Meterologerne påstår, vejret bliver fint, med god slæk på skøderne begge veje og ingen regn af betydning. Det holde og jeg har en fin tur til Kyrkbacka, lidt under tre timer, i skjorteærmer.
Om søndagen er udsigten for Sundet, der er slået op på havnekontoret, ændret til hård vind fra vest, der skal løje ud på eftermiddagen og gå i nord, og ud på eftermiddagen en masse regn. For ikke at risikere ligefrem at ende i vindstille, beslutter jeg mig til at sejle efter frokost.
Da jeg har Skovshoved tværs, kan jeg se de første massive regnbyger i horisonten, over Sjælland og Sydsverige. De er snart hele vejen rundt og tæt på, inde over Østerbro og Københavns havn, der forsvinder helt med tårne, krydstogtskibe, Trekroner fort osv. Kun et enkelt rødt båkelys skinner klart gennem den grå dis.
De voldsomme byger er alle andre steder end der, hvor jeg er. Måske kan jeg nå hele vejen hjem uden regn?
Mellem Lynetten, Amagerværket og Middelgrundens vindmøller forsvinder alt i den grå dis, sigtbarheden er ikke meget over 100 meter og jeg må styre efter kompasset og ellers få olietøjet på i en fart. De andre sejlbåde, jeg kan se omkring, søger også ind under land for at komme væk fra de store skibes rute i det usigtbare vejr.
Ud for Prøvestenen kommer regnen. Vandet vælter ned ad sejlet i spandevis, en overdådig, imponerende flod. Inde i olietøjet har jeg det tørt & godt.
Svanemøllebugten. Det ser skummelt ud, men sigtbarheden er stadig fin.
Her får Sydsverige en ordentlig skylle.
En lille byge på vej ind over Quinti Lynette, hvor Karen på en sms skriver, regnen vælter ned.
Jeg krydser ind til SSF i let luft og snart holder regnen op. Solen skinner, da jeg sejler ind i havnen, går op til en pæl og tager sejl ned.
Ruller de våde sejl sammen og rydder op, før jeg skænker en 'godt i havn' Nielsen bitter. Har jeg ikke fortjent det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar