Et sufitempel i Lahore

Tre dansere og trommerne, der spillede i timevis.

Sent en mørk aften besøger vi et sufitempel i et hjørne af den gamle by, langt fra Rafi Peer Centre og vores hotel, gennem det sædvanlige trafikkaos og ind i mere og mere snævre gader.
Til sidst må vi efterlade taxien og chauffør og gå på vores ben gennem en lang, halvmørk gyde. Jonas har været her en gang for længe siden, så vi drejer ned det rigtige snævre sted mellem husene og kommer til en skogarderobe med numre og det hele, hvor vi må efterlade sko og sokker og fortsætte på bare tæer: Jonas fraråder strømpesokker; så er marmorgulvet for glat.
Så kommer vi til det sted, du kan se på det første billede. En stor gård overdækket med gult stof. To store fyre med vildt hår og skæg, musikerne Gonga Sain og Mithu Sain, der spillede på Roskilde Festival i 2011, spiller energisk smukke rytmer på store dhol-trommer og tre-fire fyre danser nærmest som i trance, virrer med hovedet, den samme bevægelse rytmisk gentaget. Indimellem hvirvler de rundt om sig selv i vanvittigt tempo til de brat stopper op.
På væggene hænger billeder af den samme skæggede guru med fedtet langt hår og et forvirret, udflydende blik. I indgangen til det allerhelligste står en lille, indtørret, gammel mand med hennafarvet strithår. Inden for døren er der et kæmpe akvarium med store fisk. Alle væggene er dekoreret med små spejle i sirlige mønstre og farverige draperier. Den gamle viser mig en seng med en stor bunke snavsede pengesedler, som han peger på: "This is my God" siger han.
Jonas har fortalt os om en sufi-mystiker, der aldrig forlod sin seng og udelukkende levede af vand og hash. Jeg kan ikke helt få det til at passe med den tomme seng med de snavsede pengesedler, men selv en sufi skal vel på lokum engang imellem.
Tilbage i gården sidder nogle fyre og ryger hash. De inviterer på et hiv, men jeg takker nej. De insisterer på, at jeg skal tage et billede - ikke af dem, men af en medaillon med en billede af den langhårede guru med det fedtede hår. Jeg viser dem billedet på Nikon-kameraets skærm, og de ser meget glade ud.
Trommerne spiller stadigt hel vildt. Hele scenen minder om det hjemlige tossereservat på Christianshavn for mange år siden eller de hippietempler, jeg besøgte i USA i 1970'erne.
Pludselig er der endnu en af de sædvanlige strømafbrydelser, og gården bliver bælgmørk et øjeblik, til folk får fundet deres mobiltelefoner frem. Trommerne spiller stadig vildt, men holder snart op.
Jonas og de store trommespillere hilser begejstret på hinanden. Jeg skal fotografere dem sammen. Inde i templet har gamlingen med det orange strithår fundet en stor diodelampe frem, så vi går derind. Døren til det allerhelligste er lukket, så jeg kan ikke vise Jonas sengen med pengene, men vi får taget nogle billeder, med fler' og fler' folk på, til der er tæt trængsel i det lille rum og fællesbrølet er øredøvende.

Billedet er knappet sammen af 6 billeder. Klik for at se det større.

Gyden, før lyset gik ud.

Medaillonen med guruens billede.

Et godt gensyn: Gonga Sain og Jonas Stampe (aka Snöleoparden).

Med Jonas' hellige guitar.

Flere og flere ville med på billedet, og i fællesråbet. Det er det store akvarium til højre under blomsterkransene.

Det er tid at komme hjemad, og vi finder vores sokker og sko i mobiltelefonernes lys. Udenfor i den smalle, mørke gyde kan vi næsten intet se og er et kort øjeblik i tvivl om retningen. Heldigvis skal musikerne samme vej i den bil, de har købt for penge, de tjente på deres Danmarksturné sidste år, og billygterne lyser gyden op, så vi ikke skal famle os hele vejen ud til vores ventende taxi og få vækket den sovende chauffør.
Du kan se en kort video her, som Jonas har lavet med Gonga Sain og Mithu Sain.
Søndag den 1. april spiller Jonas sammen med Gonga Sain og Mithu Sain i forbindelse med cricketfinalen. Hele Pakistan vil se det på tv!