Viser opslag med etiketten familien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten familien. Vis alle opslag

onsdag den 30. januar 2013

Et liv er forbi...

Min lillebror Leif Thomsen blev bisat den 8. december ved en smuk buddistisk ceremoni i Lyngby Park Kapel, omgivet af alle sine børn, søskende og vennerne fra Musikcirklen, mandekoret og teaterselskabet i Helsingør, det frivillige søredningskorps og hans herlige og kloge nye kæreste, Kirsten. Leif kom mange steder og kendte mange mennesker.
Leif forsvandt i begyndelsen af november. Han havde en aftale med Kirsten men dukkede aldrig op. Hele familien og mange venner blev involveret i eftersøgningen. 

Den 25. november blev han fundet i et vandhul ved Gurre af en pige der gik tur med sin hund. Sofie havde snakket med hende og vist hende plakaten med Leifs billede og hans røde jakke.
Leif var en erfaren vinterbader og havde lagt sit tøj pænt inde på bredden. Formodentligt døde han af følgerne af sin sukkesyge.                                    

lørdag den 14. januar 2012

Vores mor, Edna Pape Thomsen, døde i nat

Hun sov stille hen, mæt af dage ved halv to-tiden lørdag morgen, 93 år gammel.
Edna bliver bisat fra Lyngby Park Kapel, Gyrithe Lemches vej 9 i Lyngby,  lørdag d. 21. januar kl. 14.

Edna blev født den 16. oktober 1918 i Bredsten i det fede Østjylland, hvor hendes far i 40 år var højt agtet bestyrer af det lokale mejeri.

Begge vore forældre spillede tennis og badminton i SIF, Skovshoved Idrætsforening og ikke altid sammen, til nogens forargelse...

Den store smukke have til huset på Lundtoftevej blev passet og plejet med kærlig og kyndig hånd. 

Sommerhuset i Kulhuse blev brugt på alle årstider; her 'after skiing' med Richardt og mig (bag kameraet).

På vejarbejde på Cypern; vi måtte fylde huller i gedestien for at komme ned fra det bjerg, Edna og jeg havde forvildet os op på en tidlig morgen.   

Fødselsdag i barndomshjemmet på Ordrupvej.

søndag den 28. august 2011

Bryllup på Islands Brygge

Det er meget moderne at bli' gift ude under åben himmel, og i lørdags var der trængsel af mange bryllupper på Islands Brygge - tæt ved Langebro, så man hurtigt ku' komme i dækning, hvis himlens sluser skulle åbne sig. Det gjorde de flere gange i løbet af lørdagen, voldsomt og pludseligt. Skal man rende i dækning eller køre ritualet til ende, når regnen kommer væltende?
Heldigvis holdt skyerne tæt og lyset var flot og dramatisk, da Anders fik sin Pernille.
Frokosten bagefter var heldigvis ikke ude under Guds lunefulde himmel.





Så blev der fotograferet, å' kysset å' én gang til! 

fredag den 19. juni 2009

40-års studenterjubilæum






I dag er søsteren praktiserende psykolog









På søndag fejrer min lillesøster 40-års studenterjubilæum, å' det er på dagen! De har ikke set hinanden i de 40 år.
De nybagte studenter fejrede huen i regnvejr, som det ses, men med rigtig hestevogn, og sikkert også en god kvist i øret.

Og dengang der var familiefester...


En gang om året samledes familien til en lille fest. Her er det meste af flokken stablet godt sammen i 1932.

Jeg tager hatten af for den fotograf, der har lavet billedet. Selv om modellerne var mere disciplinerede dengang, er det noget af et job at få så mange samlet så pænt. Han har helt sikkert haft lidt sved på panden under det sorte klæde, og der er givet eksponeret mere end én kassette med 13 x 18 cm glasplade af de tålmodigt ventende. Det har ikke just været noget snapshot, men snarere noget med at stå helt, helt stille i 20-30 sekunder.
Bag eller under de mange tålmodige er der nok et solidt stillads, bygget af den lokale tømrer og et par svende efter fotografens anvisninger.

fredag den 20. juni 2008

Farmand til OL i Berlin 1936


Det er min far til venstre med cigaren


Det Olympiske stadion i Berlin 1936

Det er far, der står midt i billedet og ligner en langbenet Chaplin

De har hygget sig, drengene.

Alverden var imponeret og strømmede til olympiaden i Berlin. Leni Riefenstahls film blev senere godt modtaget alle vegne, også i København.
Min gamle far rejste til Berlin i 1936 sammen med et par af sine venner, for at se Berlin og Olympiaden og alt det fantastiske der skete dernede. Jeg tror, han blev ret imponeret.
Men det kunne ikke gøre Willy Thomsen til nazist. Under krigen blev han modstandsmand i en gruppe, der tog mod og distribuerede våbennedkastninger bl.a. i Dyrehaven.
I al beskedenhed deltog jeg selv. Tyskerne var på vej og mine forældre skulle ha' gemt en kasse håndgranater i en fart. Ned i barnevognen og mig tilbage igen ovenpå granaterne med dyne og det hele.