Årets sidste havearbejde

Det er bare om at få de sidste selleri og rødbeder op inden jorden blir' til sten.
Roserne står uforfærdede med store flotte knopper.

Saftig plante

Tallerkensmækkeren, også kaldet tropaeleum eller blomsterkarse, er da en frodig plante at ha' i haven. Her gror den på hegnet ind til nabohaven. Og så ka' den spises; både blomster og blade har en god karsesmag og ser flotte ud på salat.

Vores frø er en blanding af egen høst fra forskellige naboer og sidste års frøposer og en særegen gul udgave med rødt fra det smukke Läckö Slots herligt frodige køkkenhave. Karen sneg sig til at samle lidt frø, da vi sejlede den lille båd hjem fra Uppsala i sommeren 2012 og tilbragte nogle dage på Läckö i Vänern, fordi vejret var lidt for vådt og blæsende.

På Madeira gror de vildt alle vegne og kan dække mange kvadratmeter. Her i landet kan tallerkensmækkeren også så sig selv. Frøene kan overvintre i jorden og nye planter dukke op uventede steder.

Stadigvæk masser af cherrytomater

Jordbærsæsonen sluttede for kun en uge siden med en lille håndfuld søde, aromatiske bær.

Tallerkensmækkerne elsker det fugtige vejr og stikker snuden frem uventede steder med store blade og tykke, frodige skud.

På Madeira vokser de som det mest frodige ukrudt:

Spis den; den hedder også blomsterkarse og har en god, kraftig karsesmag.

Cherrytomaterne har deres eget junglekrat. En enkelt plante kan fylde halvanden kvadratmeter. Der er stadig masser af gule blomster og små modne, delikate tomater at plukke. 

To af mine pelagoniestiklinger er der stadig liv i, og den ene blomstrer endda. Jeg håber, de kan overleve i havehuset. Koldt, masser af lys.

Jordskokker

Vi har jordskokker i kolonihaven. En forunderlig plante. Lige nu er de omkring treenhal' meter høje, med en masse fine gule blomster.
Vi er meget spændt på, hvad der ligger under jorden, den lækre del, der kan spises på så mange forskellige måder; rå, skåret i skiver i salat, ovnbagt sammen med andre  rødder eller kogt, grilled...
Med den størrelse burde der være lagt an til en god høst.
Men pas på, det er næsten værre end gule ærter; man prutter ret så fornøjeligt!

Forårets lille mirakel

Erantis blomstrer...

Løvemund har puttet under sneen

Påskeliljer

En sart lille akeleje

Gul lærkespore

Blomstrende gul mahonie

Var en tur omkring sejlklubben for at få vippet tung is væk fra bådpreseningen. 

Se nu bare hvad der sker allerede! Ikke så snart er sneen væk, så gror det i haven. For et par dage siden var der hård frost og høj sne; se nu hvad der sker allerede!

Egen avl fra nyttehaven

Det er ikke så meget her første år, men smukke buketter til spisebordet har vi da fået.

Efterår i haven

Små, vilde stedmoder er en af Karens favoritter. Heldigvis kommer den næsten af sig selv.

 

Tidlig morgen i oktober

7. august 2011

Mosterens avtensma' i den sidste sol.

Det spirer og gror

Morgenfruerne var åbenbart glade for syndfloden.

Kartoffeltoppe på vej?

Tror sgu kartoflerne er på vej :-)

Giftig enbo galdebær... 15 bær kan slå et barn ihjel!

Vi har siden den dukkede op i haven prøvet at finde ud af, hvad det var for én. Tilsyneladende en sjælden plante, som ingen kendte. Men nu har Louise Windfeldt, hortonom & kolonihaveejer, løst gåden. Der er en grund til at den sjove plante er sjælden - dens sorte bær er meget giftige.

Louise skriver i en mail til Karen:
"Jo, først hældte jeg - som dine venner - også til vinen... men det var din melon-historie, der var den rigtige klatretråd. De gode nærbilleder hjalp godt på vej. Det betyder desværre IKKE, at du snart skal til at høste, for det er den giftige enbo galdebær, du har besøg af.
Planter, der har været brugt mod podagra og til at fremkalde abort, skal altid gøre én mistænksom. Se her: Øm Klosters museum
Den er jo ikke helt almindelig. Måske plantet for sjov, måske landet via Øresund, måske gammel læge-beplantning - det sidste ville jo være det sjoveste.
Men nu ikke noget med at eksperimentere - der skal 15 bær til at slå et barn ihjel! 'Som lægeurt er den nu helt forladt' siger min bog om klassiske lægeplanter."

Så må man bare undres over, hvor den er kommet fra? Når den dukker så frodig op i både Hanne & Kents have og i vores. Kan frøet have overlevet fra den gamle losseplads? Eller er det kommet med en fugl? Hvorfra? Næppe skolehaverne på den anden side af vejen ...

Klar te' ka'tøfler

Så er der gjort klar til at ku' lægge kartofler i mår'n. I en kurv i skuret har der længe ligget et par håndfulde spirende asparges læggekartofler, vi har fået af naboen. Nu kommer de i jorden, så vi ka' spise egne, friskopgravede kartøfler til mormorsalaten med fløde/citrondressing og de grillede lammekoteletter fra halalslagteren.
Nu er der kun et lille stykke tilbage mellem skuret og vejen, hvor jeg skal lave græsplæne, når fruen har udryddet den sidste skvalderkål. Der er nemlig altid læ og sol (når den er fremme!) ved frokosttid.
Så har vi vist også været hele farmen igennem.

Byggeriet på vej op

Nedrivningen af sydsiden af det gamle kolonihaveskur på havnen er slut og jeg er begyndt at bygge væggen op med nye trykimprægnerede brædder.

Nogenlunde midt på væggen kommer der et vandbrædt og den øverste klædning bliver lodrette brædder.

På trækvognen kan du se det meste af den afkortersav, jeg har lånt af William; en dejlig maskine, der saver lige hver gang, og i det smig og den vinkel, man indstiller!

Naturen kravler

Hvordan finder en voldsnegl et råddent æble to meter oppe i en stikkende tjørnehæk?
Jeg fandt denneher smaskende fætter oppe i toppen af hækken i går, da jeg gik igang med den årlige tidkrævende og besværlige kamp med naturen, det er at holde tjørnen lidt nede, så vi kan se ud af vinduerne.
Så kan jeg lidt nemmere forstå den røde rose fire meter oppe i æbletræet. Den står da stadig på jorden.

Nyd det, så kort det nu er, foråret.

Især de botaniske krokus blomstrer ganske kort, men de er smukke, og de breder sig ganske langsomt.

Hverdagens glæder

Have, med masser af jordbær, roser og tallerkensmækkere.

Én rose i to farver

Alle de andre roser i vores have

Denne her har Karen engang købt. Den er meget intens orangegul, når den springer ud og så bliver den lysere og mere lyserød.



En af de vilde, en rosa rugosa, som jeg har fået engang. Den er ved at være slut for iår.



Denne fantastisk blomstrende slyngrose er en fødselsdagsgave fra Pingo & Lynet, da jeg blev 60. Den er allerede kæmpestor, med vildt mange blomster.





De to her er selvsåede. Især den fligede lyserøde er meget flot i år. Den anden er på sidste blomst nu, men ellers meget smuk tidligt på sæsonen.



Den røde haverose står på volden, et sted, der ikke lige er til at komme til. Den blomstrer næsten fire meter oppe i æbletræet.

Ny rose i haven

Aprikola, der først er intens gulorange og så bliver mere og mere lyserød, næsten hvid.
At man kan få så meget glæde af så lidt: Jeg købte den på en tur til Rosenplanteskolen i Løve mellem Høng og Slagelse. Ka' du lide have, roser & naturen, er det et dejligt sted at spilde en hal'dags tid. Restauranten 'Gartner Petersen' er et smukt sted med lækker mad & drikke til rimelig pris.


Jeg aner ikke, hvad den hedder, men den er stor & flot, med mange blomster. Jeg købte en håndfuld engang, og skulle ha' dem placeret i haven. Én af dem er på vej 4 meter oppe i æbletræet.

Bonderosen

En imponerende blomst ...


men den holder ikke længe.