt. Vi kan ikke købe færre end 10. Men vi vil kun ha' 4. Er der nogen interesserede derude, der ku' tænke sig at købe nogle klassiske spisestuestole? 300 kr. stykket er et godt tilbud. Send mig en mail, hvis du mangler noget at sidde på.

mandag den 22. marts 2010

Vignettens mester, Erik Thorsen





Du har set hans elegante, undefundige vignetter masser af gange, vistnok især i Politiken, men hvem er det nu, han er? Mogens Ziegler er tæt på, men det er Erik Thorsen, der i 30 år, til sin død i 2004, var bladtegner, med vignetten som speciale, især til 'Læsernes mening' i Politiken. Maj måned ud kan du se en stor udstilling af Erik Thorsens små værker på Bladtegnergangen i Den Sorte Diamant.

fredag den 13. februar 2009

Motorcykeldesign


En Stig Jensen Innovator fra 2008 med 1250 cc Harley-Davidson motor kan godt løfte et øjenbryn hist & pist...


Analoge instrumenter har nu etellerandet


10 sekunder efter start ligner selv den flotteste speedwaymaskine en spand lort


Den første vandkølede motorcykel; nu kunne man kapsle motoren (og noget af støjen) ind


Min lillebror Leif havde engang noget i denne her stil, en Adler fra 1954. Senere fik han også kørekort.


En rigtig italiener: En Augusta fra 1998, bygget samme sted som den Philip Starck Ducati, der står bagved.

På Kunstindustrimuseet i Bredgade er der indtil midten af marts motorcykeldesign gennem tiderne på en flot drengerøvsudstilling, med nogle hjørner af disse herlige maskiner, vi ikke lige falder over til daglig. Det skal ikke være Nimbus alt sammen.

Og så er museets café iøvrigt et udemærket sted at spise frokost.

mandag den 1. december 2008

Julebazar

Sidste weekend i november deltog Venskabsforeningen Danmark-Mali og Sokkelunds Afrikanske SamlingDet afrikanske julemarked i Verdenskulturcentret på Nørrebro. Vi havde både foreningens postkort med motiver fra Mali, malisk kunsthåndværk, bogen om portrætfotografen Hamadou Bocoum samt et PowerPoint-show med vores gamle afrikanske portrætter med. Vi solgte en enkelt bog og en meget lille håndfuld postkort ... Der var ellers gæster nok - men ting fra Afrika - kvalitet eller ej - må åbenbart ikke koste noget! Såååå det gider vi nok ikke stille op til én gang til.